En operation for hæmorider skal skræddersys til den enkelte patient

En leder [1] rejser spørgsmålet, hvordan vi kommer videre med kirurgisk behandling af hæmorider bl.a. ved at foreslå et nationalt audit over en periode. Det ville samtidig vise, hvilke operationstyper der aktuelt bliver udført i dagens Danmark. I et efterfølgende debatindlæg [2] anbefaler man nye ideer og behandlingskoncepter og fremhæver behovet for at forbedre klassifikationen af hæmorider, og samtidig har man påbegyndt et randomiseret studie af transanal hæmoridedearterilisation (THD) versus åben hæmoridektomi (Millighan-Morgans operation).

Hæmoridesygdommen har igennem en lang årrække været stedmoderligt behandlet. Det var således baggrunden for vores interesse, hvor vi siden 1999 har deltaget i studier over staplet hæmoridektomi (PPH: procedure for prolaberede hæmorider) [3, 4] og således også påvist operationens holbarhed ved et 5-års followupstudie [5]. Mange tusinde patienter er blevet opereret, ligesom vi samtidig har været et udviklings- og learning-center for en række danske kirurger. Vi har også taget THD og HAL-RAR (hæmoride arterie ligatur-rektoanal repair) ind.

Den såkaldt klassiske åbne hæmoridektomi kommer yderst sjældent på tale og kan ikke mere betegnes som nogen guldstandard. Operationen (fra 1937) er i undersøgelser vist at kunne medføre betydelige smerter samt anale gener som stenose og inkontinens. Efter grundig information om de mulige operationsmetoder til lige netop den enkeltes hæmoridesygdom vil ingen vælge denne procedure, men en mere skånsom som THD, HAL-RAR eller staplet hæmoridektomi med langt færre smerter og hurtig tilbagevenden til daglige aktiviteter. Skulle der komme recidiv kan man re-staple med et godt resultat [5]. Risikoen ved denne operationstype er minimal. Der er foretaget millioner af PPH verden over med få alvorlige komplikationer, som vel at mærke også er rapporteret efter skleroterapi, hæmorideligatur og excision.

Klassifikation af hæmorider foregår udmærket efter grad I-IV (Goligher), som også angivet i de nationale retningslinjer for diagnose og behandling af hæmorider (2012). Især skal man være opmærksom på grad II, hvor mucosa med hæmorider glider ud igennem anus (ved afføring), men retraherer sig spontant igen. Denne tilstand kan være vanskelig at skelne fra rekto-anal intususception, hvor der er tale om begyndende fuldvægsprolaps, som imidlertid også med fordel kan opereres med en stapler.

Aktuelt er der således gode muligheder for at skræddersy en operation for hæmorider efter den enkelte patients ønsker og behov. Det kræver dog, at den enkelte kirurg er fortrolig med de anførte operative teknikker og også kan operere åbent, hvis det skulle kræves. Fremover vil det være naturligt at søge at optimere yderligere, ved udvikling af operativ teknik, eller i teknisk udstyr. Dette bør foregå i videnskabeligt regi, dog ikke mere versus åben hæmoridektomi.