En platform uden sikkerhed for effekt

Debatten for og imod Sundhedsplatformen (SP) kører i disse måneder. For en udenforstående kan det være vanskeligt at se, hvordan det står til. Mange modsatrettede fortællinger florerer uden sagligt grundlag eller data at basere en vurdering på. Det samme gør sig gældende, hvis man dykker ned i fortællinger om Epic-systemer i andre lande.

En kort gennemgang af processen frem til ibrugtagelsen af Sundhedsplatformen ser sådan ud:

I 2012/2013 var Region Hovedstaden nødt til at genudbyde en række af deres mange it-systemer i sundhedsvæsenet. En erkendelse af, at eksisterende systemer ikke var driftsstabile eller levede op til krav, som et moderne sundhedsvæsen stiller til klinisk systemsupport, førte til en beslutning om at tænke stort. Regionen ville anskaffe én samlet it-platform med patientadministrative medicin-, notat- og operationsplanlægningssystemer samt integration til parakliniske systemer, til øvrige regionale systemer og til nationale registre og infrastruktur. Man besluttede også at købe et færdigt system og ikke med en ekstern part og klinikerne/brugerne til at udvikle et. Region Sjælland gik med i planen.

Ambitiøst valg

Det var måske et rigtigt valg, men også ambitiøst, krævende og dyrt. I foråret 2013 regnede man med en investering på 2 mia. kr. Det ender på 3 mia. kr. I 2013 køres udbudsforretning. Der udarbejdes kravspecifikationer. Tre tilbudsgivere kvalificeres til budgivning. De to regioner lader 500 klinikere grundigt bedømme de tre systemers kliniske funktionaliteter, og forvaltningsdirektør Hjalte Aaberg har fremhævet, at Epic valgtes, fordi klinikerne pegede på det. Og det er jo fint, men passer blot ikke. Klinikerne fandt Epic statistisk signifikant ringere på alle 21 kliniske funktionsområder end et af de to andre. Undersøgelsen gemtes så i en skuffe for tre et halvt år siden.

Fra 2014 skal Epic-SP implementeres, og de første to år går med forberedende analyser, brugeruddannelser og alle de tekniske, organisatoriske og kliniske forberedelser. Fra 21.maj 2016 frem til 20. maj 2017 rulles SP ud på Region Hovedstadens 11 hospitaler og fra 18. november 2017 også på Region Sjællands hospitaler.

Forventede gevinster

Alle disse analyser viser otte overordnede gevinster ved SP: bedre patientsikkerhed og tilfredshed, bedre medarbejdertilfredshed, bedre ledelsesmæssig beslutningsstøtte, strukturelle forbedringer, mere korrekt afregning, bedre patientforløb og behandling, mere effektive processer og arbejdsgange samt mere effektiv og stabil it-drift og vedligehold. Disse gevinster bestemmes ved deduktion ud fra antagelser om SP’s godt 2.500 forskellige funktionaliteter. Mange af gevinsterne giver også penge, altså effektiviseringer, som i efterfølgende år kan hjemhentes som besparelser på regionens 11 hospitaler på op til knap 1 mia. kr hvert år.

Regionens business case lister utallige eksempler på konkrete forbedringer, f.eks. at den relevante læge ser diagnostiske resultater inden for tre timer, efter at svaret foreligger for akut indlagte patienter, og det vil øge patientsikkerheden, diktering reduceres med faktor 20, og dermed frigives personaleressourcer, og beslutningsstøtten til medicinering forbedres, så der kommer færre medicineringsfejl. Bedre informeret og koordineret klinisk personale på tværs betyder færre genindlæggelser og liggedage, standardisering og hurtig journalfremskaffelse betyder mere effektiv diagnose og behandling osv. Jeg skal ikke bestride disse deduktioners logiske validitet, om end en pedant kunne indvende, at antagelsen om 100% optimalitet for alle 2.500 funktionaliteter er lige så restriktiv som fraværet af potentielt negative effekter. Men man kan jo antage, hvad man vil, blot man husker, at det, man har deduceret sig frem til, blot er hypoteser, altså påstande, som skal underbygges og dokumenteres med data.

Hvor er data?

Og de data kan jeg ikke finde i de mange dokumenter, jeg har gennemlæst. Så enten er de der ikke, eller også er de godt gemt.

Og hvad er det for data, jeg savner? Det er data, som kan belyse, om et givet it-system vil fungere i den klinisk/administrative virkelighed, som den skal bruges i og understøtte. Om de mange funktionaliteter faktisk virker, som man tror, om det giver mening for brugerne osv. Præcis hvilke data det skal være, og som man kan få, vil afhænge af karakteren af det system, man vil indføre. Region Midtjylland besluttede tidligt i regionens historie sammen med en ekstern leverandør at udvikle et system, som blev til MidtEPJ. I den udvikling havde man pilotdrift med ret omfattende afprøvninger, således at man løbende kunne opfange forskellige fejl og uhensigtsmæssigheder i udviklingsprocessen og få dem rettet.

Hvad siger udenlandske erfaringer?

Helt sådan kan man ikke gøre, når man vælger at købe et færdigt system. Men netop i den situation, kan man indsamle data i en eller to europæiske sygehuskoncerner, hvor man har indkørt Epic-systemet, og supplere med studier på egne sygehuse. Fra sygehuse i Holland eller England kan indsamles før-efter-produktionsdata, kvalitets- og sikkerhedsopgørelser, systemperformance, medarbejdertilfredshed og lignende kvantitative opgørelser, interview med klinikere og andre brugere og feltobservationer i klinik. På egne sygehuse kan gennemføres arbejdsgangsanalyser suppleret med ”hvis (indførelse af nyt it-system) så”-interview med klinikere og andre brugere, som kan følges op med pilotdrift og evaluering heraf. Det vil ikke give evidensniveau 1, men man kan få niveau 2b-evidens for estimation af gevinster, ulemper og risici. Sådanne data kan tillige bruges til at spotte dysfunktioner og malperformances i it-systemet, som skal implementeres, så problemerne tidligt kan adresseres og korrigeres i samarbejde med klinikerne og andre brugere.

De undersøgelser og de data har jeg ikke set. Jeg har set en optimistisk business case, som datafrit lover store patientforbedringer, produktivitetsstigninger og øget medarbejdertilfredshed, som fører til intern forrentning af investeringen på 17-26% p.a. og milliardbesparelser.

Intet overblik

Dags dato har patienter, sundhedspersonale og borgere i regionen intet overblik over it-situationen på vores sygehuse. Fra forvaltnings- og sygehusdirektionerne hører vi, at nu er det lige ved at være helt på plads, og at der er styr på det. Somme tider hører vi det modsatte fra det sundhedspersonale, som er tæt på patienterne og dagligt er SP-afhængige. Det er ikke holdbart. Der er behov for, at regionen vender sin SP-strategi på hovedet. Meld klart ud, hvor vi står, hvor det går godt, og hvor det ikke går godt, hvad konsekvenserne heraf er, og hvad man vil gøre ved det. Få etableret et tillidsbaseret samarbejde med sundhedspersonalet. Træk spareplanerne til sygehusafdelingerne tilbage, indtil reelle effektiviseringer kan dokumenteres, og hvis der er behov for besparelser, må politikere og klinikere prioritere, hvor de gør mindst ondt på regionens patienter.

Mere data – bedre kvalitet i forvaltningen

I lidt bredere perspektiv må vi se på den måde, vores embedsværk vælger og implementerer store it-systemer. Vi kan ikke leve med, at det i stat, regioner og kommuner kører helt lukket, datafrit og går galt mere end hver anden gang. Det koster borgerne service- og kvalitetstab og milliardspild af skattekroner og frustrationer hos medarbejderne. Processerne må åbnes op, brugerne må involveres mere systematisk, og der er behov for en hel anden dokumentationspolitik. Her kan man i forvaltnings- og styrelsesdirektioner virkelig lære noget af gulvet, især på sygehusene, hvor der i årtier har været en tradition for, at sikkerhed, kvalitet, virkning og i dag også økonomi dokumenteres grundigt med data inden køb og ibrugtagning. Data er ikke noget, vi skal være fri for. Data skal vi dele. Det ville højne forvaltningskvaliteten betragteligt. Det er min hypotese!