Skip to main content

En sjælden historie

Direktør, dr.med. Karen Brøndum-Nielsen, Kennedy Centret, Glostrup. E-mail: kbn@kennedy.dk

16. maj 2012
6 min.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Inden 2013 skal medlemslandene i EU udvikle anbefalinger for nationale strategier for sjældne sygdomme omfattende emner som registrering, diagnostik, behandling, patientforeninger og forskning.

EU prioriterer sjældne sygdomme højt gennem sundheds- og forskningsprogrammer og ved at fremme udviklingen af lægemidler gennem særlovgivning for orphan drugs.

En sjælden sygdom er en sygdom, som kun rammer en meget lille del af befolkningen. De fleste er medfødte og genetiske, livslange samt ofte invaliderende, og mange rammer børn. Gruppen af sjældne sygdomme omfatter også nogle sjældne infektionssygdomme og kræftformer. Enkeltvis kan de være ekstremt sjældne, som f.eks. progeria, det tidlige ældningssyndrom, der rammer en ud af otte mio. Det anslås, at der findes 5.000-8.000 forskellige sjældne sygdomme, men heraf vil »kun« ca. 1.500 tegne sig for 95% af de sjældne sygdomme, og patienterne vil udgøre 2-3% af befolkningen. Der er oftest ingen effektiv behandling. Læg hertil at patienterne oplever, at det er svært og langsommeligt at få stillet en korrekt diagnose og at få den rette hjælp, netop fordi kendskabet til sygdommene er begrænset i sundhedsvæsenet. Samlet set er der tale om et alvorligt folkesundhedsproblem med behov for synliggørelse og øget fokus.

Der er ingen universelt accepteret definition på sjældenhed. I EU anvender man en grænse på færre end fem pr. 10.000.

Hvorfor er forskning i sjældne sygdomme nødvendig?

Historien om Føllings sygdom, fenylketonuri (PKU) er en illustration af en sjælden sygdoms vej til vellykket behandling gennem forskning og udvikling og et eksempel på translational research - omsætning af forskningsresultater til praktisk behandling af patienter. For mange sjældne sygdomme er dette en uomgængelig nødvendighed, hvis der skal opnås væsentlig behandlingsforbedring.

En nysgerrig videnskabsmand og ildsjæl finder ny arvelig sygdom

I mange lande i verden screenes nyfødte for den medfødte stofskiftesygdom PKU, for at man kan iværksætte en behandling, som forhindrer, at tusindvis af børn bliver udviklingshæmmede.

I 1934 blev dr. Asbjørn Følling, en norsk læge og biokemiker, opsøgt af en ulykkelig mor til to børn, en dreng og en pige, som var udtalt mentalt retarderede. Hun havde bemærket en speciel lugt hos børnene og mente, at man måtte kunne finde frem til årsagen. Asbjørn Følling testede deres urin og fandt, at en bestemt biokemisk test ikke gav den forventede farve. Han gik i gang med at isolere den ukendte substans, og nåede frem til, at det drejede sig om den kemiske forbindelse fenylpyruvat. I løbet af få måneders forskning opsporede han yderligere otte mentalt retarderede børn med fenylpyruvatudskillelse i urinen. Han antog, at den nyopdagede sygdom var en stofskiftefejl i omsætning af aminosyren fenylalanin.

Der er tale om en arvelig sygdom, som fik navnet fenylketonuri (PKU) eller Føllings sygdom. Sygdommen fører ubehandlet til svær udviklingshæmning og epilepsi.

Et enkelt behandlingsprincip - fjern det skadelige fødeemne

Det var første skridt på vejen, men der skulle gå yderligere 20 år, før man kunne påvise, at den biokemiske afvigelse var en manglende enzymatisk omsætning af aminosyren fenylalanin til tyrosin, hvilket bl.a. fører til forhøjede værdier af fenylalanin i blodet og hjernen. Samtidig gik fremsynede børnelæger i Tyskland og England i gang med behandlingsforsøg af de mentalt retarderede børn. Det enkle princip var at nedsætte indtaget af naturligt protein og dermed fenylalanin i kosten for at kompensere for den biokemiske defekt, og for derved at bedre børnenes symptomer. Det viste sig at virke, og snart var man inde på at behandlingen burde iværksættes så tidligt som muligt hos det spæde barn for at undgå den hjerneskade, som de abnorme stofskifteprodukter fremkalder.

Screening af nyfødte og tidlig diætbehandling

Dette førte til udvikling af Guthries screeningstest, som kunne anvendes til påvisning af forhøjet fenylalanin i få dråber blod på trækpapir. Screeningsprogrammer til nyfødte blev herefter iværksat i flere vesteuropæiske lande fra begyndelsen af 1970'erne. Man fandt frem til, at hyppigheden var ca. en pr. 10.000 i mange lande i Europa. Man kunne herefter i mange rapporter dokumentere effekten af tidligt indsat diætbehandling: Børnene udviklede sig normalt!

Erfaringerne fra screening og diætbehandling viste, at der var forskellige grader af tilstanden forårsaget af forskelle i enzymdefekten. Det betyder også, at diætbehandlingen skal tilrettelægges individuelt. Herudover findes der sjældne varianter, som skyldes fejl i andre trin i den biokemiske proces for omdannelsen af fenylalanin.

I Danmark blev John F. Kennedy Instituttet bygget for midler, der var indsamlet for at sætte et mindesmærke over præsident John F. Kennedy. Instituttet (nu Kennedy Centret) blev indviet i 1967, og diætbehandlingen af børn, unge og voksne med PKU blev centraliseret på instituttet. I dag følges ca. 250 børn, unge og voksne med PKU. Diæten er særdeles krævende med nøje afvejning og beregning af fenylalanin og proteinindhold samt supplement med diverse syntetiske aminosyrepræparater. Men med den tidligt indsatte diæt udvikler børnene sig normalt, går i skole og uddanner sig som andre børn og unge, og bliver velfungerende samfundsborgere. Uden behandling ville de blive svært udviklingshæmmede med behov for omfattende livslang omsorg og støtte.

Danmark et foregangsland

Et gennembrud i forskningen var kloningen og karakteriseringen af genet, som koder for fenylalaninhydroksylase, det enzym som er defekt ved PKU. Det skete i 1983 og Kennedy Centrets forskere bidrog hertil. Flere end 500 forskellige mutationer kendes. Alle danske familiers mutationer diagnosticeres tidligt, hvilket betyder, at man tidligt kan forudse, hvor restriktiv diæten skal være.

Forskningen har i de seneste år peget på et helt nyt princip for behandling, som kan lette tilværelsen betydeligt for patienter med milde grader af PKU. Ved at tilføre en kofaktor BH4 (tetrahydrobiopterin) i relativt store doser, kan fenylalaninværdien sænkes. Det betyder, at en meget restriktiv diæt kan undgås hos en del af patienterne, hvilket er en kolossal forbedring af livskvaliteten. BH4 er godkendt og markedsført som et såkaldt orphan drug, dvs. et lægemiddel til sjældne sygdomme, og det er nu også godkendt og taget i brug af de første patienter i Danmark.

I Danmark har man været fremsynet ved tidligt at samle behandlingen af en sjælden sygdom på ét sted. Det skaber tryghed, kontakt til andre med samme problem og evne til at mestre sygdommen, som gør den til et vilkår, der kan overkommes. Derfor er den danske model på dette område et forbillede for andre lande i EU såvel som i resten af verden.

Dansk national strategi for sjældne sygdomme

En arbejdsgruppe er netop nedsat i Sundhedsstyrelsen mhp. på at udarbejde en dansk national strategi for sjældne sygdomme. Vi håber, at Kennedy Centrets erfaringer vil blive inddraget og vil fremhæve flg. vigtige elementer:

  • Anerkendelse af særlige behov hos en sjælden patientgruppe.

  • Helhedsorienteret tilgang, patientforlø b uden aldersskel, trygge forhold i et »lille«, kendt miljø.

  • Inddragelse af familierne og patientforeninger, tidlig »uddannelse« af børnene til at tage hånd om sygdommen.

  • Aktiv deltagelse i internationale netværk, optagelse af og formidling af viden.

  • Aktiv deltagelse i international forskning, som »driver« af innovation.

Historien om PKU viser i al sin enkelthed, at forskning er nødvendig for væsentlige fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forskningen gør en forskel - også for de sjældne sygdomme.

Sjældenhed gør, at forskningen må være global og ikke kun national og europæisk. Danmark er en attraktiv samarbejdspartner takket være gode patientdata, god registrering og dermed opfølgning og mulighed for at samle langt større patientmaterialer end mange store lande, også inden for området sjældne sygdomme. Dette kommer patienterne til gode.