Panelet
En teenagesamtale hos lægen er en rigtig god idé
31. jul. 2020
3 min.
PLO lancerede for nylig et idékatalog med forslag til en styrket indsats for borgernes mentale sundhed. Et af forslagene handler om at indføre en fast teenageundersøgelse hos egen læge omkring 14-årsalderen på linje med børneundersøgelserne for alle børn op til fem år. Formålet med undersøgelsen skulle være at medvirke til at fange tegn på blandt andet psykisk sygdom og mistrivsel.
Det er et forslag, der giver rigtig god mening. Cirka halvdelen af alle psykiske sygdomme opstår inden 14 års-alderen, og en systematisk indkaldelse til teenagesamtale kan være med til at sikre, at også sårbare unge, der ellers har svært ved at søge hjælp, bliver opsporet og får den behandling, de har behov for og krav på.
En fast teenagesamtale kan være med til at sikre, at også sårbare unge, der ellers har svært ved at søge hjælp, bliver opsporet.
Det er klart, at en praktiserende læge ikke alene på basis af ti minutters samtale med den unge kan stille en diagnose. Men det er heller ikke tanken med forslaget, antager jeg. Jeg ser mere teenagesamtalen som en del af den kæde af fagprofessionelle, der skal være med til at fange børn og unge med mentale helbredsproblemer og sikre, at de kommer videre i systemet. Nogle bliver opsporet af en vagtsom lærer, andre af skolesundhedsplejersken – og atter andre af den praktiserende læge.
Men jeg ser flere muligheder i en teenagesamtale hos den praktiserende læge. For mange unge vil en teenagesamtale formentlig være første gang, de er hos deres praktiserende læge alene uden deres forældre, og den vil derfor kunne medvirke til at etablere en tillid i læge-unge-relationen, som kan være gavnlig i årene fremover, når den unge har brug for hjælp. Samtalen kan på den måde være en indføring i, hvad man kan bruge sin praktiserende læge til og mindske den unges barriere mod at tage kontakt og bede om hjælp.
Det kan også være, at samtalen ikke snævert skal fokusere på mentale helbredsproblemer, men se mere bredt på udfordringerne i et ungeliv. Den kunne fint være en anledning til at tale om f.eks. kost og motion, hvis noget tyder på en begyndende overvægt. Den kunne også være en anledning til at tale om rygning og farligheden af det. Om alkohol og om den unge har taget hul på en usund alkoholkultur, måske fordi vedkommende føler sig presset til det eller måske allerede viser tegn på et spirende misbrug enten af alkohol eller andre rusmidler. Den kunne også være en mulighed for lægen til at tale med den unge om sex og prævention og i nogle tilfælde måske om fertilitet.
En familielæge spiller en ganske særlig rolle og følger i mange tilfælde et menneske i lange stræk gennem livet; det er en relation, som det kan være gavnligt at få en god begyndelse på i teenageårene.