Endnu et psykosebegreb

Interessekonflikter: ingen

Man skulle tro, at Peter Kramp besidder visse forudvedtagne normer i forbindelse med sin leder i Ugeskrift for Læger (2010;172:1273) om psykosebegrebet.

Da det næppe forholder sig således, må Peter Kramp velsagtens henholde sig til den fagligt vedtagne norm. Jeg skal her undlade at komme ind på det af professor Villars anførte futile i at forsøge at fastlægge psykosebegrebet jf. professor Hjalmar Helwegs påpegning heraf i sin bog Den Retlige Psykiatri - i kort omrids.

Man kunne fristes til at mene, at når det på den ene side er udsigtsløst at udtale sig om psykosebegrebet, og når det på den anden side er nødvendigt at kunne redegøre herfor af administrative årsager, kan man forstå, at forsøget herpå gøres - gentagne gange - og altså her af Peter Kramp.

Alternativet må ses derved, at de berørte personer, altså patienterne, undergår en lokaliseret behandling ud fra de af professorerne Villars Lunn og Hjalmar Helweg nævnte årsager, og at patienterne ved udskrivningen anses som enhver anden og altså forskellig fra psykosebegrebets indhold.

Det kunne indeholde nogen anderledeshed, hvis man i større grad forsøgte at indpasse vurderinger i sin psykiatriske planlægning hidrørende fra professorerne Villars Lunns og Hjalmar Helwegs opfattelser til fordel for det uomgængelige krav hos enhver behandler at skulle have respons på sin opfattelse, selv om manglen på psykiatriske speciallæger nok herved ville øges.

Årsagsforestillingen i forbindelse med de psykiatriske afvigelser er nært knyttet til de af mig i Ugeskrift for Læger nævnte forhold vedrørende den psykotiske reaktion og den psykotiske tilstand i artiklen Den Psykiatriske Tankegang.