COVID-19 epidemien i Danmark i februar-marts 2020 førte til nedlukning af Danmark den 11. marts 2020. I begyndelsen af marts 2020 mente Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm det ikke var nødvendigt med den dramatiske nedlukning af Danmark. Med den daværende epidemilov ville regeringen derfor ikke have kunnet foretaget sin omfattende nedlukning. Derfor vedtog Folketinget den 12. marts en ny epidemilov, som gav sundheds- og ældre ministeren vidtgående beføjelser til at lukke Danmark ned.
Den nye epidemilov af 12. marts 2020 gælder til den 1. marts 2021. Regeringen fremlagde den 30. september 2020 sit forslag til en ny epidemilov. Som noget nyt indebærer forslaget at en sygdom kan ses som samfundskritisk hvis en udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner, og at Sundheds- og Ældreministeriet uden et flertal i Folketinget og uden indstilling fra en sundhedsmyndighed på eget initiativ vil kunne placere en en ny sygdom som samfundkritisk og dermed kunne udløse en række vidtgående beføjelser om samfundsmæssige tiltag.
Regeringens udspil indeholder også mulighed for tvangsvaccination i Danmark. Partiet Venstre ser forslaget som et demokratisk problem og Enhedslisten foretrækker at det var et folketingsflertal som træffer beslutningen, ikke en enkelt minister. Venstre ønsker at samtlige politiske partier i Folketinget skal have fuld adgang til al relevant information dersom det bliver Folketinget der skal træffe beslutningerne og ikke Sundheds- og Ældre ministeren. De mere liberalt orienterede partier er stærke modstandere af legalisering af tvangsvaccinering.
Regeringens udspil rejser spørgsmål om hvem og hvordan Danmark skal beslutte om ”risiko for at medføre”. Skal det være regeringen eller Sundhedsstyrelsen eller andre der skal foretage vurderingen?
Hvilken grad af risiko skal være tærsklen for indgribende samfundsmæssige foranstaltninger og hvilken dokumentation skal lægges til grund i den forbindelse? Hvem kan give valide estimater?
Sverige har valgt at lade en statsepidemiolog træffe afgørelser hvis samfundet skal foretage omfattende tiltag i forhold til epidemier sådan som tilfældet også var i Danmark før den 11. marts 2020.
Statsminister Mette Frederiksen har kaldt det en tragedie når et menneske dør af COVID-19. På den måde er statministeren i samsvar med den danske befolkning. Men i forhold til ”alment farlige sygdomme” er der også et princip om proportionalitet. En tragedie handler om forudsigelig død eller anden ulykke og elendighed, som alle er bevidst om, som man er tilskuer til, og som alligevel udvikler sig svarende til de dystre forudsigelser. På den måde er de op mod
14 000 dødsfald relateret til tobak for Danmark 2020 mere tragiske end de 700+ ikke-undgåede dødsfald relateret til COVID-19.
LÆS MERE