Er den inkomplette diskusprolaps uden rodpåvirkning klinisk miskendt?

For nylig udtrykte Claus Manniche behov for nye paradigmer til bekæmpelse af ryglidelse [1]. I hvirvelsøjlens bevægelser distalt for 2. halshvirvel har diskerne en bærende og apofyseleddene en styrende funktion, og begge elementer kan beskadiges ved overlast. Selv om begrebet facetledssyndrom har vundet indpas, taler neurokirurgisk erfaring for, at trivielle rygsøjleudløste smerter er intimt forbundet med bristning af fibre i den bagerste diskuskapsel og følgerne heraf.

Diskogen smerte omfatter to typer. En pludselig bristefærdig udspænding af diskuskapslen giver et momentant smertejag (A-delta-stræk-nociception), der efterslæbes af vedholdende smerte fra den oparbejdede reparative, inflammatoriske reaktion omkring bristen. Processen giver et segmentært smertemønster og en aflastende kropsholdning. C-smerten afspejler forløbet af den inflammatoriske proces. Tidens tand og flere fejlbelastninger har nu let spil til fortsat udtynding af diskuskapslen, så den blivende buler ind i spinalkanalen. Tilstanden har to synonyme betegnelser: protrusio disci og inkomplet prolaps, så længe kapslen ikke er total gennembrudt. Sidder prolapsen posterolateralt, kan den klemme pågældende nerverod og give veldefinerede radikulære symptomer (f.eks.: iskias), der langt overvejende kan være operationsindikation. I paramedian/median evt. bila-teral position er smerteudbredelsen udelukkende segmentær eller om fornødent multisegmentær.

Der er ingen klinisk tradition for segmentær smertediagnostik bygget på patientens udsagn og med et segmentskema i hånden. Mistanke om prolaps vækkes således ikke let og anerkendes endnu mindre, når billeddiagnostikeren stiller diagnosen protrusio disci og omhyggeligt tilføjer, at der ikke er tale om prolaps (som om en rodpåvirkning er en forudsætning for prolapssmerter). Tryk på en nerverod udløser som sådan ingen smerte, kun denervering. Den radikulære smerte opstår først, når der kommer rodskedeinflammation. Radikulære og segmentære smerter kan have samme betydning for patienters funktionsevne, og de har det til fælles, at de kan ende med et caudasyndrom. Så bliver patienten til gengæld smertefri, fordi kapslens smerteværn er helt gennembrudt.

Inkomplette diskusprolapser uden radikulære symptomer fortjener opmærksomhed for at fremme forståelsen for den store patientgruppe, der har ukarakteristiske rygsmerter uden påviselig forklaring. Af pladshensyn er fremstillingen meget summarisk. Forfatteren er til disposition på e-mail for yderligere oplysninger.