Skip to main content

Er det slut med paracetamol til rygsmerter?

I et netop publiceret systematisk review og metaanalyse i BMJ-Open om effekten af paracetamol (PCM) hos patienter med lænderygsmerter konkluderes, at data underbygger, at man verden over snarest bør stoppe anbefalingen af PCM til rygsmerter

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Overlæge, professor Claus Manniche, Rygcenter Syddanmark, Syddansk Universitet
E-mail: Claus.Manniche@rsyd.dk
1. reservelæge, phd.-student Søren Glud Skousgaard, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital

Interessekonflikter: ingen

6. maj 2015
3 min.

I et netop publiceret systematisk review og metaanalyse i BMJ-Open om effekten af paracetamol (PCM) hos patienter med lænderygsmerter konkluderes, at data underbygger, at man verden over snarest bør stoppe anbefalingen af PCM til rygsmerter [1].

Denne konklusion er baseret på et enkelt randomiseret kontrolleret studie (RCT) omhandlende patienter med akutte rygsmerter, som via egen læge blev inkluderet i et multistudie med 1.643 patienter rekrutteret fra 235 læger [2]. Der var tale om typiske akutte lændehold, idet 50% af patienterne var raske efter ca. to uger og langt de fleste efter 12 uger. Når man sammenlignede PCM med placebo, var der ingen forskel i helbredelsesrater/-hastigheder. Om det var rygsmerters generelle favorable spontane remission, man observerede i studiet, eller om der var tale om en særlig gunstig placeboeffekt efter brug af tabletter i behandlingen, tager forskerne ikke stilling til. Men det konkluderes, at PCM ikke har nogen selvstændig effekt på helbredelsesraten hos patienter som disse.

I det pågældende systematiske review [1] generaliseres resultaterne af RCT’et, og det konkluderes, at PCM ikke kan anses at have virkning ved rygsmerter og må forstås, uanset om rygsmerterne er akutte eller kroniske i natur, om der er tale om et lændehold eller en diskusprolaps, eller om smerterne er lette eller voldsomme.

Offentliggørelsen af nævnte undersøgelser har ganske berettiget medført stor opmærksomhed i medierne, med overskrifter som f.eks. ”Panodil virker ikke”. I Ugeskrift for Læger var titlen mere neutral: "Samme effekt af paracetamol og placebo på akutte lænderygsmerter" [3].

Et par spagfærdige kommentarer:

Det systematiske review bygger på et enkelt RCT foretaget af reviewerne selv. Egentlig blev der fundet yderligere to RCT’er som grundlag for analyserne, men et blev senere trukket tilbage [4], og et andet kunne ikke inkluderes i metaanalysen, fordi initiale data ikke blev videresendt til brug for det systematiske review.

Giver det mening at foretage en metanalyse på kun ét RCT – nemlig sit eget? Og kan man herefter bastant konkludere, at brug af PCM generelt bør stoppe til alle rygpatienter verden over?

Er det overhovedet muligt at generalisere fra akutte ”uspecifikke” rygpatienter til patienter med helt andre komplekse og langvarige rygsydomme? Vil et eventuelt ophør i brugen af PCM ikke blot medføre en yderligere stigning i NSAID med potentielt alvorlige bivirkninger? Og hvad med forbruget af morfika – vil det stige?

Svarene på disse spørgsmål er, at det ved vi ikke!

Indtil videre er det derfor klogest fortsat at følge retningslinjerne fra IRF i 2013 [5] og i tiden frem samle yderligere viden på området, så vi om nogle år danner et solidt fundament til at etablere nye bæredygtige anbefalinger, hvad angår brug af smertestillende medicin til patienter med rygsmerter.