Jeg er én af dem. En nyuddannet læge, som hele mit liv har drømt om at gøre en forskel for mennesker. Jeg har kæmpet mig igennem mange års krævende studier, studiejobs og praktikforløb for at nå hertil. Vi er blevet forsikret om, at der er mangel på læger, og at vi aldrig ville stå uden arbejde. Men nu står jeg – og mange af mine kolleger – uden job efter at have afsluttet KBU.
Ja, du læste rigtigt. Det er ikke længere en selvfølge at få arbejde som nyuddannet læge. Det er dybt absurd, når sundhedsvæsenet er presset til bristepunktet med overfyldte hospitaler, stigende ventelister og erfarne læger, der bukker under for overarbejde og stress. Hvorfor får vi, de nyuddannede, ikke chancen for at hjælpe?
Situationen er blevet værre efter ansættelsesstoppene i Region Nordjylland og Region Midtjylland, som har gjort det næsten umuligt for nyuddannede læger i disse regioner at finde fodfæste. Trods vores ønske om at arbejde og et sundhedsvæsen, der skriger på flere hænder, forhindres vi i at bidrage på grund af regionernes økonomiske begrænsninger.
Regeringens nye sundhedsreform lover flere uddannelsespladser til lægestuderende. Det lyder som en positiv udvikling. Flere læger burde mindske presset på sundhedsvæsenet og forbedre patientbehandlingen. Men den virkelighed, jeg og mine kolleger står i, fortæller en anden historie. At oprette flere uddannelsespladser uden at sikre ansættelsesmuligheder bagefter løser ikke problemet. Tværtimod risikerer vi at skabe en generation af læger, som systemet ikke kan absorbere.
»Det er ikke længere en selvfølge at få arbejde som nyuddannet læge. Det er dybt absurd, når sundhedsvæsenet er presset til bristepunktet med overfyldte hospitaler, stigende ventelister og erfarne læger, der bukker under for overarbejde og stress«Natalie Heide, læge
Når man som nyuddannet står uden ansættelse, oplever man en enorm frustration. Ikke kun på grund af økonomisk usikkerhed, men også fordi vi er klar til at bidrage til et sundhedsvæsen, der har akut brug for det. Der tales om lægemangel, men samtidig står der uudnyttede ressourcer, klar til at komme i gang. Hvis vi skal afhjælpe problemet med lægemangel, skal der sikres bedre arbejdsvilkår, flere stillinger og en mere bæredygtig arbejdsfordeling for de læger, der allerede er uddannet. At uddanne flere læger uden at sikre jobmuligheder svarer til at fylde en spand, der allerede er fuld.
Jeg vil derfor opfordre politikerne til at tage denne problematik alvorligt. Vi har brug for en reform, der ser på helheden – fra uddannelse til ansættelse – og fokuserer på kvalitet frem for kvantitet.
Lige nu uddanner vi flere læger, men mangler de nødvendige videreuddannelsesstillinger og muligheder for at få erfaring. Hvordan skal vi få erfaring, hvis vi ikke får muligheden for at arbejde?
I stedet for at afhjælpe presset på vores sundhedsvæsen ved at ansætte nyuddannede læger, fastholdes vi i usikkerhed, fordi der ikke er ressourcer nok til at udvide uddannelsesforløbene. Det er derfor ikke kun flere jobs, der er brug for, men også en omlægning af sundhedsvæsenet, hvor ressourcerne fordeles bedre, og flere intro- og hoveduddannelsesforløb oprettes.
Hvis vi fortsætter ad denne vej, risikerer vi ikke kun at miste en hel generation af nyuddannede læger, men også muligheden for at styrke sundhedsvæsenet til gavn for både patienter og ansatte.
Jeg håber på handling. Ikke kun for os lægers skyld, men for vores patienters skyld. De fortjener bedre.
