Skip to main content

Er et øget forbrug af angiotensin II-antagonister pengene værd?

Cand.scient. Hans Klarskov Madsen, Afdeling for Lægemiddeløkonomi, Lægemiddelstyrelsen. E-mail: hkma@dkma.dk pdf-udgave Cand.scient. Hans Klarskov Madsen, Afdeling for Lægemiddeløkonomi, Lægemiddelstyrelsen. E-mail: hkma@dkma.dk Cand.scient. Hans Klarskov Madsen, Afdeling for Lægemiddeløkonomi, Lægemiddelstyrelsen. E-mail: hkma@dkma.dk pdf-udgave

1. nov. 2005
3 min.

Mængdeforbruget af angiotensin II-antagonister (AIIA) steg dobbelt så meget som forbruget af ACE-hæmmere (ACEi) i 1999-2003 [1]. Som førstevalg af et lægemiddel med virkning på renin-angiotensin-systemet anbefales almindeligvis ACEi; AIIA er et muligt alternativ, hvis ACEi ikke tåles [2, 3]. Lægemiddelstyrelsen præsenterer her de vigtigste foreløbige resultater af en undersøgelse af AIIA-ordinationen baseret på Lægemiddelstatistikregisteret.

I perioden juli 2003-juni 2004 var der 134.432 kroniske AIIA-brugere ( 180 daglige vedligeholdelsesdoser [2]). Heraf havde 85.758 (64%) patienter aldrig fået ACEi inden opstart med AIIA (»MinusACE«), og 48.674 (36%) havde fået ACEi inden (»PlusACE«). Hospitalslæger havde stået for henholdsvis 7 og 17% af førstegangsordinationen af AIIA til MinusACE og PlusACE - i respektive rækkefølge, speciallæger for en lille andel (2-3%) og læger i almen praksis for resten.

MinusACE-gruppen er påfaldende stor. Vi sammenlignede karakteristika hos patienterne i MinusACE og PlusACE ved opstart med AIIA: I MinusACE var patienterne yngre (p < 0,05) og havde anvendt færre typer af andre lægemidler til hjertesygdomme (p < 0,05) end i PlusACE; færre havde anvendt antidiabetika i MinusACE (7%) end i PlusACE (17%). Førstevalget af AIIA går derfor ikke til de ældre, de mest medicinerede eller diabetikere, og vi har ingen forklaring på ordinationsmønsteret og har ikke mulighed for at undersøge markedsføringens rolle.

Der er klasseeffekt i henholdsvis gruppen af ACEi og AIIA, og de to grupper synes ligeværdige ud fra en overordnet betragtning [2] (se undtagelser i referencen). Den billigste AIIA-standardbehandling er mange gange dyrere end en ACEi-ditto [2, 4]. Derfor får valget mellem ACEi og AIIA første gang stor lægemiddeløkonomisk betydning, da incitamentet til senere at skifte fra AIIA til ACEi må forventes at være meget beskedent.

Vi har beregnet et teoretisk besparelsespotentiale: De af MinusACE-patienterne (95%), som ikke senere sideløbende fik ACEi, fik i perioden juli 2003-juni 2004 39 mio. vedligeholdelsesdoser AIIA, som gav en samlet omsætning på 240 mio. kr. Den samme mængde vedligeholdelsesdoser ACEi kunne i perioden fås for 36 mio. kr., hvis AIIA'erne var blevet erstattet med den til enhver tid billigste ACEi. Det giver et besparelsespotentiale på godt 200 mio. kr. for omsætningen. Sygesikringen dækker erfaringsmæssigt omsætningen med to tredjedele.

Potentialet er i sagens natur et fiktivt beløb. Der tages f.eks. ikke højde for tilfælde, hvor AIIA bør være førstevalget. Men der er et besparelsespotentiale, da udgifterne til AIIA i stor udstrækning hænger sammen med, at AIIA frem for ACEi har været førstegangsvalg til over halvdelen af AIIA-brugerne, på trods af anbefalingerne.

Den færdige analyse lægges på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside primo 2005.


Referencer

  1. Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstatistik 1999-2003.
  2. ACE-hæmmere vs. AT-II-antagonister - hvilken behandling skal man vælge? Institut for Rationel Farmakoterapi, oktober 2004, www.irf.dk
  3. Angiotensin II-antagonister: Sjældent indiceret. Institut for Rationel Farmakoterapi, april 2000, www.irf.dk
  4. Lægemiddelstyrelsen. Medicinpriser, Lægemiddelstyrelsens Specialitetstakst.