Er sundhedspersonale vaccineret godt nok?

Sundhedspersonale er i særlig risiko for arbejdsrelateret eksposition og transmission af andre smitsomme sygdomme end COVID-19. Mæslinger, fåresyge, røde hunde, skoldkopper, influenza og kighoste er eksempler på sygdomme, der kan vaccineres imod, og som kan medføre alvorlige komplikationer hos immunsupprimerede patienter, spædbørn og gravide. Flere af sygdommene smitter, inden der ses symptomer, eller mens symptomerne er milde og uspecifikke. Vaccination er derfor den bedste metode til at beskytte modtagelige individer og forhindre yderligere spredning.

I modsætning til mange andre lande har Danmark ingen nationale anbefalinger for vaccination af sundhedspersonale bortset fra hepatitis B til udvalgte grupper. I år anbefaler Sundhedsstyrelsen desuden, at sundhedspersonale bliver vaccineret mod influenza. I lande som Østrig, Finland og Italien anbefales vaccination af alle sundhedsansatte mod MFR, skoldkopper og kighoste, mens f.eks. Norge og England anbefaler vaccination af særlige grupper som pædiatere og obstetrikere [1]. Obligatorisk vaccination mod kighoste, MFR og difteri er indført andre steder i Europa samt i flere amerikanske stater [1, 2].

I et nyligt publiceret studie viste vi, at mange sundhedsansatte er i tvivl om egen immunitet og mangler beskyttende antistoffer mod flere alvorlige infektionssygdomme. Der er stor opbakning til og interesse for at øge immuniteten med vaccination. Studiet omfattede 555 medarbejdere på to børneafdelinger i Danmark. En stor del af personalet var usikre på, eller afviste, at have haft sygdommen eller være vaccineret mod mæslinger (20%), fåresyge (30%), røde hunde (21%) og skoldkopper (12%) [3]. En serologisk undersøgelse fandt, at 1,4% var IgG-negative for skoldkopper og omkring 10% for MFR-sygdommene [4]. Der var dårlig korrelation mellem selvrapporteret immunitet og seropositivitet, idet den negative prædiktive værdi var under 20% for alle sygdommene.

I studiet havde 28 personer (5%) positiv IgG mod kighoste som tegn på nylig kontakt med B. pertussis. Heraf havde kun fire haft symptomer. Det er bekymrende, da asymptomatisk infektion og smitte med kighoste forekommer. Boostervaccination af sundhedsansatte med ansvar for ubeskyttede spædbørn er indført i mange lande og ville være på sin plads også i Danmark.

I vintersæsonen 2018/2019 modtog 39% af personalet i undersøgelsen influenzavaccination, heraf 20% ikkeklinisk personale, 35% sygeplejersker og 57% læger [3]. Den primære årsag til ikke at blive influenzavaccineret var, at det ikke skønnedes nødvendigt, da man selv sjældent var syg. Glemsomhed eller tidsmangel som årsag til manglende influenzavaccination var tre gange større for læger end for sygeplejersker og seksdoblet for læger i forhold til andre personalegrupper.

Op til 69% af personalet var for at indføre obligatorisk vaccination af ikkebeskyttet sundhedspersonale mod MFR, skoldkopper, kighoste og difteri. Kun 38% var for obligatorisk influenzavaccination. I alt var 95% af de ansatte for vaccination af sundhedspersonale – enten obligatorisk eller som et tilbud.

Adskillige lande har rapporteret om nosokomielle udbrud af mæslinger, røde hunde, kighoste, skoldkopper og influenza omfattende både patienter og personale. De økonomiske konsekvenser af selv et mindre hospitalsudbrud kan være enorme. I Tyskland kostede et udbrud med ti mæslingecases hos sundhedspersonale 700.000 euro {5[. Den bedste måde at undgå et sådant hospitalsudbrud på er at sikre, at alle sundhedsansatte er immune.

Vi efterlyser en debat om, hvordan vi opnår optimal immunitet hos vores sundhedsansatte. Vi mener, der bør udformes nationale retningslinjer for vaccination af sundhedspersonale. Mens vi venter på en vaccine mod COVID-19, kan vi passende bruge tiden på at sikre, at alle i sundhedssektoren er optimalt beskyttet mod andre smitsomme sygdomme, imod hvilke der allerede nu findes tilgængelige vacciner.