Skip to main content

Er ultralydsskanning af gravide en medicinsk teknologi, en forsikringsteknologi, en oplevelsesteknologi eller?

Jordemoderunderviser, ph.d.-studerende Jette Aaroe Clausen. E-mail: jac@jdmsk.dk. Lektor, ph.d. Finn Olsen, Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet

23. apr. 2007
2 min.

Læge Lotte Hvas levendegør i en beretning fra sin egen praksis det dilemma, hun oplever, når hun henviser en gravid til nakkefoldsscreening, hvor familiens formål er at få en god oplevelse af graviditeten [1]. Lægen og familien forstår teknologien forskelligt. For lægen er det en medicinsk teknologi, for familien en oplevelsesteknologi. En kvalitativ undersøgelse af gravides motiver for tilvalg af nakkefoldsskanning viser også, at gravide har varierende og ofte ikkemedicinske motiver for at vælge nakkefoldsskanning [2]. Ifølge Hvas er løsningen på problemet at informere bedre om undersøgelsens formål. Informationen kan utvivlsomt forbedres, men vil det forhindre situationer som den beskrevne?

Overordnet rejser situationen flere spørgsmål: Hvad er teknologi? Hvilke uforanderlige forhold er der i skanningssituationen? og herunder hvor stabile er aktørernes identiteter? Disse spørgsmål arbejdes der også med inden for Science and

Technology Studies (STS) [3, 4]. Viden fra dette område kan bidrage til at kvalificere forståelsen af de komplekse sammenhænge som nakkefoldsskanning indgår i. STS lægger vægt på at analysere handlesammenhænge. Relationen bruger-teknologi er den grundlæggende analyseenhed. Pointen er, at analysen skal begynde i praksis.

Forestillingen om, at teknologier er homogene og diffunderer uændret ned gennem forskellige praksisser, afvises af sociologen Bruno Latour [4]. Når teknologien er beskrevet og distribueret, er den i hænderne på de senere brugere [3, 4]. Han afviser også billedet af brugere og behandlere som uforanderlige aktører med fastlagte roller. For at forstå socio-tekniske handlesammenhænge foreslår han at tænke i en translationsmodel. I en sådan model oversætter aktørerne, både de involverede sundhedsprofessionelle, de gravide kvinder, og de involverede teknologier, undersøgelsen, så den er i overensstemmelse med deres egne interesser og projekter. Teknologier og aktørers identiteter er genstand for fleksible oversættelser (f.eks. når identiteten ændres fra »oplevelsessøgende« borger til gravid, der venter et handicappet barn, eller når skanneren ændres fra oplevelsesteknologi til en medicinsk teknologi). Man kan tilstræbe at forebygge konflikter og dilemmaer omkring nakkefoldsskanning, både for de professionelle og kommende forældre, ved at tilføje den fleksible oversættelse af teknologien og aktørernes identiteter som en yderligere information til den gravide.


Referencer

  1. Hvas L. Det informerede valg har svære betingelser. Ugeskr Læger 2007;169:889.
  2. Lou S., Dahl KDV, Risør MB et al. En kvalitativ undersøgelse af gravides valg af nakkefoldskanning. Ugeskr Læger 2007;169:914-8.
  3. Bruun Jensen C, Lauritsen P, Olesen F. (red). Introduktion til STS - Science, Technology, Society. Hans Reitzels Forlag, 2007.
  4. Latour B. Science in Action. Cambridge: Harvard University Press, 1987.