Eremitageløbet – verdens første motionsløb

I 1967 gennemførte jeg mit første Vasaløb, et skiløb i Sverige, som dengang var 86 km langt. Det var et fantastisk løb, så jeg syntes, vi skulle have et dansk Vasaløb. Det var dog ikke muligt, fordi vi ikke kan være sikre på sne. Tandlæge og elitelangrendsløber Svend Carlsen, som havde anbefalet mig Vasaløbet, og jeg gik så i tænkeboks. Målet blev at skabe et motionsløb i et af vore smukkeste steder: Dyrehaven. Mange mente, at man ikke kunne få lov til at arrangere  løb i Dyrehaven, men heldigvis gav statsskovrider Tage Jensen os lov. Han bestemte. Vores klubber, Københavns Idræts Forening og Københavns Skiklub, var villige til at varetage det praktiske arbejde. 

For at gøre Eremitageløbet kendt var det vigtigt for os at få et talerør. Vi håbede, at journalisten Per Arboe-Rasmussen på B.T. ville være med. Og det ville han. Per Arboe-Rasmussen var den eneste danske journalist, som havde skrevet om motion til hjertepatienter på et tidspunkt, hvor blodproppatienterne skulle ligge tre uger i hospitalssengen. Per Arboe-Rasmussen fik to Cavling-priser. Han begyndte så i juni 1969 at skrive om vores kommende eremitageløb i B.T. På det tidspunkt havde de få motionsløbere det ikke let, når de løb. De fik tilråb som:  »Har du stjålet noget?«, »Er der nogen efter dig?« osv.

I de første par måneder var der næsten ingen tilmeldinger. Derfor begyndte vi med regelmæssige konditionstestninger på B.T. Mange kendte og ukendte deltog i testningerne. Flere var gengangere: borgmester Kjeld Rasmussen, Tom Bogs, verdensmesteren i landevejscykling Leif Mortensen, overlæge Wainø Andersen, eliteløberen Annelise Damm Olesen. De var god PR for vores løb. Det samme var en pjece om Eremitageløbet: »Er Deres velvære en hjertesag?«.

Efterhånden fik vi mange tilmeldinger. Vi havde regnet med 1.200 deltagere, men vi endte med 2.985, altså langt flere end specielt vores tidtagning havde kalkuleret med.

For at få Eremitageløbet respekteret ønskede vi en starter, som alle så op til. Vi satsede højt og inviterede Kong Frederik IX. Majestæten var meget positiv for løbet, men hofetiketten var negativ. Herefter spurgte vi professor, dr.med. A. Tybjærg Hansen, chef for Hjerteafdelingen på Rigshospitalet og Hjerteforeningens Formand, og han sagde ja til at blive løbes starter. Efter startskuddet ville han løbe ud som sidste mand på den 13,3 km lange rute. Det gjorde han så i 25 år.

Det første løb i 1969 forløb godt, men også rigtig dårligt. Dårligt, fordi en 46-årig søofficer døde af et myokardieinfarkt. Det fik mig til at tvivle på, om folkemotionsløb er for farligt for den almindelige dansker. Vi kunne ikke få råd fra andre motionsløb, for de eksisterede ikke. Jeg spurgte professor Tybjærg Hansen,  om vi skulle stoppe Eremitageløbet, men han svarede: »Nej, De skal fortsætte, Dr. Schnohr«.

Eremitageløbets formål var, at få »den almindelige dansker op ad lænestolen« og træne regelmæssigt. Som mål kunne det være at gennemføre Eremitageløbet uanset ens tid. Indtil videre har 700.000 mænd og kvinder i alderen 4-96 år gennemført løbet. Som en præmie indførte vi en eremitageløbsnål til de 25% hurtigste i hver aldersklasse. Den viste sig at blive meget værdsat.

Nogle af vore kritikere mente, at hård træning i flere år kunne medføre en forkortet levelængde. Der var dog ingen videnskabelige undersøgelser, som kunne bekræfte dette. Derfor besluttede Østerbroundersøgelsen, som omfattede 20.000 mænd og kvinder, at foretage en undersøgelse af motionsløberes levelængde. Befolkningsundersøgelser er langvarige, og det varede faktisk over 30 år, hvor vi så som de første i verden kunne vise, at mænd som motionsløbere lever 6,2 år længere end ikkemotionsløbere, mens kvinder lever 5,6 år længere [1].

Nogle træner meget hårdt og ofte hver dag. Er det en god idé?

Talrige internationale guidelines om fysisk aktivitet er enige i at  anbefale et vist minimum af træning, nemlig i alt 75 minutters moderat til hårdere træning pr. uge. Men ingen guidelines angiver, om der er en øverste grænse, som man ikke bør overskride. Østerbroundersøgelsen har også undersøgt, om hård træning formindsker levelængden. Vi har fundet, at det gør den, idet 3-4  timers løb om ugen i et hårdt tempo mere end tre gange om ugen er for meget. Disse personers levelængde er ikke længere end de fysisk helt inaktives. Den længste levelængde var i gruppen, der løber 2,5 timer om ugen i et langsomt eller moderat tempo og højst tre gange om ugen [2].

Østerbroundersøgelsen mener: ikke lidt, men heller ikke for meget løb. Den gyldne middelvej er bedst.

Eremitageløbets hovedformål var at medvirke til forebyggelse af hjertesygdom og til at få motionsløb til at blive anerkendt.

Efter Eremitageløbet kom Marselisløbet. Herefter voksede antallet af motionsløb gradvist, og der er nu ca. 1.400 årlige løb i Danmark. Antallet af motionsløbere var i 1969 5.000- 10.000, mens antallet nu er oppe på  1,3 millioner. 

I 1980 døde 10.000 mænd og 7.500 kvinder af blodprop i hjertet. Tyve år senere var antallet af årlige dødsfald halveret. Hovedårsagerne er en betydelig nedgang i rygning, men også den store stigning i antallet af motionsløbere.