Et djævelsk dilemma

Så er klapjagten gået ind. Med Kopernikus i front og hele den etablerede videnskab lige i hælene. Den formastelige har pådraget sig såvel pressens som lægestandens udelte opmærksomhed ved at lufte den uhyrlige holdning, at enkelte patienter måske er besatte af onde kræfter og altså ikke lider af traditionel sindssyge. For denne holdning idømmes han ikke alene standens foragt. Nej, det nævnes endda fra psykiatriens top, at hans tanker om virkeligheden i sig selv burde ekskludere ham fra specialet. Et speciale, der med Dorte Sestofts ord, »søger at repræsentere den virkelige virkelighed« [1].

Det er en tanke værd, hvorvidt middelalderens skygge ligger tungest over psykiatriens Columbus eller over den holdningsracisme, et sådant ønske om eksklusion er udtryk for.

I en moderne lægevidenskab er der ikke plads til den slags, vil nogen måske mene. Som udgangspunkt må det antages, at intet samfund, ej heller videnskaben, til nogen tid har anset sig selv for at være umoderne. Heller ikke dengang lægerne satte igler på folk eller forløste de fødende uden efterfølgende håndvask. Dem ler vi af i dag. Præcis som de formentlig lo af standens kættere - dem, som turde lufte tanker om, at den virkelige virkelighed var skruet anderledes sammen, end den etablerede videnskab prækede. En umoderne tid er i mine øjne en tid, der anser sig selv for så moderne, at den uden skyggen af interesse kan tillade sig at kaste nye tanker såvel som deres ophavsmænd på porten. Ironisk nok egentlig, når man i andre specialegrene i disse år er begyndt at løsne op for nye alternative aspekter. Vi må bestemt have fat i de læger, der i ambulatoriet anbefaler zoneterapi eller naturmedicin til den smerteforpinte patient, som intet hjælper på. Vi må have fat på dem og forfølge dem. Allesammen!

Det anses efterhånden for at være en dårlig læge, der ikke benytter sig af placeboeffekten, hvor det er hensigtsmæssigt (placebo - futurum, »jeg vil behage«). På samme måde er det tilsyneladende en uklog kollega, der ikke anvender samme effekt over for resten af standen. Vi må behage hinanden og kun anvende ytringsfriheden, når det, vi tænker at fremføre, falder inden for rammerne af det prædefinerede, accepterede tankeforum.

Det er mig på ingen måde uforståeligt, at de kætterske besættelsesholdninger ikke umiddelbart kan føre til ændringer i instruksen. De kan næppe passere videnskabens selvvalgte nåleøje - det kontrollerede kliniske forsøg. Men holdningerne - lad dem være toldfri. »Måske står solen i midten,« sagde Kopernikus. Og de lo.