Et nyt kapitel for Lægeforeningens arbejde med psykiatrien

Psykiatrien har længe været en af mine mærkesager. Efter mange års underprioritering er der endelig kommet politisk fokus og flere ressourcer til området, hvilket begynder at kunne mærkes. Men der er stadig langt igen, før mennesker med psykisk sygdom får den rette behandling, når de har brug for den.

Samtidig fylder en anden dagsorden mere og mere, og det er mistrivsel blandt børn og unge.

Det skal tages meget alvorligt. Men det er samtidig vigtigt at holde fast i en vigtig skelnen: Mistrivsel og psykisk sygdom er ikke det samme.

Et barn eller en ung kan mistrives uden at have en psykisk sygdom. Det betyder ikke, at problemerne er mindre alvorlige, eller at barnet ikke har brug for hjælp. Alle børn og unge i mistrivsel skal have hjælp. Men ikke alle har brug for en psykiatrisk diagnose eller behandling i psykiatrien.

De økonomiske vismænd har for nylig peget på behovet for at se på hele forløbet for børn og unge – ikke kun på ventetiden i psykiatrien. Deres analyse viser, at trivslen forværres og skolefraværet stiger i årene inden en henvisning. Det understreger behovet for hjælp gennem hele forløbet, allerede fra de første tegn på mistrivsel, så børn og familier ikke står alene, mens problemerne vokser.

Her skal Lægeforeningen også spille en rolle. Vi skal byde ind med konkrete forslag til, hvordan børn, unge og deres familier kan få den rette hjælp fra de første tegn på mistrivsel. Det ligger i naturlig forlængelse af vores mangeårige fokus på forebyggelse og tidlig indsats.

Men samtidig skal vi holde fast i den anden opgave. Børn, unge og voksne med psykisk sygdom har brug for specialiseret udredning og behandling. Og de skal kunne regne med, at psykiatrien er der.

Og her er vi ikke i mål.

Der er heldigvis tegn på, at de seneste års investeringer begynder at virke. Lægeforeningens medlemsundersøgelse blandt læger i psykiatrien viser stigende optimisme og oplevelse af forbedringer. Det er glædeligt. Men det betyder ikke, at vi kan sætte flueben ved psykiatrien og gå videre til næste opgave.

Lægeforeningen har længe været optaget af psykiatrien. Vi har gennem mange år haft et godt og tæt samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. Og gennem vores plads i Psykiatrialliancen har vi sammen med andre organisationer spillet aktivt ind i arbejdet for en fuldt finansieret Psykiatriplan 2.0. Det skal vi fortsætte med.

Men jeg vil gerne have, at vi bliver endnu klogere på området, og bruger den viden til at udvikle vores politik. Både om mistrivsel og forebyggelse og om, hvordan vi fortsætter løftet af psykiatrien for mennesker med psykisk sygdom.

Derfor har Lægeforeningens bestyrelse sat arbejdet med et nyt psykiatriudvalg i gang.

Før rammerne bliver lagt fast, vil jeg lytte til dem, der kender området. Som formand lægger jeg vægt på, at vi taler med hinanden og lytter til hinanden. For mig handler det om at forstå, før vi lægger kursen.

Jeg vil derfor invitere psykiatere, børne- og ungdomspsykiatere, andre læger og relevante sundheds- og samfundsaktører til en række faglige samtaler om psykiatrien. Jeg vil høre, hvor I oplever de største problemer. Hvad der virker. Hvad der står i vejen. Og hvor Lægeforeningen kan gøre en forskel.

Samtalerne skal have reel betydning og være med til at forme både kommissoriet og sammensætningen af det kommende psykiatriudvalg.

Vi skal kunne tage mistrivsel alvorligt og sætte tidligere ind. Og vi skal samtidig insistere på en stærk psykiatri for mennesker med psykisk sygdom. Det ene må ikke ske på bekostning af det andet.

I kommer til at høre mere om både samtalerne og det nye psykiatriudvalg i det kommende år. Jeg glæder mig til at invitere jer med – og til at høre, hvor I mener, vi skal sætte ind.