Et reformindgreb – uden reelt høringsrum

Lovforslag L 212 om ændring af sundhedsloven blev vedtaget den 11. juni 2025. Det indebærer en række gennemgribende ændringer af rammerne for almen praksis, herunder en national fordeling og styring af lægekapaciteter, indførelse af nye klinikformer og en øvre grænse for, hvor mange ydernumre én læge eller gruppe må eje.

Med andre ord: Det er en strukturel reform, ikke blot en justering. Alligevel blev lovforslaget behandlet og vedtaget på under seks uger og med en høringsproces, der i realiteten synes uden indflydelse fra de lægelige organisationer. Det rejser principielle spørgsmål om faglig inddragelse, god lovgivningsskik og kvaliteten af den demokratiske proces.

En lovproces i ekspresfart

Den 5. februar 2025 sendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet udkastet i høring. Høringssvarene blev afgivet i marts. Samtidig blev udkastet omtalt i pressen som »en stor sundhedsreform« med varige konsekvenser for hele almen praksis. Alligevel blev selve lovforslaget først fremsat den 24. april og gennemførtes med følgende forløb:

• 1. behandling: 13. maj

• Betænkning: 27. maj

• 2. behandling: 4. juni

• 3. behandling og vedtagelse: 11. juni

Ifølge betænkningen blev der kun afholdt ét udvalgsmøde, og Folketingets Sundhedsudvalg stillede blot to spørgsmål. Ministeren sendte først høringsnotatet og svarene til udvalget på selve dagen for fremsættelsen – og ikke ét af de indkomne høringssvar førte til ændringer i lovteksten. Ved 3. behandling blev det eksplicit oplyst: »Der er ikke stillet ændringsforslag«.

PLO og FYAM leverede i marts 2025 grundige og kritiske høringssvar. PLO skrev:

»Lovforslaget er udtryk for et opgør med den hidtidige forståelse af almen praksis som en fritstående selvstændig enhed […] og indeholder elementer, som reelt undergraver fundamentet for hele praksisstrukturen«.

Derudover advarede PLO om, at forslaget »vil skabe utryghed og gøre det mindre attraktivt at etablere sig i almen praksis«, og at det bør afvente en grundigere evaluering og dialog med de faglige organisationer.

Men hverken i betænkningen eller i den videre behandling er der referencer til disse konkrete kritikpunkter. PLO’s bekymringer blev kort nævnt i høringsnotatet – men ikke imødekommet eller indarbejdet.

Er det god lovgivningsskik?

Ifølge Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet skal en høringsproces sikre, at lovforslag »udformes i dialog med relevante faglige parter«, og at høringssvar behandles med »reel mulighed for indflydelse«. Folketingets Ombudsmand har gentagne gange understreget, at høringer ikke må være »en skueproces«.

Når der i sagen om L 212 kun afholdes ét udvalgsmøde, når alle høringssvar ignoreres, og når lovgivningen vedtages uændret, så undermineres hele formålet med en høring. Det svækker den faglige legitimitet og risikerer at efterlade læger og borgere med en reform, som ikke er funderet i hverken praksiserfaring eller faglig viden.

Hvad står på spil?

Det her handler ikke kun om én lov. Det handler om forholdet mellem sundhedspolitik og faglighed. Hvis reformer i fremtiden skal rulles ud i samme tempo og med samme mangel på substans i inddragelsen, risikerer vi at stå med et sundhedsvæsen præget af styringsiver og centralisering uden blik for, hvad der virker i klinisk praksis.

Hvad kan vi gøre?

To ting kan og bør gøres:

1. Jeg har skrevet en formel henvendelse til Folketingets Ombudsmand. Den dokumenterer, hvordan høringsprocessen bag L 212 ikke levede op til god lovgivningsskik, og jeg beder om en vurdering af, om Folketingets procedurer respekterer retten til reel faglig indflydelse.

2. Et borgerforslag er fremsat med krav om, at L 212 annulleres og genforhandles med reel inddragelse af de faglige organisationer. Det kan underskrives her: www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-20839

Afslutning

Vi bør ikke acceptere, at fundamentale ændringer i vores sektor gennemføres uden ordentlig inddragelse. Vi bør insistere på, at reformer sker med faglighed – ikke hen over hovedet på os. Det kræver, at vi som læger ikke kun deltager i høringer, men også dokumenterer, når vi ikke bliver hørt.