Et robust sundhedsvæsen starter med arbejdsmiljøet

»Hvad kan få dig til at søge arbejde hos os?«

Det spørgsmål stiller alt for få arbejdsgivere til de læger, de ønsker at tiltrække.

Det undrer mig. For jeg ved, at de fleste læger med lethed ville kunne lave en liste. Og jeg ved også, at mange punkter på den liste vil handle om forhold, der har relation til arbejdsmiljøet. For et godt arbejdsmiljø er alfa og omega for, hvor let eller svært arbejdsgiverne har ved at rekruttere egnede kandidater til stillingerne.

Men desværre er det veldokumenteret, at arbejdsmiljøet lider på mange arbejdspladser. Næsten halvdelen af lægerne i Yngre Lægers arbejdsmiljøundersøgelse sagde, da vi spurgte i 2019, at de i høj eller meget høj grad oplever, at arbejdstempoet er for højt. Og kun hver femte læge mener, at bemandingen passer til antallet og typen af arbejdsopgaver. Seks ud af ti må ofte skære i deres pauser for at nå opgaverne, og mange siger, at de er nødt til at arbejde over for at indfri forventningerne til deres arbejde. Sådan så tallene ud inden coronapandemien, og intet taler for, at det er blevet bedre. Snarere tværtimod.

Det er dybt bekymrende, for det er velbeskrevet, at et godt arbejdsmiljø ikke kun har en række positive elementer for den, der oplever det. Et godt arbejdsmiljø for lægerne har også en række positive effekter for patienterne og for sundhedsvæsenet som helhed. Behandlingskvaliteten og patientsikkerheden vurderes ganske enkelt signifikant dårligere af læger, når lægen samtidig oplever at have et dårligt arbejdsmiljø. Og så kan den enkelte læge blive syg af det dårlige arbejdsmiljø: Over halvdelen af de læger, der oplever et dårligt arbejdsmiljø, er i høj eller meget høj grad påvirket af arbejdsrelateret stress i dagligdagen.

Det er derfor indiskutabelt, at arbejdsmiljøet skal i fokus, hvis vi skal sikre en bedre rekruttering til sundhedsvæsenet og dermed et bedre sundhedsvæsen for alle.

Når en arbejdsgiver ikke lever op til sit ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø, er vi i Yngre Læger klar til at bruge den sikring, vi har i overenskomsten, der giver os ret til en forhandling af lokale løsninger. Overenskomsten indeholder i § 22 stk. 5 en ret til en forhandling, hvis man lokalt på en arbejdsplads mener, at arbejdstilrettelæggelsen udgør et arbejdsmiljømæssigt problem. Det kan for eksempel være belastede vagter, overbookede ambulatorier og en arbejdstilrettelæggelse, der gentagne gange hindrer, at man kan gå til planlagt tid. Ved forhandlingen skal der tages initiativer til at afdække, forebygge og afhjælpe problemerne.

Den ret benytter vi os jævnligt af. Ikke kun for yngre lægers skyld, men for alle, der færdes på afdelingen. Et dårligt arbejdsmiljø for én gruppe vil altid smitte af på arbejdsmiljøet for alle andre.

Arbejdsmiljø, rekruttering og arbejdstilrettelæggelse hænger nøje sammen. Men desværre er der ingen konkrete tiltag i regeringens nye sundhedsaftale, der på kort sigt kan sikre en forbedring her. Arbejdet med dette – som er en af de helt store udfordringer i sundhedsvæsenet – er placeret i en ny kommission: Robusthedskommissionen.

Yngre Læger har gentagne gange opfordret sundhedsministeriet til at indtænke hele diskussionen om, hvordan vi forbedrer arbejdsmiljøet i kommissionens arbejde. Og vi har budt os til for at bidrage til arbejdet. Vi mærker udfordringerne med mangel på kvalificeret arbejdskraft hver eneste dag. Det pressede arbejdsmiljø er en enorm udfordring for alle ansatte i sundhedsvæsenet. Det har vi som læger peget på i årevis. Udfordringerne med at rekruttere personale bør derfor starte med at gå arbejdsmiljøet igennem i sømmene.

Derfor er det også vigtigt at sige det højt, når arbejdsmiljøet er for belastet. Brug de instanser, der allerede findes: arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten eller eventuelt Arbejdstilsynet. Og brug § 22 stk. 5. For et godt arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv.