Etik & videnskabsteori i sundhedsfagene. 2. udgave

Bogen præsenteres som en lærebog i videnskabsteori og etik for sundhedsfagene og sundhedsvidenskaben med henblik på analyse, sundhedsfaglig argumentation, praksis og forskning samt kritisk tænkning. Den adskiller sig ikke emnemæssigt fra andre lærebøger på området, idet der er omtale af etik, erkendelsesteori, sygdomsbegreb og sygdomsmodeller, men den er anderledes opbygget. Som fremhævet i forordet er det i høj grad overladt til læseren på baggrund af analyser og diskussioner i bogen at drage egne konklusioner. Det sker i vid udstrækning ud fra konkrete kliniske eksempler fra dagligdagen og fra sundhedsvidenskabelig forskning, men også alternative tilgange til sundhed og sygdom omtales. Forfatteren tilstræber at give plads til kritiske synspunkter vedrørende den etablerede traditionelle sundhedsvidenskab. Gennem flittig brug af indrammet tekst - hvori vigtige begreber defineres - eller filosofiske synspunkter kort sammenfattes, ofte med reference til uddybende litteratur søges læseren stimuleret til fortsatte selvstudier.

Hvad der vindes pædagogisk, har desværre forskellige faglige omkostninger, dels i sundhedsvidenskabelig, dels i filosofisk forstand. Mange væsentlige problemstillinger i sundhedsvidenskab omtales, men på en noget usystematisk, ahistorisk facon uden synderlig vægtning, hvorved de mange synspunkter, der diskuteres i bogen, kan forekomme lige rigtige eller forkerte: et videnskabsteoretisk tagselvbord. Selv om der omtales mange filosofiske synspunkter, er gennemgangen ofte meget kortfattet og dermed overfladisk. Visse afsnit har således mere karakter af sundhedspsykologi end af videnskabsteori. Det er dog imponerende, hvad det er lykkedes forfatteren at introducere af både filosofiske problemstillinger og filosofiske nøglepersoner.

Anmelderen er temmelig skuffet over omtalen af psykiatriske emner, f.eks. når forfatteren benytter tvangstilstande som illustration af filosoffen Habermas' kritik. Den naturvidenskabelige tilgang består i at registrere adfærden, forklare symptomerne på biokemisk vis og behandle med medicin. Det ideologikritiske alternativ er at gøre noget ved selve den misforståelse, der ligger til grund for, at en patient mener, at hyppig vask og desinficering er nødvendig for at forebygge kræft! Ja, bare nu tvangstilstande lod sig behandle så enkelt! Det helt centrale sjæl-legeme-problem omtales ikke systematisk, hvad man måtte kunne forvente af en moderne lærebog i videnskabsteori.