Etik & videnskabsteori i sundhedsfagene Severinsen M.

Bogen er skrevet som en lærebog, hvor målgruppen bl.a. er studerende ved mellemlange, videregående og universitære sundhedsuddannelser. Foruden en introduktion rummer bogen kapitler om etik (2), om sundhedsvidenskabelig forskning og praktisk sundhedsarbejde, hvor paradigmebegrebet spiller den centrale rolle (3) og et kapitel om erkendelsesteori, herunder empirisme, rationalisme og induktionsproblemet (4). Desuden indeholder den kapitler om de humanistiske aspekter i sundhedsvidenskaberne og humanistisk sundhedsforskning (5), om argumentationsteori (6) og om sygdomsmodeller og sygdomsbegreber (7).

Bogen omhandler mange væsentlige problemstillinger og omfattende aspekter af disse. Der er behov for lærebøger på dansk på området, og det er derfor prisværdigt, at Morten Severinsen søger at dække dette. Behandlingen af emnerne er imidlertid overfladisk, og bogen som helhed er præget af mange gentagelser, manglende klarhed, unøjagtigheder og deciderede fejl.

Inden for rammerne af denne anmeldelse kan de talrige unøjagtigheder og fejl ikke dokumenteres, hvorfor blot enkelte fremhæves. I kapitlet om etik skriver Morten Severinsen f.eks.: »Deontologiske påstande og synspunkter - er af typen: A (en handling eller situation) har en værdi i sig selv, det vil sige en værdi, som ikke (alene) beror på dens konsekvenser«. (s. 19). Det definerende ved deontologiske grunde er imidlertid, at det er etiske grunde, der har gyldighed uafhængigt af konsekvenserne, om end sådanne grunde ikke er absolutte inden for nogle deontologiske opfattelser, men kan tilsidesættes af konsekvensetiske grunde af tilstrækkelig styrke. Et andet eksempel er Morten Severinsens beskrivelse af Rawls begreb om »den brede reflekterede ligevægt«, som er en metode inden for etikken. Morten Severinsen skriver: »Sagt på en anden måde går metoden ud på at finde et velovervejet kompromis (min fremhævelse) mellem (1) etiske intuitioner ud fra kendskab til den konkrete situation (2) troværdige normative etiske teorier (3), andre relevante teorier og anden viden (s 47)«. Det er en ikke uvæsentlig fejlagtig fremstilling af Rawls, idet metoden ikke går ud på at finde et kompromis, men derimod at nå frem til en ligevægt, hvor de tre elementer gensidigt forklarer og understøtter hinanden - en såkaldt kohærensmodel for begrundelse.

Det er også flere unøjagtigheder i kapitlerne om videnskabsteori. Om induktionsproblemet skriver Morten Severinsen bl.a.: »Teorier om virkeligheden er underbestemt af empiri, det vil sige, den samme empiri kan forklares af teorier, som siger noget forskelligt om fremtiden«. (s. 120). Men spørgsmålet om teoriers underbestemthed af empiri er et andet problem end induktionsproblemet!

Om deduktion skriver Morten Severinsen: »Et deduktivt argument - er karakteriseret ved, at man modsiger sig selv, hvis man tilslutter sig argumentets præmisser og samtidig benægter dets konklusion...« (s. 182).

Inden for logikken skelnes der mellem gyldige og ugyldige deduktive argumenter; men det, Morten Severinsen karakteriserer som et deduktivt argument, er en karakterisering af et gyldigt deduktivt argument. Iflg. Morten Severinsen er deduktive argumenter således altid gyldige, hvorfor man undres over overskriften på et efterfølgende afsnit: »Er deduktive argumenter altid gyldige?« (s.188).

Sådanne unøjagtigheder og fejl præger hele bogens fremstilling. Den er således ikke velegnet som lærebog for den beskrevne målgruppe. Forlaget har øjensynligt ladet forfatterne i stikken ved at udgive bogen uden en faglig bedømmelse. Det er en skam, fordi en sådan ville uden tvivl have kunnet give bogen et betydeligt løft.

Odense: Syddansk Universitetsforlag 2005.

245 sider. Pris: 248 kr.

ISBN 87-7674-051-1