Etisk Råds udmeldinger er ikke klonede

Det undrer mig, at Hans Buhl i sin leder »Terapeutisk kloning« i Ugeskriftet den 23. august skriver, at Etisk Råd ikke har været »i stand til at melde ud om spørgsmålet i enighed« [1]. Det er en udbredt misforståelse, at rådet skal tilstræbe enighed. Tværtimod. Opgaven er at kortlægge dilemmaet, men ikke at svække de enkelte argumenter ved at søge konsensus eller finde et kompromis.

Rådet har behandlet emnet reproduktiv og terapeutisk kloning i dets redegørelse »Kloning« fra 2001. [2]. Det synspunkt, som jeg tilslutter mig i vores redegørelse, betegnes i lederen som »et faneløft så højt« ... en »så ensidig holden fast ved etiske principper« og »ude af proportioner« i forhold til mulighed for at behandle alvorlig sygdom.

Terapeutisk kloning opfattes af mange som en særlig kloningsform, som ligger langt fra reproduktiv kloning. Men i begge tilfælde skabes et fosteranlæg. Det er alene formålet med dette fosteranlæg, som udgør forskellen på begreberne. Det er derfor, det er et etisk spørgsmål: Med hvilke formål og på hvilke måder kan man skabe et fosteranlæg?

Jeg mener, der skal væsentlige grunde til at se bort fra et menneskeligt fosteranlægs etiske status. Hvad vil etisk status sige? Her kan det kort udtrykkes, at denne status betyder, at man ikke har en uindskrænket handleret over for et fosteranlæg. [3] Og hvad er væsentlige grunde? Det kunne være reelle muligheder for behandling af fx de svære sygdomme, der i reglen nævnes i denne forbindelse - også i lederen. Disse behandlingsmuligheder ville ikke ophæve fosteranlæggets etiske status, men de ville betyde, at man kunne vælge at se bort fra den.

Vi er imidlertid ikke i en situation, hvor dette valg er aktuelt, og måske vil vi aldrig komme i den, fordi forskningen finder andre og i virkeligheden også sikrere veje til at fremskaffe de eftertragtede stamceller. Sygdomsbehandling med embryonale stamceller - klonede eller ikkeklonede - hører endnu til de gode ønsker og drømme, men der er samtidig en hel del »hype« omkring det - ikke mindst i medierne. Hertil kommer, at der er røster fra forskningens egen side, som giver udtryk for, at det ikke er nødvendigt at klone humane celler for at kunne forske i embryonale stamcellers terapeutiske muligheder.

Et ord siger, at når man bevæger sig ind i ukendt land, er det klogt at tage små skridt. Men end ikke det behøver vi at være enige om - heller ikke i Det Etiske Råd.

SVAR