Europæisk biomedicinsk forskning klarer sig godt - men kan blive bedre

Interessekonflikter: Forfatterne er henholdsvis medlem og chair for The European Medical Research Council, ESF, Strassbourg.

Hvordan klarer vi os inden for biomedicinsk forskning i Europa, og kan det betale sig at investere på området? The European Medical Research Council (EMRC) har i disse dage udgivet sin anden hvidbog om status og fremtid for den biomedicinske forskning i Europa og resten af verden: A Stronger Biomedical Research for a Better European Future (www.esf.org). En arbejdsgruppe under rådet har studeret en række målbare faktorer inden for biomedicinsk forskning og sammenlignet Europa med USA, Canada, Japan, Kina og de øvrige BRICSAM-lande (Brasilien, Rusland, Indien, Sydafrika og Mexico) m.fl. Disse parametre er især monetær investering i biomedicinsk forskning målt i absolutte tal angivet i USD eller GBP eller procent af GDP (gross domestic product eller bruttonationalproduktet). Desuden antal publikationer og citationsfrekvens.

Moderne medicin har haft en enorm effekt i Europa: Børnedødeligheden faldt fra 28,6 pr. 1.000 indbyggere i 1965 til 4,7 i 2006. I årene 2000-2008 faldt dødeligheden i EU med 8% for kræft, 12% for leversygdomme, 27% for hjerte-kar-sygdomme og 32% for lungebetændelse. Samtidig er den gennemsnitlige levealder steget markant.

Kan det betale sig at investere i biomedicinsk forskning? Det korte svar er: ja, i høj grad. En engelsk rapport fra 2008 viste, at investering i medicinsk forskning inden for hjerte-kar-sygdomme og psykiatriske sygdomme medførte en økonomisk gevinst via sundhedsforbedrende effekter på henholdsvis 39% og 37%. Der var dog gennemsnitligt 17 år mellem investering og afledt effekt på sundhed. Et lignende studie fra USA har vist, at hver eneste USD investeret af NIH (National Institute of Health, med et årligt budget på 30 mia. USD til biomedicinske forskning) genererer 2,21 USD i økonomisk output på 12 måneder.

Hvor meget investerer vi så? Her halter Europa væsentligt efter USA. Mens EU brugte 0,054% af GDP på offentlig støtte til medicinsk forskning i 2008, investerede USA 0,222% af GDP; og da GDP for EU og USA var sammenlignelige, dvs. 15.000 mia. USD, brugte USA altså fire gange så meget på medicinsk forskning som EU. I 2009 gav Obamaregeringen yderligere 10 mia. USD i støtte til medicinsk forskning, væsentligst gennem NIH.

På det private bioteknologiske forskningsområde er USA også langt foran: I 2008 investerede industrien i EU 3,5 mia. euro, mens USA anvendte 17,2 mia. euro. Af den totale investering i bioteknologi på verdensplan i 2010 lå ca. 80% i USA og 16% i EU.

Til gengæld følger Europa godt med på antallet af videnskabelige artikler. Af alle verdens biomedicinske publikationer i 2008 blev godt 38% produceret i Europa og 34% i USA, men antallet er faldende begge steder på grund af stigende aktivitet i andre dele af verden, i BRICSAM-landene. EU har konstant ligget 3-4% over USA i de seneste 15 år. Til gengæld scorer USA højere end Europa i citationer for medicinske publikationer. USA står for 50% af verdens citationer, mod 40% for Europa (1996-2007). Denne parameter er imidlertid stigende for Europa og faldende for USA, så gabet mellem kvaliteten af den europæiske og den amerikanske forskning er formindsket, og kvaliteten er stigende. Det er et glædeligt resultat af en målrettet indsats for at øge kvaliteten fra mange europæiske landes forskningsråd, universiteter, hospitaler, videnskabelige selskaber og andre interessenter.

Styrkerne i Europa ved biomedicinsk forskning er vores veludviklede sundhedssystemer, gode akademiske uddannelser og forskeruddannelser, store farmaceutisk- og medicinsk-teknologiske industri samt innovative og motiverede forskere/forskergrupper. Svaghederne er lav og måske faldende interesse fra patienter og borgere for at investere og deltage i biomedicinsk forskning, et befolknings- og udviklingsmæssigt forskelligt landskab, især øst-vest, og manglende fokuseret planlægning på det biomedicinske område med mange med- og modspillere både inden for forskningsverdenen og på det politiske plan.

Et særligt område er den kliniske forskning, hvor vi i Danmark har været førende endda på verdensplan målt i antal artikler pr. indbygger pr. år. Der er imidlertid et alvorligt problem under opsejling: Antallet af kliniske forsøg anmeldt til de etiske komiteer i Danmark er i frit fald, og vi taber vores stærke position på området. Det såkaldte Clinical Trials Directive, direktivet om kliniske forsøg fra EU fra 2001, der regulerer området, har haft direkte negativ indflydelse på klinisk forskning i hele EU og har resulteret i udflytning af denne type forskning til Sydamerika, Afrika og Asien. Det bureaukratiske system, der er opbygget omkring den kliniske forskning, er blevet for stort og tungt, uden at det beviseligt har medført bedre sikkerhed for de patienter, der indgår i forskningsprojekterne. EMRC har sammen med andre aktører arbejdet målrettet på at få direktivet skrevet om, og for Danmark især er det uhyre vigtigt at få dette på plads, jf. det uhyggelige fald i antal kliniske forsøg i Danmark. Den nye sundhedsminister inviteres til at se på dette som et af de første indsatsområder.

Hvad skal Europa gøre på forskningsområdet? Der er store udfordringer på vej med et stigende antal ældre, flere kroniske sygdomme, diabetes, fedme og allergi samt flere med psykiske sygdomme. Men der er også store udviklingsmuligheder for Europa på baggrund af vores evne til hurtigt at omstille os på ændringer i samfundet. Det nye rammeprogram for 2013-2020, New Horizons 2020, bør indrettes på de kommende store udfordringer, og andelen af midler til biomedicinsk forskning bør styrkes. I det nuværende rammeprogram FP7 er andelen af midler til biomedicinsk forskning under 10% af det samlede beløb. Truslerne mod Europas biomedicinske forskning kommer især fra den hurtigtvoksende konkurrence fra BRICSAM-landene og andre, der også tiltrækker investeringer fra den amerikanske og europæiske farmaceutiske industri. Vi skal i højere grad inddrage befolkningen og patienterne i biomedicinsk forskning bl.a. gennem partnerskaber mellem forskere og politikere, patientforeninger, andre nøglepersoner og sundhedssystemet generelt. Vi skal sørge for at gøre forskningsresultaterne mere og hurtigere tilgængelige for offentligheden. Fri adgang til forskningspublikationer på internettet diskuteres meget i øjeblikket. Høj moral og etik i medicinsk forskning forekommer os at være en selvfølgelighed, der har været et europæisk kendingsmærke, men der lades stadig meget tilbage at ønske på gennemsigtighed, gennemskuelige regler for bedømmelse af forskningsansøgninger og -resultater samt lige adgang til forskningsarbejde uafhængigt af race, køn og religion m.m.

Globalisering skal prioriteres både inden for og uden for Europa, og bedre planlægning af forskningsprioriteter skal fremmes. Vi skal ikke samarbejde med europæiske centre for enhver pris. Hvis de bedste samarbejdspartnere er u den for Europa, skal vi samarbejde globalt, ellers bliver vi et eurocentrisk lukket system med faldende kvalitet.

Det vigtigste er imidlertid flere resurser i form af øget offentlig, uafhængig støtte til medicinsk forskning. Danmark tilhører på trods af sin størrelse klubben af de ni lande i Europa, der producerer mest sundhedsvidenskabelig forskning. Vi har stadig en stor medicinalindustri, selv om den smalner ind mht. forskningsområder. Men vi har også i øjeblikket store årgange af lediggående kommende og færdige ph.d.-studerende inden for sundhedsrelaterede fag, ikke kun læger, men også dyrlæger, biologer, bioteknik-civilingeniører, farmaceuter og lignende højtuddannede, innovative og hårdtarbejdende unge mennesker.

Vi taler således om en klar win-win-situation: Investering i medicinsk forskning giver høje samfundsmæssige afkast målt i både bedre sundhed og økonomisk afkast.