Skip to main content

EU's arbejdsdirektiv set gennem skandinaviske briller

Overlæge Erik B. Obel, Gynækologisk-obstetrisk Enhed, Nordsjællands Hospital Hillerød. E-mail: eobel@dadlnet.dk

14. sep. 2007
3 min.

Ved et møde mellem repræsentanter for de skandinaviske overlægeforeninger den 8.-9. juni blev vi præsenteret dele af den omfattende litteratur, der beskriver den forøgede risiko for patienterne, hvis operationer midt om natten foretages af udtrættede læger. Den sikkerhed, hvormed en læge opererer i timerne efter midnat, svarer i gennemsnit til den sikkerhed, der kan opnås med en alkoholpromille på 0,8 i blodet.

Alle de nordiske lande beskæftiger sig med EU's arbejdsdirektiv. Diskussionen udspringer fra, at direktivet fastlægger regler for arbejdstid og hviletid og aktuel viden om, at sikkerheden af det lægelige arbejde nedsættes, hvis behandling gives af udtrættede læger. Et direktiv, der har fået meget konkret indflydelse på arbejdsmiljøet hos f.eks. chauffører, hvor der foreligger faste bestemmelser for køretid og hviletid.

Gennemføres arbejdsdirektivet i sin ordlyd inden for sundhedsvæsenet, får det massive konsekvenser for sygehusstrukturen. Dels selvfølgelig på arbejdstilrettelæggelsen - her drejer det sig om vagttilrettelæggelse, den effektive arbejdstid under vagt, hviletidsbestemmelser etc. Men det får også konsekvenserne for sygehusstrukturen. Det vil betyde, at sygehuse, der ikke kan overholde bestemmelserne, må lukke. Det drejer sig i realiteten om lukning af mange små sygehuse med øget afstand til de sygehuse, der kan yde akut betjening. En udvikling, der understøttes af, at de sidste generalister - den læge, der kan klare alle både medicinske og kirurgiske problemer - er en uddød race, og erstattet af læger, der i stigende grad er specialister.

Patientbehandling kræver i dag typisk samarbejde mellem en række specialister med forskellig viden, hvis patienten skal have den rigtige behandling. En udvikling, der har været med til, at vi kan mere og mere og dermed gøre behandlingen stadig bedre.

I Sverige pågår der forhandlinger mellem lægeforeningen og sygehusejerne om problemet. Sygehusejerne har formået mange af de andre grupper inden for sundhedsområdet at fravige arbejdsdirektivet. Nu er turen kommet til lægerne, hvor direktivets indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen er langt større end i de øvrige grupper, der helt overvejende har skifteholdsarbejde. Fra sygehusejernes side prøver at man at presse Lægeforeningen til at fravige direktivet til gengæld for en højere løn. Men - kan patientsikkerhed erstattes med højere honorarer?

I Norge har man tiltrådt direktivet centralt. Der søger man ved delegering at give adgang til lokalt at foretage lempelser på direktivets bestemmelse primært med det formål at bevare de små sygehuse. Brug af dispensation er mere reglen end undtagelsen.

I Danmark har vi i Lægeforeningens fastholdt, at arbejdsmiljøet forsat skal have høj prioritet: Vi støtter, at direktivet overholdes men har hidtil givet plads til et vist råderum for lokale afvigelser.

I alle landene er lægeforeningerne fuldt ud klar over, at nogle af vores medlemmer ikke ønsker de nødvendige ændringer i arbejdsforholdene. Dels fordi det krænker »Tarzan-syndromet« hos læger i vagt, og dels fordi det kan føre til, at mulighederne for en sammenlægning af fridage til længere fraværsperioder formindskes.

I alle de skandinaviske lande - som i hele Europa i øvrigt - beskæftiger man sig med, hvordan man kan konstruere et sundhedsvæsen, hvor disse bestemmelser overholdes - og patientsikkerhed bl.a. derved holdes i centrum af synsfeltet, samtidig med at man imødekommer befolkningens ønsker og forventninger til sundhedsvæsenet.

Der er næppe tvivl om, at direktivet sammen med den øgede specialisering inden for det lægelige område vil påvirke sundhedsvæsenet - her specielt sygehusvæsenet - i retning af større enheder. Men også tiltag, der på faglig forsvarlig vis flytter natlige undersøgelser og operative indgreb til dagarbejde, vil være med til at løse en del af patientsikkerhedsproblemet.

Som det forstås, vil fuld implementering af arbejdsdirektivet få meget store konsekvenser, ikke alene på den måde, vi arbejder på, men også for hele sygehusstrukturen. Det er derfor et »hot« emne i mange lande.