Evidensbaserad medicin. I Sherlock Holmes fotspår. Nordenström J.

Jörgen Nordenström , professor i kirurgi ved Karolinska Institutet, har begået en god bog om evidensbaseret medicin (EBM). Bogen kan tjene som introduktion for den lægestuderende samt som opslagsbog til den fortravlede læge, der endnu ikke har fået det hele på plads. Altså flertallet.

Nordenström indså tidligt, at der var to barrierer, som hindrede introduktionen af evidensbaserede forskningsresultater i klinisk praksis: for lidt tid og for dårlig undervisning. Bogen søger at reducere de to barrierer. For det første er den kort: 79 sider i kittellommeformat. For det andet beskæftiger den sig med få faktuelle og klart belyste oplysninger: hvorfor er EBM så vigtig; hvordan formulerer vi spørgsmål, der kan besvares; hvor kan vi finde relevante oplysninger; hvilke portaler er bedst; hvordan gradueres evidensen; hvordan gransker vi forskning vedrørende interventioner; hvordan gransker vi forskning vedrørende diagnostiske undersøgelser; hvad er definitionerne på de hyppigst brugte EBM-udtryk? Bogen er en lille perle, som varmt kan anbefales.

Nordenström placerer korrekt det randomiserede kliniske forsøg højt i evidenshierarkiet og er klar over, at det veludførte systematiske oversigt a la en Cochrane-oversigt er den bedste form for forskningsbaseret evidens om interventioner. Jeg synes dog godt, det kunne fremgå endnu tydeligere, at en veludført systematisk oversigt generelt repræsenterer et bedre evidensgrundlag end et enkelt randomiseret forsøg. Jeg mener også, at bogen vil kunne vinde yderligere ved at understrege de komponenter, som bør være udført adækvat, for at randomiserede kliniske forsøg bliver fuldt troværdige, herunder generering af allokeringssekvens og skjult allokering. Blinding og opfølgning af alle randomiserede nævnes.

Bogen beskæftiger sig kort med dilemmaet: hvordan evidensen fra randomiserede kliniske forsøg over for den fra kohorte-, case-kontrol- og tværsnitsundersøgelser skal vurderes. Selv om det randomiserede forsøg fremhæves som givende den bedste evidens om interventionseffekter, synes jeg ikke, at de ekstreme farer for tilfældige fejl i kohorte-, case-kontrol- og tværsnitsundersøgelser understreges tilstrækkeligt. I omtalen af den diagnostiske undersøgelse burde det randomiserede kliniske forsøg også være nævnt.

Bogen er levendegjort med små Sherlock Holmes-billeder i Sidney Pagets streg samt gode Holmes-citater. Nordenströms valg af eksempler, citater og billeder er gjort med en finesse, som nok skal få mange tilhængere. Det er vederkvægende at kunne trække lidt på smilebåndet, når man tænker på, hvor galt det står til med den evidensbaserede kliniske praksis. Som Holmes siger til Watson i »A scandal in Bohemia«: »You see, but you do not observe.« Bogen kan læses af alle med udbytte.

Stockholm: Campus Solna & Campus Huddinge,

Karolinska Institutet, 2004.
79 sider. Pris: 165 SEK.
ISBN 091-7349-806-8