Content area

|

Evidensbaseret psykoedukation til pårørende kan frigive psykiatrien vitale ressourcer

Nye danske undersøgelser peger på kæmpe efterslæb, men endnu større potentiale.
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard
Forfatter(e)
Jens Peter Eckardt, chefanalytiker, cand.soc., Videnscenter/Research Unit i Bedre Psykiatri, København. E-mail: jpj@bedrepsykiatri.dk. Interessekonflikter ingen

Psykiatrien er presset på tilgængelighed, kapacitet og sammenhæng, og der skal i de kommende mange år findes nødvendige ressourcer til at modstå de voksende udfordringer, fastslår Sundhedsstyrelsen i det nye faglige oplæg for en tiårsplan. Den mentale sundhed er faldende, og antallet af danskere i kontakt med psykiatrien er stigende. Det kan have store konsekvenser for både den enkelte, pårørende og familien som helhed, ikke mindst hvis behandlingen ikke kommer rettidigt. Og så kan det koste dyrt både for sundhedsvæsenet i form af patienttid, personaleressourcer og samfundsøkonomisk vurderet på sygdomsbyrden.

I Sundhedsstyrelsens nylige faglige oplæg til en tiårsplan [1] anbefales det, at alle voksne pårørende til mennesker med psykisk lidelse i den regionale psykiatri bør tilbydes evidensbaserede familieinterventioner, dvs. undervisningsforløb i sygdomslære, behandlings- og medicinforståelse (psykoedukation). Undervisningen kan oplagt ske i samarbejde med relevante civilsamfundsinstitutioner. En værdig anbefaling til en indsats, som også Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen tidligere har plæderet for. Se blot Koncept for systematisk pårørendeinddragelse 2018 eller i havet af eksisterende psykiatriske pakkeforløb, kliniske retningslinjer, referenceprogrammer, guidelines og forløbsprogrammer samt udvalgsrapporter som for eksempel i Psykiatriudvalgets hovedrapport fra 2013.

Og så nyder anbefalingen om psykoedukation til pårørende endda opbakningen af psykiaterne selv ifølge Dansk Psykiatrisk selskab nye »Hvidbog for 2021-2031«. Angiveligt i erkendelsen af, at de i dag ikke har tid til pårørende. Undersøgelser fra Lægeforeningen 2020 viser således, at 57 procent af læger i børne- og ungdomspsykiatrien ikke har tid til at inddrage og undervise patientens familie i tilstrækkelig grad. For 30 procent af læger i voksenpsykiatrien gælder det, at de ikke har tid til at inddrage patientens pårørende i tilstrækkelig grad (se Lægeforeningens fakta 2020 om samarbejde børn og faktaark samarbejde voksne).

Anbefalingen om psykoedukation til pårørende flugter ligeledes med tidens voksende forskningsinteresse. I et helt nyt internationalt robust studie (systematic review and network meta-analysis) i det anerkendte tidsskrift The Lancet Psychiatry påvises, at 90 procent af de patienter, der deltager i familiepsykoedukation, ikke er i risiko for tilbagefald. Ved patienter, som blot modtager standardbehandling, er 63 procent ikke i risiko for tilbagefald [2]. Og effekten er signifikant, selv efter 12 måneder. Nogle måneder tidligere konkluderede et systematic review i samme tidsskrift, at især familiepsykoedukation sammenlignet med andre psykosociale og psykologiske interventioner var overlegen i forhold til standardbehandling alene i forhold til at forebygge tilbagefald hos personer med skizofreni. Tilsvarende finder forskere i et nyt studie, at netop psykoedukation er en af syv kerneopgaver for pårørendeinddragelse, som bør være repræsenteret i psykiatrien [3].

Samlet set er der tale om årtiers betragteligt solide viden om metodens effekt i form af for eksempel færre tilbagefald, genindlæggelser, øget medicinkomplians og recovery, forbedret livskvalitet, stressreduktion, copingstrategier, egenomsorg og reduceret byrde hos pårørende og familien, større tilfredshed og kompetence hos personalet samt påvist omkostningseffektivitet sammenlignet med standardbehandling og heraf samlet set en række samfundsøkonomiske gevinster.

Selvom psykoedukation formodes at være en udbredt metode i Danmark, indikerer viden og flere opgørelser, at det er fåtal af pårørende til psykisk syge, som modtager decideret psykoedukationsforløb tilrettelagt efter gode forskningsstandarder. Det er relativt meget varieret, dårligt registreret og ofte uklart på tværs af kommuner og regioner, hvad der bliver tilbudt, hvordan og hvor længe, og evalueringer samt effektstudier af disse indsatser synes stærkt begrænset. Dette til stor undren, da der er en tårnhøj efterspørgsel.

Nye tal fra Den Landsdækkende Undersøgelse om Patientoplevelser (LUP), som netop er blevet offentliggjort i 2022, indikerer, at psykoedukation til pårørende har sin eksistensberettigelse. Eksempelvis finder undersøgelsen, at 54 procent af de pårørende til indlagte voksne og 37 procent af de pårørende til ambulante voksne ikke har fået tilstrækkelig hjælp til at hjælpe patienten i dagligdagen. 30 procent af de pårørende til ambulante voksne patienter og 42 procent af pårørende til indlagte voksne patienter har ikke fået tilstrækkelig hjælp til at håndtere patientens psykiske vanskeligheder og problemer. Og hver fjerde forælder til indlagte børn og unge har ikke fået tilstrækkelig hjælp til at håndtere barnets psykiske vanskeligheder og problemer.

Fundene bekræftes af en helt ny undersøgelse af Bedre Psykiatri blandt 1.000 pårørende, som inden for de seneste tre år har været i kontakt med behandlingspsykiatrien [4]. Undersøgelsen viser blandt andet, at kun 23 procent af de pårørende oplever, at de bliver nok inddraget, og kun 13 procent mener, at de får nok information om, hvordan de kan hjælpe den syge. De fleste savner psykoedukation, dvs. undervisning om, hvordan de kan hjælpe den syge i hverdagen, egen pårørenderolle mv. Overordnet set peger undersøgelsen på, at 79 procent af de pårørende ikke har fået tilbudt et undervisningsforløb med flere sessioner om sygdom, hvordan de kan hjælpe den syge i hverdagen, og hvordan pårørende håndterer sin egen rolle som pårørende.

Langt de fleste pårørende til mennesker med psykisk sygdom vil have gavn af systematisk psykoedukation, fastslår forskningen [5]. Men tilbuddet kommer også patienter og personalet til gavn, og så vil det kunne mærkes i psykiatriens ressourceopgørelse ved for eksempel færre tilbagefald og genindlæggelser såvel som et booster-stik til samfundsøkonomien.

Med andre ord er evidensbaseret psykoedukation en meget lavthængende frugt at begynde ti års arbejde med. Det er både billigt, simpelt, levedygtigt, omkostningseffektivt og fornuftigt disponeret.

Blad nummer: 

Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen. Fagligt oplæg til en 10-årsplan. Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser, 2022. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/psykiatriplan/10AARS_PSYK-PLAN_260122_LOW.ashx?sc_lang=da&hash=AAEF690AFCD2E7998A4E687613C905ED (30. mar 2022).

  2. Rodolico A, Bighelli I, Avanzato C et al. Family interventions for relapse prevention in schizophrenia: a systematic review and network meta-analysis. Lancet Psychiatry. 2022;9(3):211-21.

  3. Maybery D, Jaffe IC, Cuff R et al. Mental health service engagement with family and carers: what practices are fundamental? BMC Health Serv Res. 2021;21(1):1073.

  4. Bedre Psykiatri. Undersøgelse fra Bedre Psykiatri. Pårørende savner inddragelse og undervisning, 2022. https://bedrepsykiatri.dk/wp-content/uploads/2022/03/Faktaark-survey-inddragelse-2022.pdf (30. mar 2022).

  5. Murray-Swank AB, Dixon L. Family psychoeducation as an evidence-based practice. CNS Spectr. 2004;9(12):905-12.

Right side

af Jørgen Skov Jensen | 05/07
1 Kommentar
af Bodil Thordis Lyngholm | 03/07
6 kommentarer
af Anette Bygum | 02/07
1 Kommentar
af Ejnar Skytte Ankersen | 02/07
1 Kommentar
af Hanne Madsen | 01/07
1 Kommentar
af Jan Henrik Værnet | 01/07
1 Kommentar
af Simon Wehner Fage | 01/07
4 kommentarer
af Henrik Keller | 27/06
4 kommentarer
af Jerzy Miskowiak | 27/06
1 Kommentar