Med afsæt i en nylig metaanalyse [1] anbefaler Sune Rubak i Ugeskrift for Læger den 5. februar, at inhalationsbehandling med forstøvet hypertont saltvand til spædbørn med bronkiolitis introduceres på de danske børneafdelinger [2]. Den anbefaling finder jeg utilstrækkeligt underbygget.
Forfatterne til metaanalysen anfører i deres konklusion: »Nebulised hypertonic saline may modestly reduce length of stay amongst infants hospitalised with acute bronchiolitis and may slightly improve clinical severity score. – The certainty of the evidence was low to very low for all outcomes, mainly due to inconsistency and risk of bias«.
Desuden påpeger forfatterne, at siden 2017-udgaven af deres metaanalyse har de nedgraderet pålideligheden af de fleste klinisk relevante outcomes. Metaanalysen omfatter 34 studier, hvoraf hovedparten er relativt små patientmaterialer fra alle verdensdele, publiceret de seneste 20 år.
Flere studier har vist, at forstøvet hypertont saltvand giver en lille reduktion i symptomscore og risikoen for indlæggelse. Værdien af symptomscore er dog usikker og i et stort europæisk studie, hvor man fandt en reduktion af symptomscore, var der ingen effekt på risikoen for indlæggelse [3].
De sygeste børn er indlagt, og her er indlæggelsesvarigheden den bedste indikator til vurdering af behandlingseffekt.
En anden nyligt publiceret metaanalyse [4] har sammenlignet indlæggelsesvarigheden i studier udført i forskellige verdensdele, og man kom i analysen frem til, at i europæiske studier var der ingen effekt af hypertont saltvand, mens dette var tilfældet i asiatiske og særligt kinesiske studier. Uanset hvad forklaringen er på disse forskelle, bidrager det til at nedtone iveren med at introducere inhalationsbehandling med hypertont saltvand.
I næsten alle studier har placebobehandlingen været forstøvet isotont saltvand, som formentlig har en effekt hos spædbørn med bronkiolitis [5]. Der er imidlertid ikke belæg for nogen betydende forskel på effekten af hypertont og isotont saltvand. Om de to behandlinger er bedre end ingenting, er indtil videre uafklaret.
I tidens løb har mange behandlinger været afprøvet på spædbørn med bronkiolitis. De fleste behandlinger har kun haft kort levetid og er blevet forladt, i takt med at tilstrækkeligt mange gode studier ikke har vist nogen klinisk relevant effekt.
Meget tyder på, at det samme vil gælde for inhalationsbehandling med hypertont saltvand til spædbørn med bronkiolitis. På nuværende tidspunkt er der ikke tilstrækkelig evidens til at anbefale, at denne behandling tages i brug på de danske børneafdelinger.
Svar
Sune Rubak, BørneCenter for Lunge- og Allergisygdomme, Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital. E-mail: sunerubak@skejby.rm.dk. Interessekonflikter: ingen
Tak til Bent Klug for kommentar til min leder om anvendelse af hyperton saltvandsinhalation. Det er som angivet i lederen og af Bent Klug helt korrekt, at evidensen for hyperton saltvandsinhalation i Cochrane-reviewet vurderes »lav«, primært på grund af de små studiestørrelser og risiko for bias. Det er dog uændret min vurdering, at resultaterne er af klinisk betydning. Ud fra de givne data er det vist, at behandlingen med saltvandsinhalation har en effekt på akut bronkiolitis, som ikke kan opnås på anden vis. Samtidig er der få bivirkninger af behandlingen med hypertonisk 3% saltvandsinhalation og i øvrigt tilsvarende ved isoton saltvandsinhalation. Derfor vurderes det fortsat, at forstøvet inhalation med hypertonisk 3% saltvand aktuelt er det bedste behandlingsvalg til akut bronkiolitis.
Undertegnede har siden lederen i Ugeskrift for Læger fremsat forslag og fået godkendelse i Dansk Pædiatrisk Selskabs Allergologi og pulmonologi-udvalg til, at der skal etableres en national retningslinje om »Akut bronkiolitis, behandling (herunder anvendelse af saltvandsinhalation som behandling)«. Klinisk behandling skal være baseret på den aktuelle evidens samtidig med en balanceret tilgang til, hvordan den evidens udlægges i praksis. Yderligere drøftelser af mere specifikke anbefalinger placeres således i det videre arbejde med den kommende retningslinje, som efterfølgende kommer i høring i regi af Dansk Pædiatrisk Selskab
