Skip to main content

Faciliteter til apopleksibehandling

Professor Gudrun Boysen, Neurologisk Afdeling N, Bispebjerg HospitalE-mail: gb01@bbh.regionh.dk

11. jan. 2008
3 min.

Danmark har generelt en god dækning, når det drejer sig om behandling og genoptræning af apopleksipatienter i apopleksiafsnit. Men når det drejer sig om hjælpedisciplinerne neuroradiologi og interventionel radiologi, halter vi bagefter. Det er dokumenteret i en artikel i novembernummeret af tidsskriftet Stroke [1] ud fra resultatet af en fælleseuropæisk enquete fra 2005. Apopleksienheder inddeles her i comprehensive stroke centers (CSC), primary stroke centers (PSC) og any hospital ward (AHW).

Hvilke faciliteter, der skal forefindes på en komplet udbygget apopleksienhed, er defineret af European Stroke Initiative (EUSI) på baggrund af ekspertudtalelser. Enqueten viste, at kun ti ud af 25 europæiske lande havde CSC i 2005. I Danmark havde vi end ikke et PSC, hvortil kravene er knap så høje. Vi havde kun afdelinger med betegnelsen AHW. Grunden til den svage kvalifikation var manglende trombolyse 24 timer alle ugens syv dage (24/7). Dette er der siden rådet bod på, således at denne behandling nu tilbydes på fem centre med flere tilhørende satellitafdelinger. Efter min vurdering har vi på nuværende tidspunkt 5-8 PSC i Danmark.

De krav, der gør det vanskeligt at leve op til betegnelsen CSC, er, at det kræver interventionel neuroradiolog i tilkaldevagt, mulighed for perfusionsvægtet magnetisk resonans (MR)-skanning, Doppler-undersøgelse 24/7, computertomografiangiografi 24/7, transfemoral central angiografi 24/7, intraarteriel trombolyse, hemikraniektomi og forskelligt andet.

Tyskland og England var bedst forsynet med CSC med henholdsvis 12 og 13 centre. Frankrig havde ingen, hvorimod Sverige havde 1 CSC og 1 PSC.

I 2000 lukkede administratorerne et nyoprettet og velfungerende interventionsafsnit for akut apopleksi på Bispebjerg Hospital [2] af sparehensyn og fordi, man ikke troede på trombolysebehandling eller anden akut intervention ved apopleksi [3], selv om dette var på fremmarch i resten af verden. Chancen for at få et center, der kunne måle sig internationalt, blev forpasset.

I 2004 skrev jeg i Ugeskriftet [4] om behovet for neurologiske afdelinger, hvor man råder over de nødvendige diagnostiske undersøgelser 24/7. Som klinikere må vi gøre opmærksom på, hvad der kræves, for at vores hospitalssystem kan fungere optimalt. Forhåbentlig vil administratorer og ansvarlige sundhedsmyndigheder blive mere lydhøre over for specialisternes ønsker fremover. Vi har det nu sort på hvidt, at vi kom bagefter. Der er siden 2004 sket fremskridt. Især har Århus taget teten med trombolysebehandling, baseret på MR-diagnostik. Endnu er vi ikke nået på højde med de bedste centre i Europa. Men bedre sent end aldrig. Et nyoprettet professorat i cerebrovaskulære sygdomme ved Københavns Universitet forbedrer situationen, men uden investering i det nødvendige personale og faciliteter inden for neuroradiologi vil det ikke lykkes.


Referencer

  1. Leys D, Ringelstein EB, Kaste M et al for the Executive Committee of the European Stroke Initiative. Facilities available in European hospitals treating stroke patients. Stroke 2007;38:2985-91.
  2. Boysen G. En bedrøvelig historie. Ugeskr Læger 2000;162:6040-2.
  3. Juhl E. En bedrøvelig historie - og dens baggrund. Ugeskr Læger 2001;163:181-2.
  4. Boysen G. Danmark er »smidt ud« af en stor international undersøgelse vedrørende akut apopleksibehandling. Ugeskr Læger 2004;166:504.