Fælles plan mod antibiotikaresistens

Interessekonflikter: Ingen

Jeg vil begynde med at understrege, at Danmark ligger lavt i international sammenhæng, når det gælder forbrug af antibiotika og udvikling af resistens. Det må være udgangspunktet for en saglig debat om penicillinforbrug.

Denne særlige udgangsposition mener jeg også, at professor Hans Jørgen Kolmos burde have haft in mente, da han skrev, at jeg ikke tager omsorgen for syge patienter alvorligt (Ugeskr Læger 2010;172: 1625).

Hans Jørgen Kolmos antyder samtidig, at det er landbrugets brancheorganisation, der bestemmer, hvad jeg skal mene om antibiotika. Jeg har under mig 3.500 dygtige mennesker, som er med til at rådgive mig i mine beslutninger. Derudover lytter jeg hellere end gerne til folk uden for ministeriet. Men hvis jeg skal lytte til Kolmos' kritik, bør han fremføre saglige argumenter og ikke komme med usande påstande, som stiller spørgsmålstegn ved min habilitet.

Jeg ønsker at fastholde og endog forbedre den nuværende situation gennem saglighed og en koordineret indsats. Netop en målrettet indsats fra myndighedernes side har medført, at vores resistensudvikling ligger lavt i husdyrproduktionen. Nye tal fra EFSA, EU's Autoritet for Fødevaresikkerhed, har netop bekræftet den positive udvikling.

For at fastholde et rationelt antibiotikaforbrug og en fortsat lav resistensforekomst kræves der en målrettet og vedvarende indsats.

Desværre har vi ganske rigtigt gennem de senere år oplevet eksempler på komplekse resistensproblemer. Samtidig kan det konstateres, at landbrugets brug af antibiotika har været stigende. En del af stigningen kan forklares med øget produktion og ændring af præparatvalg - men en del af stigningen skyldes også et reelt merforbrug.

Ifølge Statens Serum Institut er antibiotika til behandling af mennesker på samme vis steget kraftigt over de seneste ti år.

For at komme fremtidige risici i forkøbet og ikke mindst sammenkæde indsatsen på både sundheds-, fødevare-, og landbrugsområdet har Fødevareministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i fællesskab udformet en handlingsplan om antibiotika og resistens.

Planen opstiller fælles mål, prioriteringer og indsatsområder, så vi på en effektiv måde kommer den uheldige udvikling til livs. Samtidig bekræfter planen det allerede eksisterende tætte samarbejde, der i mange år har været mellem styrelser og forskningsinstitutioner på området.

Den fælles plan skal være med til at sikre, at vi kan bevare antibiotikas effekt til behandling af såvel mennesker som husdyr. En styrket overvågning af resistensudviklingen og nye forskningsprojekter er nogle af de tiltag, som den fælles handlingsplan iværksætter. Samtidig styrker vi det internationale samarbejde.

Derudover har vi store forventninger til den såkaldte »gult kort«-ordning for svinebesætningerne. Ordningen betyder, at dyrlæger og landmænd får et gult kort, når antibiotikaforbruget bliver uacceptabelt højt. Dyrlæger og landmænd skal så i fællesskab lægge en handlingsplan for at få forbruget ned. Hvis landmanden har fået et gult kort, medfører det bl.a., at han kun kan få ordineret præcis den mængde medicin, der skal bruges frem til dyrlægens næste rådgivningsbesøg. Desuden øges kontrollen med disse besætninger.

Der er ingen lette løsninger, når det drejer sig om antibiotika og resistens, men jeg tror, at kombinationen af oplysning og frivillige tiltag, der kan følges op af påbud om konkrete tiltag, er den bedste vej til at få løst problemet med det høje antibiotikaforbrug. Samtidig har vi nu bekræftet og iværksat initiativer, der skal sikre en ordentlig koordination på området. Vi har et godt udgangspunkt, som vi ved en fælles og målrettet indsats skal fastholde.