Skip to main content

Færdselsregler eller pilotregler for læger på vagt?

Povl Riis

2. nov. 2005
3 min.

Det sker sommetider, at man ved læsning af den internationale videnskabelige litteratur støder på en artikel, som præcis beskæftiger sig med et problem, som man selv har arbejdet med for meget længe siden. Følgen er en fornemmelse af eksisterende meningsfæller og dermed en følelse af, at man ikke var helt så alene, som man måske tidligere havde følt sig.

For nylig skete det ved læsning af British Medical Journal, hvor en gruppe forfattere fra Tennessee beskrev resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt en 20 procents stikprøve af AMA-medlemmer i et amtsområde af De Forenede Stater.

Emnet var vagthavende lægers opfattelse af alkoholindtagelse og -påvirkning i vagtperioden.

Til de følgende spørgsmål var, blandt de 65 pct. respondenter, svarene i grupperne »Enig« og »Uenig«, angivet i procenter med 95 pct.'s sikkerhedsgrænser: »Social alkoholindtagelse er acceptabel på en tilkaldevagt«: 14 (9-21)/86 (79-91); »Jeg har oplevet læger, som jeg mistænker for at have drukket på vagt«: 64 (56-72)/36 (28-44); »Jeg har oplevet læger, som jeg mistænker for at have været alkoholpåvirket på vagt«: 27 (21-36)/73 (65-79); »Læger skal ikke indtage blot en enkelt drink, når de er på vagt«: 73 (65-80)/27 (20-35); »Patienter tager sig ikke af, om jeg drikker alkohol på en vagt«: 2 (1-6)/98 (94-99); »Hvis jeg har drukket alkohol på en vagt, informerer jeg alle patienter, jeg rådgiver eller behandler på vagten«: 12 (7-18)/88 (82-93); »Læger har en forpligtelse til at informere patienter om deres indtagelse af alkohol, før de rådgiver eller behandler dem«: 53 (45-62)/47 (38-55); »Alkoholindtagelse under vagt er en privatsag«: 26 (19-34)/74 (66-81); »Jeg har selv indtaget alkohol under en vagt«: 24 (17-32)/76 (69-83).

Ikke-respondenter var oftere kvinder eller internmedicinere.

På spørgsmålet om, hvor mange drinks, der måtte anses for acceptabelt for en vagthavende læge i respondentens speciale, kunne svarene underopdeles i 73 pct.: 0 genstande; 9 pct.: 1 genstand; 4 pct.: 2 genstande; 5 pct.: 3 genstande; og 10 pct.: 4 genstande eller flere (!).

Den amerikanske undersøgelse understreger ikke, om »ikke-indtagelse af alkohol« også omfatter en alkoholfri periode før vagtens påbegyndelse, og dermed om patienter forventer dette som en del af lægens alkoholfrie vagttjeneste.

Netop dette punkt har været en del af min egen sætten spørgsmålet på dagsordenen ved et overlægerådsmøde i mine unge overlægeår, efter en konkret anledning på sygehuset. Spørgsmålet var også der: Forventer vore patienter, at Færdselslovens grænser er overholdt af vagthavende læger (dengang var promillegrænsen højere end nu) eller er det ikke snarere pilot-grænsen? Selv mente jeg, at det måtte være den sidste, fordi patienters professionstillid næppe er forskellig fra den, de viser ruteflyets piloter og til den, der omfatter en læge på vagt.

For ledende læger, som i særlige tilfælde kan kaldes op i hjemmet når som helst, vil et vagtopkald kunne kollidere med en social alkoholindtagelse. I så fald må man vurdere forholdet mellem indtagelsen og den ønskede rådgivning, men i tilfælde af et ønske om aktiv intervention må situationen drøftes med den opkaldende kollega og i givet fald betyde, at man søger at inddrage en anden læge.

Efter min mening er det opmuntrende, at en gruppe amerikanske kolleger og et indflydelsesrigt tidsskrift som BMJ har turdet bringe nogle ofte tabuerede spørgsmål åbent frem.


Referencer

  1. Ahmad T, Wallace J, Peterman J, Desbiens NA. Doctors' perception of drinking alcohol while on call: questionnaire survey. BMJ 2002; 325: 579-80.