Fagområde akutmedicin, Quo vadis?

Lægevidenskabelige selskaber (LVS) udarbejdede i 2008 en beskrivelse af fagområdet Akutmedicin [1] i samarbejde med en lang række specialer. Fagområdet beskriver en række kompetencer og procedurer, som vurderes relevante at beherske for speciallægen i akutafdelingen. Ikke alle regioner støtter fagområdet akutmedicin [2], men to regioner, Region Midtjylland og Region Nordjylland, har valgt at etablere et kursus rettet mod dette [3]. I 2015 havde 145 læger startet eller afsluttet dette kursus [4], og på landsplan havde 46 læger opnået fagområdet akutmedicin ved årsskiftet 2015/2016 [2].

Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM)’s uddannelsesudvalg har ønsket at undersøge udbredelsen af fagområdet blandt de fastansatte speciallæger i de danske akutafdelinger, og i hvor høj grad uddannelsen lever op til fagområdets krav.

Et link til et onlinespørgeskema blev sendt ud til de ledende overlæger/klinikchefer for alle landets 21 akutafdelinger, som blev bedt om at videresende linket til alle de fastansatte speciallæger i deres afdeling.

Spørgeskemaet blev distribueret til 145 speciallæger. Vi har modtaget 76 svar. Data og detaljeret rapport vil blive offentliggjort på DASEM’s hjemmeside.

Specialefordelingen var almen medicin (n = 27), internmedicin inkl. grenspecialer (n = 21), ortopædkirurgi (n = 6), anæstesiologi (n = 5), kirurgi (n = 5) og andre specialer (n = 9).

I alt 43 speciallæger (58%) svarede, at de har gennemgået et formaliseret fagområdekursus eller er i gang. Kun 22 (29%) har dog opnået fagområdet. 63% angiver, at der på deres afdeling er krav/forventning om påbegyndelse af fagområdeuddannelse ved ansættelse som speciallæge. Halvdelen af de adspurgte påtænker at tage den europæiske speciallægeeksamen i akutmedicin, EBEEM [5].

Kun ni (15%) af dem, som har eller er i gang med fagområdet, har eller har haft en mentor, 11 (18%) har eller har haft et individuelt uddannelsesprogram, og kun 9 (15%) har oplevet systematisk kompetencevurdering.

Kun 37 (51%) angav, at der på deres afdeling er en overlæge med ansvar for speciallægernes uddannelse, og kun 15 (21%), at der på deres afdeling et program for systematisk vedligeholdelse af sjældent udførte procedurer.

Vi må konkludere, at fagområdeuddannelsen i dag kun i begrænset grad lever op de til formelle krav, der stilles i LVS-fagområdebeskrivelsen. Omvendt er der påviseligt et ønske om en uddannelse målrettet arbejdet i akutafdelingerne og certificering på internationalt niveau i form af EBEEM.

Hvis fagligheden skal løftes, vil vi anbefale skærpet opmærksomhed på, at de formelle krav til uddannelsen opfyldes, og at der sker en højere grad af formel kompetencevurdering. Som alternativ hertil må overvejes etablering af et egentlig speciale i akutmedicin, hvorved uddannelsen vil blive underlagt de samme formelle krav som andre speciallægeuddannelser.