Fakta eller mangel på samme om HPV-vaccinerne

Andreas Rudkjøbing (AR) beskriver, hvordan nogle vigtige beslutninger med tilknytning til Sundhedsvæsenet i 2016 er truffet ”postfaktuelt”, dvs. i modstrid med evidensen [1]. Den bekymring deler jeg, men heldigvis går det den rigtige vej. De nye nationale kliniske retningslinjer (NKR) udgør f.eks. et vigtigt skridt på vejen mod et solidt evidensgrundlag for vore behandlingsvalg. NKR fik lykkeligvis fornyet bevillingen i efteråret. Der er altså fortsat en klar intention om, at vi i sundhedsvæsenet skal skelne mellem, hvad vi ved, hvad ikke ved, og hvad vi tror.

Men når Andreas Rudkjøbing har ”svært ved at få [det] til at give mening”, at formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF), affejer European Medicines Agency (EMA)'s ”undersøgelse af bivirkninger af HPV-vaccinen” [1], kan det faktisk skyldes manglende kendskab til netop fakta.

Det er et faktum, at Uppsala Monitoring Centre, der overvåger lægemiddelskadevirkninger på opdrag fra WHO, stadig undersøger og er bekymrede for nævnte mulige skadevirkninger. Det var bl.a. deres overvågning, der fik Lægemiddelstyrelsen til at anmode om en undersøgelse [2].

Det er også et faktum, at EMA’s undersøgelse ikke kan siges at være deres egen. EMA bad de firmaer, som vaccinen har sikret en milliardomsætning, om at udføre analyser baseret på deres egne forsøg og deres egne databaser over indrapporterede skadevirkninger [2]. Og størsteparten af forsøgene sammenlignede ikke vaccinen med placebo, men med en anden vaccine eller adjuvansen i HPV-vaccinen [2]. Endelig er det et faktum, at der ikke var enighed i EMA’s ekspertgruppe om at afvise mistanken, hvilket ellers fremgik af den officielle rapport. Denne uenighed vidste offentligheden intet om, fordi EMA’s panel var blevet pålagt livslang tavshedspligt [2].

Det var bl.a. disse fakta, der bekymrede Liselott Blixt. De samme fakta har fået Det Nordiske Cochrane Center til, i samarbejde med Tom Jefferson (Centre for Evidence-Based Medicine, Oxford Universitet), Margrethe Auken (MEP for SF) og Louise Brinth, hvis forskning rejste mistanken baseret på danske patienter, til at klage først til EMA og siden til EU’s ombudsmand [2]. Denne klage er nu under behandling [3].

HPV-vaccinen er alt for vigtig til, at vi kan acceptere EMA’s procedure i sagen, som det er vanskeligt for både forskere, politikere og lægmand at have tillid til. At EMA’s arbejdsprocesser ikke fører til øget tillid til HPV-vaccinen, fremgår af den faldende tilslutning til vaccinationsprogrammet. EMA’s fremgangsmåde er desværre generel for alle sådanne mistanker, og den bør derfor ændres. Der skal være fuld åbenhed, også om den manglende viden om mulige skadevirkninger. Ingen, heller ikke EMA, har endnu de fakta, der kan be- eller afkræfte mistanken om alvorlige skadevirkninger ved HPV-vaccinen.