Farlig adjuvans i svineinfluenzavaccine

Vedr. Klaus Larsens interview med overlæge Kåre Mølbak i Ugeskrift for Læger (2009;171:2616). I interviewet omtales perifert, at »den GSK-vaccine, Danmark har bestilt, har en adjuvans«. EMEA siger, at farligheden først kan afgøres under og efter massevaccination!

Adjuvansen er squalen, hajolie. Der er meget stærke indicier for, at golfkrigssyndromet fra den første golfkrig (og nyere tilfælde) netop blev - og bliver - forårsaget af squalen i miltbrandvaccinen til både udstationeret og hjemmestationeret amerikansk militærpersonale.

Begge grupper - hvilket udelukker stråling som årsag - fik syndromet: koncentrationsbesvær, allergier, polyartritis, lymfeknudesvulster, forhøjet sænkningsreaktion, feber, lupus erythematosus disseminatus og MS, bl.a. I et par studier [1, 2] havde de syge forhøjet antistoftiter mod squalen - hvilket ikke var tilfældet med de raske. Professor R.F. Garry udtalte sig herom til USA's kongres. USA's forsvarsministerium vil ikke lave en masseundersøgelse af squalenets rolle. Dyreforsøg bekræfter squalen som trigger af autoimmunsygdomme.

Ca. 25% af de 697.000 amerikanske deltagere i den første golfkrig lider eller led af syndromet (Wikipedia). Mistanken til miltbrandvaccinen er så stor, at en amerikansk forbundsdommer i oktober 2004 forbød Pentagon at bruge den, hvad man dog atter gør. En GAO-rapport citerer CDC og Vaccine Healthcare Center for, at 1-2% af de miltbrandvaccinerede kan forvente invaliderende bivirkninger eller død.

If. The Military Vaccine Resource Directorys website [3] indeholdt Golfkrigens miltbrandvaccine gennemsnitligt 34,2 ppb squalen (dele/milliard). Ifølge GSK's udsendte dokument, side 6, indeholder dens Pandemrixvaccine 10,68 mg squalen pr. dosis (0,5 ml) [4] - dvs. en million gange mere squalen end i den miltbrandvaccine, der er under meget stærk mistanke for at have gjort så mange syge. Kvindelige soldater frarådedes graviditet i 18 måneder efter miltbrandvaccination pga. risiko for fosterskader.

Kontrol af vaccineeftervirkningerne er overladt til vaccinefremstillerne: to undersøgelser efter 21 og 42 dage, men autoimmunsymptomerne forekommer oftest senere. Den svenske sundhedsstyrelse skønnede i august, at 900 svenskere ville få Guillain-Barrés syndrom efter vaccinationerne - kendt fra USA's 1976-svineinfluenzavaccination (meddelelsen blev slettet).

Baxter vil også bidrage med vaccine. Firmaet sendte i vinter sæsoninfluenzavirus med dødbringende levende fugleinfluenzavirus til 18 lande (Toronto Sun og CNN)! Det blev opdaget tilfældigt.

If. IMEA [5] er der ikke 0,5, men 5 mikrogram thiomersal i hver dosis 2 = 10 mikrogram = 5,8 mikrogram kviksølv.

If. professor Ole Bjerrum i Københavns Universitetsavis den 21. november 2008 er der kun 25% influenzavaccinationseffekt.

1. www.autoimmune.com/newsrel15jul02.pdf (sept 2009).

2. www.autoimmune.com/SubcommitteeRFGarry24Jan02.html (sept 2009).

3. www.mvrd.org/showpage.cfm?ID=69 (sept 2009).

4. www.emea.europa.eu/humandocs/PDFs/EPAR/pandemrix/H-832-en6.pdf (sept 2009).

5. www.emea.europa.eu/humandocs/PDFs/EPAR/pandemrix/emea-combined-h832da.p… (sept 2009).

> Svar:

♠ Afdelingschef Kåre Mølbak, Statens Serum Institut.

E-mail: krm@ssi.dk

Golfkrigssyndromet er et heterogent sygdomsbillede rapporteret af personale, som deltog i krigen i Den Persiske Golf i 1990-1991. »Syndromet« omfatter kronisk træthed, hovedpine, svimmelhed, hukommelsesproblemer, muskel- og ledsmerter, hudlidelser, symptomer fra mave-tarm-kanalen samt autoimmune sygdomme og øget kræftrisiko mv. Forskellige eksponeringer har været under mistanke, bl.a. stråling, kemiske eksponeringer og røg fra oliebrande. Resultatet af talrige undersøgelser støtter ikke eksistensen af et specifikt golfkrigssyndrom, men viser snarere, at veteranerne fra golfkrigen, i lighed med hjemvendte fra andre væbnede konflikter, hyppigt lider af posttraumatisk stress-syndrom.

Vacciner er blandt de eksponeringer, som har været under mistanke som årsag til »golfkrigssyndromet«. For anthraxvacciner er der bl.a. stillet den hypotese, at små mængder skvalen i vaccinen kan være skadelig [1], men senere undersøgelser har ikke kunnet bekræfte hypotesen [2, 3]. Skvalen findes i alle planter og dyr, og indgår i adjuvansen (vaccineforstærkeren) AS03 i pandemivaccinen Pandemrix. Skvalen er endvidere anvendt i et andet oliebaseret adjuvans MF59. Sikkerheden af skvalenbaserede adjuvanser er veletableret, idet der er givet over 22 millioner doser vacciner med MF59 [4]. Forbigående bivirkninger, primært i form af lokalreaktioner ved indstiksstedet, forventes dog hyppigere end ved ikkeadjuverede influenzavacciner.

Ude af sammenhæng henviser Anders Bruun Laursen (ABL) til Baxter, som i vinteren 2009 sendte en influenza A (H3N2)-stamme, der var kontamineret med aviær influenza A (H5N1) bl.a. til deres laboratorium i Tjekkiet. For at udrydde misforståelser - det var ikke en vaccine, som blev distribueret!

Da pandemivaccine leveres i et multidosishætteglas, har det været nødvendigt at tilsætte thiomersal, som er et vaccinekonserveringsmiddel og ikke indebærer nogen sundhedsrisiko [5].

Artiklen i Universitetsavisen, som ABL refererer til, er en debat om sæsonvacciners effektivitet, som ikke kan overføres til en pandemisituation. Influenzavacciner har naturligvis især positiv effekt for folkesundheden i de vintre, hvor der er influenzaepidemier, og det er netop vores forventning til den kommende »pandemivinter«.

Pandemivaccinen er produceret ud fra anerkendte principper og er godkendt af myndighederne. Produktionsmåden kan ikke sammenlignes med 1976-svineinfluenza-vaccinen, og alvorlige bivirkninger forventes meget sjældent. Erfaringen med pandemivaccinen er dog mindre end erfaringerne med de fleste andre vacciner, og derfor er det vigtigt, at lægerne indberetter mulige bivirkninger og registrerer alle givne vaccinationer elektronisk. En rettidig indberetning vil gøre det muligt at opdatere viden om balancen mellem fordele ved vaccination i forhold til mulige risici for forskellige målgrupper for pandemivaccinen.