Fed, fattig og fattesvag?

Sundhedsstyrelsen udgav i sommer rapporten »Danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed 2021«. Det er læsning, som maner til eftertanke. Jeg kunne eksempelvis læse mig til, at 76% af de ca. 5.000 respondenter mener, at overvægt er et personligt ansvar, og at 40% mener, at overvægt især er genetisk bestemt. Jeg måtte til gengæld opgive at finde et eneste spørgsmål til danskerne om overvægt og social ulighed. Og det selvom samme styrelse sidste år viste, at der er en gevaldig social gradient, når det kommer til svær overvægt, hvis forekomst næsten fordobles hos mennesker med grundskolen som sidst afsluttede uddannelse, sammenlignet med dem, som har en lang videregående uddannelse.

Den nemme forklaring kan læses i denne klummes overskrift: Kort uddannede personer har nok færre penge til sund kost og organiseret motion, og mindre forstand på at passe på deres helbred. Den type reduktionistisk forklaring køber jeg dog ikke, og det håber jeg heller ikke, at mine lægekolleger gør, hvis opgave det er at møde patienten med respekt. Forklaringen er nemlig med til at stemple, diskriminere og stigmatisere. Når en egenskab med social betydning bliver forbundet med negative karakteristika, er det meget nemt at affeje personer med overvægt som Fattig-Carina og Dovne-Robert, der bare skal tage sig sammen til at spise mindre fastfood og begynde på flere gratis gå- og løbeture. Den indstilling fandt jeg i hvert fald delvist reflekteret i danskernes holdninger til overvægt, hvor langt over halvdelen mener, at det vil være let at spise mindre fastfood og gå mere. Den barske og besværlige sandhed er dog, at det jo slet ikke er let at komme af med svær overvægt. Tværtimod. Det har utallige randomiserede diætstudier bevist igen og igen: Langt de fleste taber sig af en slankekur. Langt de fleste begynder at stige i vægt fra den dag, slankekuren stopper, indtil vægtudgangspunktet er nået.

Jeg har hverken et godt eller tydeligt alternativ til den nemme, reduktionistiske forklaring på overvægt. Ej heller et løsningsforslag, som er mere effektivt end de ineffektive slankekure. Men mon ikke problemet for længst ville være løst, hvis det var så simpelt, at den høje forekomst af svær overvægt blandt de laveste socialklasser skyldes, at mennesker med overvægt ikke kan holde styr på deres kalorieregnskab?

Det fedmefremmende samfund, genetisk prædisposition, epigenetik, socialt stress og andre miljøfaktorer er formentlig vigtige brikker i forklaringen på vores udfordringer med svær overvægt. Indtil resten af puslespillet samles, er lægestanden indlagt til at tage del i den svære vej mod løsningen: 85% af de adspurgte danskere i Sundhedsstyrelsens rapport mente nemlig, at læger bør tale med deres patient om overvægt. Den svære samtale er hermed givet videre.