Fedmekirurgi reducerer mortaliteten: journalistisk lægefaglighed

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Ernæringsenheden, H:S Rigshospitalet, Professor Arne Astrup, Institut for Human Ernæring, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Ernæringsenheden, H:S Hvidovre Hospital

I Ugeskrift for Læger nr. 14 [1] citeres professor Peter Funch Jensen, Århus, for:

»Det kan konkluderes, at den kirurgiske behandling aktuelt er den eneste behandling af svær fedme med dokumenteret effekt på følgesygdomme, livskvaliteten og overlevelse«. Senere: »De nyeste forskningsresultater peger på en samlet betydeligt øget overlevelse efter kirurgisk behandling af svær fedme sammenlignet med ingen behandling«. Vi er ikke bekendt med, at fedmekirurgi kan reducere dødeligheden, således som det bør være dokumenteret i form af prospektive randomiserede kontrollerede intervenstionsstudier.

I det seneste nummer af Annals of Internal Medicine er der en metaanalyse af fedmekirurgi [2], en guideline vedr. behandling af fedme fra American College of Physicians [3] samt en vejledning til patienter [4]. Det fremgår ingen steder, at der er dokumentation for, at fedmekirurgi reducerer dødeligheden. Der er derimod god dokumentation for, at fedmekirurgi medfører større vægttab end både farmakologisk behandling og livsstilsvejledning (diæt og fysisk aktivitet).

Det citeres i [2], at et registerbaseret case-kontrol-studie med kontroller udvalgt på grundlag af overvægt, alder og køn fandt en mindre dødelighed i den opererede kohorte [5], men der tages [2] fornødent forbehold for validiteten af et sådant studiedesign.

Det svenske SOS ikkerandomiserede, kontrollerede interventionsstudie af fedmekirurgi i forhold til en diætetisk behandlet kontrolgruppe, parret på grundlag af 18 variable, har vist en reduktion i forekomsten af diabetes, mens der ikke er (vedvarende) reduktion i hyperkolesterolæmi og hypertension [3], trods bedre vægtvedligeholdelse end ved diætetisk behandling. Det er tidligere vist i samme studie, at udgifter til medicin til diabetes og karsygdomme blev reduceret [6]. Til gengæld øgedes udgifterne til anden medicin, relateret til bivirkninger efter fedmekirurgien, således at de samlede medicinudgifter forblev uændret. Selv efter 10 års opfølgning mener forfatterne for SOS-studiet, at det er for tidligt at gøre effekten på dødelighed op.

Der kan være indikation for at behandle svær overvægt med kirurgi. American College of Physicians [3] anfører: »Kirurgi bør overvejes hos patienter med BMI 40, som har forsøgt et livsstilsprogram (diæt og fysisk aktivitet) uden succes, med eller uden farmakologisk behandling, og som har adipositasrelaterede følgesygdomme (hypertension, diabetes, hyperlipidæmi)« og »Vægttab ved kirurgisk behandling er ikke vist at reducere hjerte-kar-sygelighed eller dødelighed«.

Peter Funch Jensens udtalelser kommer i forbindelse med en foromtale af en rapport fra en arbejdsgruppe i Sundheds-styrelsen, der anbefaler oprettelse af et begrænset antal centre, der skal varetage denne specialiserede behandling. Dette er i overensstemmelse med anbefalingerne i [3].

Imidlertid bør den ønskede langtidseffekt på »følgesygdomme, livskvalitet og overlevelse« være veldokumenteret, før behandlingen indføres rutinemæssigt, både af hensyn til patienten og til samfundets allokering af ressourcer. Indtil det foreligger, må behandlingen betragtes som eksperimentel og udføres i et prospektivt kontrolleret, randomiseret design.

Muligvis har Peter Funch Jensen, adgang til oplysninger, der endnu ikke er alment tilgængelige, men så bør kilden fremgå, også i et journalistisk indlæg i Ugeskrift for Læger.

SVAR