Fiktionens fallit

Avisernes kultursider er fyldt med personer, der skriver om deres private opfattelser af livet i Smørum Nedre or elsewhere (romaner), evner at løfte ben (ballet) eller styrter af sted efter bolde (fodbold). Naturvidenskab, der lidt firkantet sagt udgør 50 procent af vor kultur og påvirker enhver persons hverdag, ignoreres stort set med få prisværdige undtagelser, som f.eks. Weekendavisens Ideer. En del af forklaringen kan være en opdyrkelse af en population af fiktionsfikserede journalister på kulturredaktionerne kombineret med en mangel på velkvalificerede videnskabsjournalister. Ved Aage Bohrs død foreslog jeg kulturredaktøren på en af de landsdækkende aviser at bringe en feature om ham. Det blev afvist, og i stedet blev der bragt en beretning om nogle elever fra Filmskolen ledsaget af store fotografier. Så en Nobelpristager i fysik har lav status ved siden af en filmskoleelev. I forbindelse med et videnskabshistorisk projekt havde jeg lejlighed til at studere aviser fra omkring 1900. Her var der optimisme og stort fokus på naturvidenskab, hvor forskere i rigt mål havde lejlighed til at komme til orde. Ak, hvor forandret!

Fiktionslitteraturen er den eneste kunstart, der konkurrerer med virkelighedens verden, - og taber. Den kan ses som underholdning og tidsfordriv, hvis man ikke har vigtigere sager på programmet. Derimod er der ikke noget virkelighedskorrelat til f.eks. klassisk musik og mere eller mindre abstrakt billedkunst, som er egnet til at fylde en med empati.

At læse om »bølgende gule kornmarker med nikkende blå kornblomster« er en bleg oplevelse i forhold til at opleve kornmarken i den friske natur. Og at læse, at »han omsluttede hende med sine stærke arme og hviskede 'jeg elsker dig'« eller måske »kender du formlen for acetylen?« kan højst henføre en nostalgisk. Det forekommer indlysende, at den enkelte skønlitterære forfatters indsigt vil være sparsom sammenlignet med f.eks. omfattende socialsociologisk viden. I en landsdækkende avis betegnede en kommentator således to skønlitterære forfattere som henholdsvis et brægehoved og et tågehorn i deres forhold til virkeligheden. Hvis man i et kort menneskeliv vil ønsker at opnå dyb indsigt i virkeligheden via studier af eksempelvis filosofi, fysik, biologi m.m., er det ikke muligt at bruge tid på skønlitterære forfatteres fritsvævende fantasier. Større indsigt i vurdering af mennesker kan formentlig opnås ved en samtale med en erfaren kassedame i Føtex, der ser mange forskellige personer hver dag.

Der er forskellige opfattelser af, hvordan man bliver en god læge. I katolske lande og på Diakonissestiftelsen anbefales således læsning af religiøse skrifter og Bibelen.

Det er da udmærket, at nogle føler sig beriget ved at læse om små piger med svovlstikker, galopperende heste over prærien og kys i bryggerset. Eller andet som anbefales af Per Vestergaard et al [1]. At det sammenholdes med filosofi kan være en trøst.

Interessekonflikter: Ingen