Instruktøren kalder selv filmen for et roadmovie-drama-kammerspil. To personer skal hjælpe hinanden – den ene, Maria, er en sårbar, næsten skrøbelig sygeplejerske, der leder efter meningen med det hele. Den anden er Niels, som hun møder på sit arbejde, en ung, bitter mand med en progredierende neurologisk lidelse, der vil have hjælp til at dø. Maria indvilger i at følge med på hans dødsrute til Schweiz. En sidehistorie udvikler sig undervejs, i Hamburg, hvor Niels har levet en del af sit liv. Her bliver flere sider af hans provokerende, rå karakter afdækket. Tonen er direkte, usentimental, usukret. Closeups lige direkte ind på nethinden.
Filmen er optaget on location i Danmark, Tyskland og Schweiz for at gøre filmen mere autentisk. Et sted siger Niels om den schweiziske natur: ”Det er svært ikke at lade sig forføre af det her landskab”. Men han ønsker netop ikke at blive forført af skønhed og liv, for han har besluttet sig for at dø. Maria er derimod skiftevis forført af Niels' stærke appetit på døden og af manden selv. Forført bliver vi også lidt som tilskuere, for bliver vi ikke fristet at købe den præmis, at Niels' død for egen hånd er uafvendelig? I en scene, hvor Maria, desperat over at være fanget i sit dilemma som ambivalent dødsassistent, speeder bilen op, virker Niels dog paradoksalt nok nervøs og beder hende sætte farten ned. Kontroltab er åbenbart skræmmende, uanset om man er på vej til at tage sit eget liv eller ej. Parret kolliderer med et rådyr, der efterfølgende ligger døende i vejkanten. Måske lige lovligt skåret ud i pap, at det eneste rigtige er et gok i nødden?
”Det er ikke nogen propagandafilm for eller imod aktiv dødshjælp”, siger instruktøren selv til Filmmagasinet Ekko. Han angiver som årsag for valget af tema, at det er godt til at skabe stærke følelser. Det projekt lykkedes dog ikke i forhold til denne tilskuer, som forblev underligt uberørt, trods virkeligt gode skuespilpræstationer af Peter Plaugborg og svenske Lisa Carlehed. Men selve dilemmaet, i den form det præsenteredes, kom af en eller anden grund aldrig rigtigt ind under denne lægehud. Og en stærk modvilje mod dødsklinikker forbliver aldeles intakt. Turen til Schweiz bliver uden mig. Også selvom rulleteksterne til slut kunne afsløre: “ingen dyr kom til skade under optagelserne”. Bambi lever endnu – gudskelov!
Læge Lene Agersnap
E-mail: drleneagersnap@gmail.com
Interessekonflikter: ingen