Fjern religion fra offentlige arbejdspladser

Lægeforeningens Etiske Udvalg (LEU) v/Poul Jaszczak (PJ) tager i sit svar på læge Kurt Charlemans (KC) indlæg i Ugeskr Læger 2009;171:68-9 ikke det problem op, som KC nævner, nemlig det sociale, psykologiske og etiske, men kaster i stedet et tågeslør, når han anfører, at hvis mennesker på grund af deres tro »tager afstand fra etikken i bestemte behandlinger, kan de naturligvis ikke blive medicinske kandidater«. Og videre, at »der ikke kendes til tilfælde af denne art i Danmark«. Det kan PJ ikke vide noget om, medmindre han er tankelæser.

Skulle PJ forsøge sig med at stille spørgsmål om den studerendes etik, får han et problem, når det gælder fundamentalistiske muslimer, der i et og alt henholder sig til Koranen. Det i Koranen anbefalelsesværdige taqiyya sætter en stopper for ethvert ærligt svar, hvis et sådant ikke fremmer sagen/personen. Den studerendes afstandtagen fra LEU's værdisæt kan derfor alene afsløres i den udstrækning, vedkommende ønsker det. Og kortene vil helt afgjort blive holdt tæt ind til kroppen, hvis en studerende risikerer at se sin fremtidsdrøm som læge fortone sig i det fjerne.

Hvis en studerende bekender sig til sharia - og det gør vedkommende, hvis eksponering af religionen prioriteres højere end patienternes opfattelse af religion som en privatsag - kan PJ roligt tage for givet, at vedkommende »tager afstand fra etikken i bestemte handlinger«. Ifølge fundamentalistiske muslimer plukker man ikke det fra sharia, som man foretrækker; man er nødt til at tage hele pakken. Man er altså nødt til som kvinde at gå tilhyllet, uanset hvad andre (in casu: patienter) måtte mene om det, man er nødt til at dele verden op i ren og uren, i tilladt og forbudt, og man er nødt til at arbejde imod menneskeskabte love og demokratiske værdier. Man kan heller ikke tage afstand fra barbariske, umenneskelige straffemetoder, selv om det erkendes, at der lige nu ingen udsigt er til, at de vil blive indført i vestlige lande.

KC nærer det håb, »at muslimerne over tid omfortolker de over tusinde år gamle love«. Det er tvivlsomt. Der er dog håb om, at fundamentalisterne en dag blot vil være en lille eksklusiv gruppe, da flere og flere muslimer har set fordelen ved at bekende sig til vestlige, demokratiske værdier.

Lige nu kan vi kun håbe på og arbejde for, at religion forvises fra alle offentlige arbejdspladser og ikke kun, som det er sket, inden for domstolene.