Flaskehalse i introduktionsstillinger truer sundhedsreformen

»Jeg bliver gang på gang slået af andre ansøgere, der har mere erfaring med rollen som ,medicinsk ekspert’. Men hvor skal jeg få den erfaring fra?«

Sådan spørger et af de mange medlemmer, vi i Yngre Læger har hørt fra i løbet af de seneste måneder. Det er medlemmer, der søger introduktionsstillinger bredt – både geografisk og inden for forskellige specialer – men som stadig får afslag. De mange henvendelser er et symptom på, at problemet er vokset til en størrelse, hvor det ikke længere kun handler om enkelte læger, der sidder fast. Noget tyder på, at det er en strukturel udfordring, der truer både den enkelte læge, den lægelige videreuddannelse og vores sundhedsvæsen generelt.

Introduktionsstillingerne er nøglen til hoveduddannelsen og dermed til en speciallægeuddannelse. De skal give unge læger mulighed for at udforske og blive introduceret til et speciale, men ikke være et sted, hvor erfaring fra tidligere introduktionsstillinger er afgørende for at komme i betragtning. Alligevel ser vi, at mange afdelinger prioriterer læger med flere års erfaring og flere introduktionsstillinger bag sig. Det er forståeligt fra et driftsmæssigt perspektiv, men uhensigtsmæssigt, hvis vi som samfund skal uddanne flere speciallæger hurtigt.

For vi har ikke tid til at vente. Allerede nu mangler der ifølge Lægeforeningens efterspørgselsundersøgelse mere end 2.000 speciallæger i Danmark. Og nøjes vi med at følge dimensioneringsplanen, som den er nu, vil dette tal vokse, for der er ifølge planen cirka 200 læger om året, der ikke er plads til i den lægelige videreuddannelse.

Det dur ikke, for det er speciallæger, samfundet skriger efter. Og hele sundhedsreformen afhænger af, at der er nok speciallæger. Uden tilstrækkelig med introduktionsstillinger risikerer vi derfor, at vi ikke når reformens mål.

Introduktionsstillingerne må ganske simpelt ikke være den flaskehals i speciallægeuddannelsen, der forsinker eller helt forhindrer lægers adgang til hoveduddannelse.

Hvor er tallene?

Vi er nødt til at fjerne de flaskehalse, der blokerer for en effektiv speciallægeuddannelse. Af hensyn til de mange læger, der lige nu frustrerede og forgæves søger introstilling efter introstilling. Og af hensyn til patienterne og til hele sundhedsvæsenet.

Men lige nu mangler der et overblik. Hvor mange introduktionsstillinger bliver faktisk opslået? Hvor mange bliver besat? Er der forskel på specialerne? Er der forskel på geografien?

Vi har brug for konkrete data. Uden dem famler vi i blinde, når vi diskuterer den lægelige videreuddannelse.

Jeg har derfor kontaktet indenrigs- og sundhedsministeren for at bede hende om at få de relevante myndigheder til at indsamle data. Vi har alle brug for at vide, hvorfor det pludselig er så svært for unge læger at få en introduktionsstilling.

Vejen frem

Vi skal sikre, at alle kvalificerede læger, der ønsker det, kan få den nødvendige erfaring og komme i gang med en speciallægeuddannelse uden at skulle vente i årevis, mens de arbejder i kortvarige ansættelser og vikariater. En introduktionsstilling er en stilling, hvor man bliver introduceret til et bestemt speciale. For at komme i betragtning bør det derfor som udgangspunkt være nok, set i forhold til lægerollen som medicinsk ekspert, at man har gennemført sin KBU.

Udfordringerne med at få en introstilling påvirker ikke kun den enkelte læge. Hvis vi ikke får løst det flaskehalsproblem, risikerer vi at undergrave hele sundhedsvæsenet. Patienter vil mangle speciallæger, og ambitionerne i sundhedsreformen kan ende som tomme ord.

Der er derfor brug for flere introduktionsstillinger nu – ikke kun for lægernes skyld, men for hele vores sundhedsvæsen.