Skip to main content

Flere tvangsforanstaltninger, tak!

Reservelæge Johannes Bjerre, Esbjerg. E-mail: sj.bjerre@mail.dk

31. okt. 2005
2 min.

For 50 år siden var der ingen effektiv medicin mod psykoser, og derfor bestod behandlingen i opbevaringen på store sindssygeanstalter. Indlæggelserne var typisk livslange, og da der ikke var effektiv behandling, sank patienterne dybere og dybere ned i sindssygens mørke. De sindssyge blev ofte forladt af familie og venner, og mange begik selvmord for at und-slippe lidelsen.

Jeg har som reservelæge haft glæden ved at se de enorme fremskridt, der er sket i psykiatrien, hvor behandlingen er blevet revolutioneret af effektiv medicin og ECT-behandling (elektrostimulationsbehandling). Behandlingerne dæmper eller fjerner de psykotiske symptomer, og patienterne kan ofte udskrives efter kun ugers behandling. Mange af de psykiatriske patienter kan derfor vende tilbage til deres liv, mens andre gennem fx revalidering får en anden hverdag. Den smerte og pine, som en psykose medfører, bliver reduceret, og i dag er der derfor meget færre selvmord blandt psykiatriske patienter.

Lægevidenskaben har frembragt utallige fremskridt, som behandler eller forhindrer sygdom, men det er imidlertid ikke altid sådan, at vores patienter ønsker behandlingen. Jeg kan ikke erindre en 5-års eller 12-års vaccination, hvor barnet har ønsket behandlingen, så derfor skal der bruges magt og snilde for at gennemføre vaccinationerne. Nogle børn kan lokkes med en is, og alle børn kan holdes af forældrene.

Nogle enkelte psykiatriske patienter fravælger behandlingen, og de kan derfor få mange og svære psykotiske episoder. Samfundet bruger derfor tvangsindlæggelser til at behandle patienterne. Denne gruppe af patienter har sværere psykoser, og de er typisk indlagt i månedsvis, inden symptomerne er væk. Desværre kan disse patienter ikke fastholdes i behandling, da der ikke er ambulant tvangsbehandling som i Sverige og Norge. Når patienterne er behandlet for psykosen, bliver de derfor udskrevet og stopper med medicinen indtil næste tvangsindlæggelse.

Jeg mener, at et civiliseret samfund er kendetegnet ved, at det tager sig af dem, der ikke kan tage vare på sig selv. Derfor håber jeg, at revisionen af psykiatriloven vil åbne mulighed for ambulant tvangsbehandling. På den måde kan vi hjælpe en lille gruppe patienter, der svigtes af den nuværende lovgivning.