Flovt og udemokratisk, Dibbern

Interessekonflikter: ingen

Henrik Dibberns felttog imod industrien kan bl.a. belyses med følgende bevæggrunde.


1) PLO-formanden har i de seneste PLO-overenskomster accepteret meget dårlige resultater med klare reallønsfald til følge. Mest beskæmmende fandt forrige overenskomstforhandling slet ikke sted. Omkostninger og personalelønninger er på 3-4 år steget mindst 10-20%. PLO’s (læs Henrik Dibberns) DATAFANGST og FMK vil i 2012 vise sig at blive PLO’s it-skandale med en tocifret millionudgift årligt, stort tidsrøveri med pop-ups mv. En overenskomstmæssig brøler af rang, at PLO ikke fik implementering af dette udsat eller lagt i regionernes regime.


Derfor er formanden nu helt tydeligt ude med andre punkter på dagsordenen for at skabe afstand til disse erhvervs- og driftsøkonomiske fadæser og nederlag. Resultatet ses bl.a. af det stærkt stigende antal usælgelige lægepraksisser landet over.


2) PLO-formanden henviser noget nihilistisk til de af industrien høje »normalværdier« for, hvornår man skal behandle f.eks. blodtryk m.m. Fagligt findes guidelines både internationalt og nationalt via de enkelte selskaber, IRF og DSAM. I Henrik Dibberns verden kan en »rask« 55-årig patient ligge lige lidt over guidelines med f.eks. et »ukompliceret« blodtryk på 160/100, HbA1c: 0,075, lavdensitetslipoprotein: 6,0 og vægt: 112 kg, bare industrien ikke får noget salg herved. Det er dårligt klinisk håndværk og burde slet ikke fremføres af en PLO-formand. En sådan patient kan have en øget risiko for et stroke eller akut myokardieinfarkt, der er mangedoblet. Hvordan hr. Dibbern forestiller sig, at eksperter i komiteer og ved foredrag i industrisammenhæng kan bøje guidelines og føre PLO-kolleger bag lyset pga. f.eks. et foredragshonorar, fatter jeg ikke.


Naturligvis har industrien også sorte sider med skandaler omkring afregistrerede præparater som Vioxx, fluorkinoloner, glitazoner og forkerte forretningsmetoder.


Jeg finder det uacceptabelt, at PLO nidkært gang på gang bliver ved med at stramme reglerne op for vores virke etisk og fagligt og med trusler om bøder.


I stedet burde der arbejdes for løsning på rækken af førnævnte problemer.


Vi er selvstændige akademisk uddannede ansvarlige læger og har normalt aldrig noget at skjule, hverken over for patienterne eller avisforsiderne.


Det er flovt og også udemokratisk, at hr. Dibbern fremturer både over for egne medlemmer og de andre selskaber i DADL.

3) Den tilsyneladende fagligt forsmåede formand synes at have en social og pekuniær aversion imod industrien og de samarbejdende dygtige kolleger.


Politisk kunne PLO-formanden også bare melde klart ud, hvad der egentlig er hans bevæggrund. Men det er jo ikke svært at gætte.

Næstformanden i Lægeforeningen, Yves Sales, Per Clausen (MF for EL), Frank Aaen (MF for EL) og Henrik Dibbern udgør som meningsfæller en giftig cocktail og man kunne frygte, at det ikke kun bliver medicinalindustrien, men også patienterne, efteruddannelsen, PLO og hele Lægeforeningen, der bliver taberne.