Fokus på forebyggelse er nødvendigt for folkesundheden

Birthe Skaarup, født 12. april 1939, gift med Hans Skaarup, 2 voksne børn. Uddannet på Post- og Telegrafskolen samt på Århus Købmandsskole, har arbejdet hos Post- og Telegrafvæsenet, for Københavns Kul- og Koks Kompagni A/S, samt ved Århus Foto Teknik som regnskabsfører. Medlem af Århus Amtsråd fra 1990-2001, medlem af Århus Byråd fra 1994-1998, repræsentant for diverse by- og amtsråd i bestyrelser for Dansk Folkeparti, Formand for Folketingets Sundhedsudvalg, valgt i Århus Amts 4. kreds, Århus Vest.

Finanslovsaftalen for 2003 indeholder et fortsat arbejde på at øge antallet af behandlinger på landets sygehuse og dermed nedbringe ventelisterne. Ud over at en del af puljen fra finansloven 2002 på 1 mia. kr. forventes at blive videreført til 2003, er der afsat en ekstra reserve på 125 mio. kr. til formålet. Jeg synes, det er dejligt, at vi så småt ser, at antallet af personer på ventelister er for nedadgående. Det handler jo om at få helbredt patienterne så hurtigt som muligt.

Når det er sagt, kunne jeg godt ønske mig, at der ville blive brugt flere penge på forebyggelse af de mest almindelige folkesygdomme, som en meget stor del af befolkningen rammes af. At være syg betyder nemlig tab af livskvalitet for den enkelte og milliardudgifter for det offentlige sygehusvæsen - dertil kommer sygedagpenge, førtidspensioner mv. Derfor er Dansk Folkeparti meget optaget af, at der fremover gøres mere ud af forebyggelse, foruden at der selvfølgelig fortsat fokuseres på helbredelse.

Nationale forebyggende strategiplaner

Allerede i oktober 2000 satte Dansk Folkeparti sammen med Venstre, Konservative og Kristeligt Folkeparti fokus på området med et beslutningsforslag om nationale strategiplaner for forebyggelse af visse folkesygdomme. Med forslaget var ønsket at sætte ind med en særlig målrettet indsats for at forebygge en række af de sygdomme, der rammer store dele af befolkningen. Det drejer sig fx om folkesygdomme som knogleskørhed (osteoporose), hjerte-kar-sygdomme, gigt- og overfølsomhedssygdomme (astma/allergi) og alders-diabetes. Det er alle sygdomme, der nedsætter den enkeltes arbejdsevne og livskvalitet i større eller mindre grad. Spørgsmålet er så, hvordan man bedst forebygger så forskellige sygdomme, og der er ikke noget entydigt svar. Men vi kan ikke længere bare lade stå til - noget må gøres.

I regeringens udspil fra september 2002 til et folkesundhedsprogram over en 10-årig periode (2002-2010) er der mange gode intentioner om at forbedre danskernes sundhedstilstand, men efter min opfattelse er de ikke beskrevet målrettet nok. Det er derimod nødvendigt med en helhjertet opprioritering af den forebyggende indsats over for befolkningen i almindelighed, men også over for risikogrupper. Alt for mange i 30-50-års-alderen dør meget tidligt - ofte af svær sygdom. Middellevetiden har en kedelig bundrekord i Danmark, og selvom middellevetiden er blevet højere, er det som om, livskvaliteten ikke rigtig følger med.

I Dansk Folkeparti ønsker vi en endnu bedre strategi for forebyggelse af de mest udbredte folkesygdomme, og jeg er ikke i tvivl om, at en national økonomisk indsats vil give rigtig store gevinster først og fremmest for den enkelte person, men også for samfundsøkonomien.

Forebyggelse skal selvfølgelig planlægges nøje - mål og evalueringsmetoder skal fastlægges på forhånd for hver enkelt folkesygdom. Der er nok at tage fat på. Lad mig komme med nogle eksempler.

Mange mennesker rammes af knogleskørhed, og alt for ofte sker det, at sygdommen knogleskørhed først bliver opdaget efter det første brud på knoglerne. Her er det måske en god idé at lære patienten løfteteknik, lade hjemmet indrette mere hensigtsmæssigt og at få vedkommende til at ændre mad- og motionsvaner, fordi det kan være med til at hindre følgesygdomme som ben- og knoglebrud.

Med hensyn til hjerte-kar-sygdomme ved vi, at usunde madvaner, manglende motion og rygning påvirker denne sygdom i negativ retning, og operative indgreb mod denne sygdom er et af de områder, hvor man bruger rigtig mange ressourcer. Så her er rådgivning om fx kost- og motionsvaner relevant.

Flere og flere mennesker rammes af overfølsomhedssygdomme. Det er efterhånden hver fjerde dansker, der er overfølsom over for et eller andet. Det kan være madvarer eller pollen, der kan udløse både eksem, snue og astmatiske sygdomme. Også aldersdiabetes har fået en kedelig rekord med følgesygdomme som både blindhed og amputationer.

I dag betegner man også en række andre sygdomme som diverse kræftformer, forskellige muskel- og skeletlidelser, rygerlunger, diverse psykiske lidelser og fedme som folkesygdomme. I alle tilfælde er forebyggelse relevant. Men hvordan sætter man ind mod så forskellige lidelser?

Sammenhæng mellem sygdom og livsstil

Der er ingen tvivl om, at der er en meget stor sammenhæng mellem sygdom og livsstil. Et godt eksempel på sammenhængen mellem sygdom og livsstil er fedme.

Det siges, at vi danskere generelt spiser for fedt og forkert og får for lidt motion. Fedme er et stadig stigende problem i Danmark både blandt børn og voksne. Det går ud over den enkeltes livskvalitet, og fedme øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, slidgigt, sukkersyge, øget belastning af bevægeapparatet, depressioner mv. Så fedme er i hvert fald et område, hvor det er nødvendigt at sætte ind med forebyggelsesinitiativer.

Forebygggelse af fedme drejer sig i høj grad om at indarbejde sunde vaner fra barnsben af - for eksempel ved at indføre ernæringsrigtige madordninger, undervise i ernæringslære og sætte flere timer af til bevægelse i folkeskolen, som vi i Dansk Folkeparti i lang tid har kæmpet for.

Med hensyn til de voksnes sundhed kunne man i landets virksomheder ansætte en idrætskonsulent, der alene tager sig af at rådgive medarbejderne om kost og motion. De kan også motivere medarbejderne til at spise sundt ved at tilbyde ernæringsrigtig frokost i kantinen.

Men som så meget andet drejer det sig grundlæggende om en holdningsændring hos den enkelte og i familien. Og selvom mange mennesker er stopfodret med informationskampagner, er det nok alligevel en del af vejen frem. Vi er nødt til fortsat at oplyse om, hvordan man bedst fører en sund livsstil, fordi folkesygdomme i dag er så udbredt et problem. Fra politisk hold er vi nødt til at gøre en indsats ved at tilbyde offentlige forebyggelses- og behandlingstilbud.

Man kan for eksempel give de praktiserende læger mulighed for at udskrive en recept på motion i stedet for på medicin. Det afprøves i Sverige, samt også i et par amter i Danmark, og idéen er ikke så tosset endda, da motion siges at være et af de bedste bud på behandling af fedme - sammen med en fornuftig kost selvfølgelig.

Tænk helhedsorienteret

Målet med at iværksætte nationale strategiplaner for forebyggelse af folkesygdomme må være, at så mange instanser som muligt inddrages i forebyggelsesarbejdet. Der skal tænkes i sammenhæng og helheder.

For eksempel er den praktiserende læges rolle vigtig som led i forebyggelse af diverse folkesygdomme. I stedet for, eller som supplement til, at skrive en recept på medicin, kan lægen måske i højere grad agere som sundhedsrådgiver, der ser på patientens sygdomsforløb i et helhedsperspektiv, hvor både fysiske, psykiske og sociale faktorer tages i betragtning. Der findes i dag personlige sundheds- og livsstilsrådgivere, der opererer på det private mar ked, og efter sigende har de nok at lave. Så det var måske en idé at overføre deres ekspertise til det offentlige sundhedsvæsen og/eller samarbejde med dem.

Man kan også forestille sig et øget samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger og alternative behandlere som biopater, homopater, zoneterapeuter etc. Interessen for alternativ behandling er gennem årene vokset betragteligt som supplement til det offentlige sundhedsvæsen. Og jeg mener, at det er værd at forske mere i nytten af at kombinere den traditionelle medicin med den alternative behandling, så vi kommer frem til en højere grad af holistisk helbredsforståelse.

Derfor fremsætter Dansk Folkeparti snart et forslag til en registreringsordning for alternative behandlere, så man både er sikker på kvaliteten af behandlingen plus har nemmere ved at finde frem til egnede alternative behandlingsmetoder, der fungerer godt sammen med den traditionelle lægelige indsats.

Fremtidige initiativer

Den 31. oktober 2002 var der en forespørgsel i Folketinget, der gik på, hvilke initiativer regeringen agter at iværksætte for at forebygge de store folkesygdomme. Af forespørgslen fremgik det, at 30.000 mennesker hvert år rammes af kræftsygdomme, at flere og flere rammes af aldersdiabetes i en yngre alder end tidligere, og at 24.000 personer dør af hjerte-kar-sygdomme. Hver fjerde voksne har haft en overfølsomhedssygdom, hver femte har astma, høfeber eller allergisk snue, hvilket er en fordobling siden 1987, for ikke at tale om børneeksem, hvor der er næsten fire gange så mange tilfælde som for 40 år siden. Og så er der alle dem, der har muskel- og skeletlidelser som rygsygdomme og slidgigt, og de 300.000 mennesker, der rammes af knogleskørhed. Det er barske facts, og der var bred enighed om, at der skal gøres noget.

Foreløbigt er der nu nedsat et nationalt råd for folkesundhed, der er et uafhængigt, sagkyndigt råd be-stående af 11 medlemmer fra forskellige folkesundhedssektorer og den praktiske forebyggelsesverden. Rådet skal medvirke til at styrke indsatsen for at forbedre danskernes sundhed; de skal bidrage til debat og rådgive indenrigs- og sundhedsministeren om folkesundhedsområdet. Ministeren var i forespørgselsdebatten inde på, at der skulle laves en pengestrømsanalyse for at se på, om de penge, der er afsat til forebyggelse af folkesygdomme, nu også bruges bedst muligt. Sådan en analyse af processer, områder og strategier ser jeg frem til. Desuden håber jeg, at der i fremtiden kan tages initiativ til nogle nationale strategiplaner for forebyggelse af visse folkesygdomme, for sådanne ordninger kan uden tvivl på længere sigt spare penge til medicin og sygehusindlæggelse og sidst men ikke mindst forbedre den enkeltes livskvalitet.