Fokuseret indsats mod antibiotikaresistens

INTERESSEKONFLIKTER: Begge er ansat i Landbrug & Fødevarer.

I Ugeskrift for Læger giver Frank M. Aarestrup & Niels Frimodt-Møller et godt overblik over den aktuelle udvikling inden for antibiotikaresistens [1]. Formålet er at vise sammenhængene mellem det animale og det humane resistensreservoir. Specielle forhold, der er gældende for dansk animalsk produktion, er ikke særskilt i fokus, men de er dog ikke uinteressante, når emnet er overførsel af antibiotikaresistens fra dyr til mennesker.

Vi deler Aarestrup & Frimodt-Møllers holdning, når de skriver, at der er behov for en ansvarlig og mindre brug af antibiotika til dyr og mennesker. Det er også grundtanken bag den indsats, landbruget gør på området.

Dansk husdyrproduktion er generelt præget af et lavt antibiotikaforbrug, som indtil nu er 25 pct. under forbruget i samme periode sidste år, og specielt er der fokus på at reducere forbruget af 3.- og 4.-generations-cefalosporiner og -fluoroquinoloner. Begge typer anvendes kun i meget begrænset omfang til produktionsdyr og er enten underkastet lovgivningsmæssige restriktioner eller frivillige restriktioner fra branchen.

Det afspejler sig også i en lavere resistensforekomst hos bakterier fra den animalske produktion end hos bakterier fra både humane isolater og isolater fra udenlandsk produceret kød.

Salmonella

I artiklen nævnes, at patienter, der er i behandling med fluoroquinoloner har en forøget risiko for at blive inficeret med fluroquinolonresistente Salmonella i op til et år efter behandlingen. I andre artikler har man påvist en overdødelighed hos patienter, der var inficeret med fluroquinolonresistente Salmonella.

I Danmark er fluroquinoloner til brug hos produktionsdyr underlagt stærke begrænsninger, og forbruget er tæt på nul. Det afspejler sig også i resistensforholdene hos Salmonella fra danske produktionsdyr. Der blev således ikke påvist fluoroquinolonresistens hos Salmonella typhimurium fra danske produktionsdyr i 2009 og 2010 i de årlige DANMAP-undersøgelser.

Til sammenligning forekommer fluroquinolonresistens hos Salmonella fra produktionsdyr hyppigt i en række europæiske lande, som det er beskrevet i den årlige udgivelse fra EFSA om resistensforhold hos zoonotiske bakterier og indikatorbakterier fra dyr og fødevarer i EU [2].

Der blev i øvrigt heller ikke påvist resistens over for cefalosporiner i de samme undersøgelser i DANMAP, og resistensniveauet over for en række andre antibiotika var også væsentligt lavere end i en række andre lande i EU [2]. Cefalosporiner er underlagt frivillige begrænsninger i den danske svineproduktion og anvendes ikke til fjerkræ. Forbruget til kvæg er lavt og faldende.

Resistensforekomsten hos Campylobacter jejuni er også undersøgt i DANMAP-rapporten, og der blev ikke påvist resistens over for makrolider hos danske kyllinger eller i dansk kyllingekød i 2009 og 2010. Der blev påvist fluoroquinolonresistens i 2010, men i et væsentligt lavere niveau end i udenlandsk fjerkræ.

Escherichia coli

Som det påpeges i artiklen, er betydningen af E. coli som en zoonose ikke endeligt afklaret. Men det er værd at bemærke, at der er en langt højere resistensforekomst hos humane patogene colibakterier over for fluoroquinoloner og 3.- og 4.-generations-cefalosporiner end hos colibakterier fra slagtesvin og kød. Det er således 0-1% af colibakterierne fra dansk svine- og kalvekød, der er resistente over for et af de to nævnte antibiotika, hvorimod de tilsvarende resistensniveauer humant er 5-15 gange højere hos humane patogene coli.

I international sammenhæng viser tallene fra EFSA [2] også en markant lavere resistensforekomst blandt danske coliisolater end i coliisolater i resten af EU.

Clostridium difficile

Clostridium difficile nævnes også i artiklen som en bakterie med et zoonotisk potentiale. Clostridium difficile er påvist hos både kvæg, svin og fjerkræ. Men i DANMAP-undersøgelsen blev der ikke fundet O27, og bortset fra et isolat af en ikkekendt humanpatogen type var alle isolater moxifloxacinfølsomme. Og alle isolater var fuldt følsomme for metronidazol og vancomycin. Dette afspejler formentlig også det lave forbrug af fluroquinoloner i den danske animalske produktion. Metronidazol og vancomycin anvendes ikke til produktionsdyr i Danmark.

LITTERATUR: