At forbedre psykiatrien kan kun gå for langsomt

Psykiatrien har i årevis været en topprioritet for Lægeforeningen. Sammen med en lang række andre kræfter har vi kontinuerligt presset på for, at vores folkevalgte stoppede den mangeårige underprioritering og satte sig for at løfte alle dele af psykiatrien.

Siden vi op til Lægemødet i 2021 lancerede vores psykiatriudspil med 21 konkrete forslag til den nødvendige styrkelse af psykiatrien, er der faktisk sket et nybrud på området. Med afsæt i det faglige oplæg blev der indgået en aftale i september 2022 om en tiårsplan for psykiatrien. Den nuværende regering fulgte senere op på aftalen med et solidt økonomisk grundlag til hele tiårsplanen. Det i sig selv var en stor milepæl at nå, men det står også klart, at det kun var et skridt på en lang og forhindringsfyldt vej.

Lægeforeningen har igen gennemført en medlemsundersøgelse om lægers oplevelse af kvalitet, kapacitet og kompetencer i psykiatrien. Det gør vi omtrent hvert andet år for at kunne monitorere tendenser og udviklinger i psykiatrien. Undersøgelsen fra 2024 viser bl.a., at omtrent seks ud af ti slet ikke har mærket forbedringer i vilkårene for at levere behandling af høj kvalitet. Den viser også, at ca. fire ud af ti har oplevet nedskæringer i personaleressourcer eller ansættelsesstop på deres afdeling i løbet af de seneste to år. Derudover er det sådan, at mere end otte ud af ti fortæller, at patienterne ville have haft mindre alvorlige sygdomsforløb, hvis behandlingen var startet tidligere.

Sammenfattende må man konstatere, at der fortsat er massive udfordringer i psykiatrien, som fører til for tidlige udskrivelser, afvisninger og ringere kvalitet i diagnostik og behandling. På visse stræk er det endda blevet værre trods politisk fokus og ditto aftaler. Med tanke på den forfatning, psykiatrien længe har været i, havde jeg ikke forventet en stor fremgang, men måske en smule bedring på en række parametre. Det må man desværre spejde forgæves efter.

Jeg vil samtidig slå fast, at jeg er 100 procent uforstående over for, at man politisk direkte har valgt at skære ned eller indføre ansættelsesstop. Det er voldsomt, at næsten fire ud af ti læger fortæller, at de har oplevet nedskæringer eller ansættelsesstop på deres afdeling. Faktisk betragter jeg det som en våd klud i ansigtet på læger og andre, som jo mangler kollegaer – og det er paradoksalt, når nu alle var enige om, at psykiatrien skal løftes.

Det løft presser vi fra Lægeforeningens side fortsat på for. De massive problemer, psykiatrien står i, kræver akut handling. Det er derfor, Lægeforeningen nu har skrevet til Folketingets Sundhedsudvalg med tre konkrete forslag:

- Psykiatrien skal friholdes fra medarbejderbesparelser og ansættelsesstop.

- Antallet af speciallægeforløb (HU-stillinger), der skal sikre markant flere speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, SKAL øges.

- Der skal oprettes flere ydernumre til praktiserende psykiatere i børne- og ungdomspsykiatri.

Det er forslag, vi meget klart opfordrer Folketinget til at tage med i de kommende forhandlinger om tiårsplanen for psykiatrien.

Mange af de initiativer, der ligger i psykiatriplanen, tager tid at rulle ud og få i gang. Sådan er det – men der burde trods alt være en bevægelse i den rigtige retning. Men det, læger i psykiatrien oplever i den kliniske virkelighed, går jo direkte imod alle de hensigter, der er meldt ud for psykiatrien. Det, man siger politisk, og det, man rent faktisk gør politisk, hænger tilsyneladende slet ikke sammen. Så kan regioner og Christiansborg godt skyde på hinanden, men de har altså et fælles problem, der skal løses til gavn for patienter, pårørende og personale i psykiatrien.

Det er derfor, Lægeforeningen efterlyser handling. For det kan faktisk kun gå for langsomt med at forbedre psykiatrien.