At forbedre sundhedsvæsenet kræver lægeligt aftryk med patienternes bedste for øje

Siden Sundhedsstrukturkommissionen i juni kom med sine længe ventede anbefalinger, har debatten om sundhedsstrukturen ikke stået stille. Det er der sådan set ikke noget at sige til, for vi står over for et afgørende punkt for sundhedsvæsenet. Der er store udfordringer med ulighed i sundhed og utilstrækkelige tilbud til patienterne på tværs af sundhedsvæsenet. Der er samtidig personalemangel, og vi ser ind i en fremtid, hvor sundhedsvæsenet skal håndtere flere ældre med kroniske sygdomme og multisygdom. Kommissionen har gjort et vigtigt arbejde ved at bringe dette frem i lyset – og så langt er de fleste aktører enige, når vi taler udfordringer, og hvad anbefalingerne skal finde svar på. Derfor ærgrer det mig, hvordan debatten siden hen har udviklet sig.

I stedet for at diskutere, hvordan anbefalingerne og en ny struktur understøtter det fælles ønske om at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, der sikrer den bedste behandling og oplevelse for patienterne og giver bedre arbejdsgange for sundhedspersonalet, har debatten været en regulær magtkamp om, hvor grænserne mellem stat, regioner og kommuner skal trækkes. Trist.

I kommissoriet for Sundhedsstrukturkommissionen står der ellers, at kommissionen »skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der fordomsfrit opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet«. Det er på tide, at denne fordomsfrihed også afspejles i debatten. Vi skal turde gøre noget anderledes for at tackle udfordringerne og sikre et godt og sammenhængende sundhedsvæsen for både patienter og medarbejdere. Det vil jeg hellere diskutere, end om en given struktur skaber mere eller mindre centralisering – et ord, som langtfra altid er negativt.

Lægeforeningen har, sammen med Praktiserende Lægers Organisation, Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger, i dag indsendt vores fælles høringssvar til kommissionens rapport og anbefalinger.

Vi er fra Lægeforeningens side overordnet positive over for kommissionens anbefalinger, selvom der også er givet en kritisk replik visse steder. De tværgående anbefalinger, der har stort fokus på det primære sundhedsvæsen med almen praksis og speciallægepraksis, ressourcefordeling og sammenhæng og samarbejde, ikke mindst med afsæt i digitalisering og data, er nødvendige og afgørende for mange af de ambitioner, der er for sundhedsvæsenet.

Og så kan der vendes mange ord om model 1, 2 eller 3 for den struktur, der skal bringe sygehuse og kommunale sundhedsopgaver tættere sammen. Alle ved, at det ender med en fjerde model.

For Lægeforeningen er det dog essentielt, at den kommende struktur kan sikre: 1) at patienterne ikke bliver kastebolde mellem forskellige indsatser og myndigheder, men oplever, at uanset hvor de bor, er der kvalitet og sammenhæng i behandling og forløb, 2) fortsat høj faglighed på sygehuse, som har resulteret i behandling af meget høj kvalitet og bedre overlevelse og 3) bred demokratisk forankring, så det fortsat er direkte folkevalgte politikere, der har ansvaret for de politiske prioriteringer.

Jeg håber, at politikerne vil lytte meget grundigt til de input, der er kommet fra lægeside. Hver dag og nat gør vi vores bedste for at tage hånd om patienterne og levere høj kvalitet i udredning og behandling. Derfor er det nødvendigt med et markant lægeligt aftryk på de kommende forandringer. Jeg vil appellere til, at politikerne holder fokus på patienterne, når sundhedsvæsenets struktur skal besluttes, og ikke på de interne politiske magtkampe, der lige nu udspiller sig.

Og vi læger skal og vil levere på fremtidens forandringer. Vi har et stort ansvar, men det er et ansvar, som vi gerne bærer. Lægefaglig ledelse er et vigtigt element i forhold til at sikre både kvalitet, patientsikkerhed og en klog prioritering af sundhedsvæsenets samlede ressourcer.

Nu bliver det spændende at se regeringens udspil til en sundhedsreform, som forventes inden længe. At se, hvordan Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger og modeller oversættes til en politisk plan, der gerne skal være regeringens svar på løsninger af de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for. Fremtiden skal byde på forandringer af sundhedsvæsenet. Og dem skal vi som læger sætte et markant aftryk på – med patienternes bedste for øje.