Skip to main content

Forbruget af antibiotika

Speciallæge i børnepsykiatri Niels Hansen, Risskov. E-mail: nhansen@stofanet.dk

25. nov. 2011
4 min.

Interessekonflikter: Ingen

Ugeskrift for Læger nr. 45 er i vidt omfang helliget stigninger i forbruget af antibiotika og den deraf følgende bekymring. For 56 år siden blev jeg undervist af professor Gregers Nørby, der gang på gang fastslog, at antibiotika skulle gives med forsigtighed og så vidt muligt på dokumenteret indikation. Ellers risikerede man udvikling af resistens. Et år senere fik jeg et sommerferievikariat i en landpraksis i Vestjylland. Her dukkede der en ung mand op med en temperatur på omkring 39 grader og med hovedpine samt smerter i hele kroppen. Han bad om noget penicillin til at slå feberen ned. Jeg forklarede ham, at det ville være til ingen nytte, da han havde influenza, som skyldtes virus, der var upåvirkelig af antibiotika. Da han var i god almentilstand, mente jeg, at han snart ville blive rask af sig selv. Senere på dagen blev jeg ringet op af en praktiserende læge, der fortalte mig, at den unge mand havde konsulteret ham, fordi jeg havde nægtet at give ham penicillin. Han var enig i, at der strengt taget ikke var indikation for at give penicillin i dette tilfælde. Men han havde nu gjort det alligevel. Han sagde, at ét er, hvad man lærer på universitetet, noget andet er, hvad man foretager sig i praksis. Lægen skal jo også tænke på, at det er nødvendigt at holde på patienterne, hvis man vil overleve, så derfor måtte man indimellem være imødekommende og strække sig lidt videre end det ideelt set korrekte.

Brugen af antibiotika synes i dag at ske på endnu mere løst grundlag end for mere end halvtreds år siden. Det ser ud til at være mere end svært at handle lege artis på dette område.

> Svar:

Næstformand i Lægeforeningen samt formand for Lægeforeningens lægemiddel- og medicoudvalg Yves Sales. E-mail: yves.sales@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen

NH beskriver en situation, hvor en læge for over 50 år siden ordinerede antibiotika for at »holde på en patient for at lægen kan overleve«. Det er den dårligste indikation for ordination af antibiotika, som jeg nogensinde har hørt. Jeg er enig med NH i, at en ordination af antibiotika i videst muligt omfang bør ske på dokumenteret indikation.

Medmindre patienten er svært medtaget og i umiddelbar risiko for tab af førlighed eller liv, er budskabet i de fleste tilfælde: Giv dig tid. Det gælder både lægen og patienten. Ordiner antibiotika så vidt muligt efter kvalificeret mikrobiologisk diagnostik, og anvend så smalspektrede præparater som muligt. Problemet er, at mange mennesker i dag ikke har tid til at være syge - selv af banale virusinfektioner - og derfor forventer eller forlanger at få behandling - in casu: antibiotika. For antibiotika gælder det særlige forhold, at det ikke først og fremmest er hensynet til den konkrete patient, der tilsiger tilbageholdenhed, men det er hensynet til det øvrige samfund - ultimativt et globalt hensyn. Antibiotika er i vidt omfang ugiftige for den enkelte patient, men »giftigt« for resten af samfundet pga. resistensudvikling. Resistens er i Danmark et reelt problem, men endnu håndterbart. I andre dele af verden er der pga. hidtidig umådeholden anvendelse af antibiotika registreret en omfattende resistens. Det betyder, at læger må behandle i princippet banale bakterielle infektioner med mere avancerede og risikofyldte antibiotika, der medfører yderligere resistensudvikling. I værste fald må lægerne afstå fra behandling, fordi der ikke er noget virksomt præparat tilgængeligt. Resultatet er, at patienter dør af principielt behandlelige infektioner. Problemet bliver yderligere alvorligt, fordi der ikke er lys forude - der er ingen farmakologiske revolutioner i medicinalindustriens pipelines.

I Danmark er der oprettet Det Nationale Antibiotikaråd, hvor sundheds-, veterinær- og fødevaremyndigheder, alle relevante eksperter på området samt Lægeforeningen og Dyrlægeforeningen deltager. Rådet har som formål at følge det totale antibiotikaforbrug samt beskrive og udbrede kendskabet til rationel anvendelse af antibiotika - både inden for det humane forbrug og det veterinære. I Lægeforeningen ser vi frem til, at dette samarbejde bl.a. vil føre frem til nationale kliniske retningslinjer for hele antibiotikaområdet.

Lægeforeningen har sammen med Dyrlægeforeningen rettet henvendelse til sundhedsministeren for at gøre resistensproblemet til et fokusområde i EU i forbindelse med det forestående danske formandskab. På længere sigt håber vi på en mere global udbredelse og efterlevelse af rationel produktion og anvendelse af antibiotika. Men jeg indrømmer - der er langt igen.