Fordobling af antallet i alkoholbehandling i Danmark – fup eller fakta

Alkoholbehandlingen i Danmark

Vi estimerede i 2005 på basis af Den Nationale Sundhedsprofil, at der er cirka 140.000 patienter med alkoholafhængighed i Danmark[1] Over de seneste 20 år er det gennemsnitlige alkoholforbrug faldet med cirka 20%, hvilket utvivlsomt er fulgt af en reduktion i antallet af patienter med alkoholproblemer, som er målgruppen for den offentligt finansierede kommunale alkoholbehandling. Hvor stor antallet er, ved vi ikke præcist – et godt bud er 100-120.000.

Alkoholbehandling – kvalitet og kvantitet

Efter kommunalreformen overgik alkoholbehandling til at være kommunernes ansvar. Alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark har været præget af stor variation i behandlingstilbuddene både kvantitativt og kvalitativt og med en mangelfuld dokumentation og kvalitetssikring. Allerede længe inden overdragelse af ansvaret for alkoholbehandlingen til kommunerne blev der taget forskellige initiativer med henblik på at højne kvaliteten i den offentlige alkoholbehandling - Medicinsk Teknologivurdering (MTV) om alkoholbehandling i 2006 [2], engelske NICE guidelines [3], og nationale kliniske retningslinjer for blot at nævne nogle. Herudover er der fra 2006 blevet udbudt kurser i familiebehandling og fra 2008 en grunduddannelse for alkoholbehandlere.

Det er positivt, at kvaliteten af alkoholbehandling er forbedret over årene, men denne kvalitetsudviklingsproces startede længe før overdragelsen af ansvaret for alkoholbehandlingen til kommunerne. Imidlertid er der fortsat betydelig variation i hvor store – eller rettere hvor små de kommunale enheder er; personalesammensætningen varierer, ligesom den faglige tilgang varierer som et nyligt rundspørge fra Alkohol og Samfund dokumenterede. Et af de områder, der er problematisk, er screening for og behandling af psykiatrisk comorbiditet. MTV-rapporten anbefaler, at man sikrer en faglighed, der muliggør såvel evidensbaseret psykosocial behandling som evidensbaseret farmakologisk behandling. Der foreligger nationale kliniske retningslinjer, der entydigt peger på en mindre brug af Disulfiram og større anvendelse af nyere særdeles veldokumenterede medikamenter som Acamprosat og Naltrexon. Denne proces går langsomt og Disulfiram er fortsat den suverænt mest brugte farmakologiske behandling i alkoholbehandlingen. Det er ikke lykkedes at etablere et tilstrækkeligt sundhedsfagligt tilbud i alkoholbehandling hverken for så vidt angår somatiske eller psykiatriske problemstillinger.

Placering af alkoholbehandlingen

Den senere tid har der igen været meget debat om den fremtidige placering af alkoholbehandlingen. Lægeforeningen og Danske Regioner har foreslået at styrke alkoholbehandlingen ved at øge det sundhedsfagligt fokus, overflytte ansvaret for behandlingen til regionerne og indføre minimumsstandarder. Lægeforeningen har sammen med Danske Regioner, Dansk Psykiatrisk selskab og Bedre Psykiatri foreslået, at behandlingsansvaret for patienter med misbrug og samtidig psykisk sygdom samles i regionerne, og det er bakket op i regeringens udspil ”Sundhed hvor du er”, hvoraf det fremgår, at regeringen vil ændre den gældende fordeling af ansvaret for misbrugsbehandlingen på sundhedsområdet for mennesker med psykiske lidelser, så denne samles i regionalt regi.

Et af de store problemer er, at mindre end 10% af de alkoholafhængige indskrives i alkoholbehandling. Hertil kommer mere end en en halv million danskere med storforbrug og skadeligt forbrug, som kun i beskedent omfang modtager behandling eller rådgivning.

Fordobling af antallet i alkoholbehandling?

I denne debat var det overraskende, at Kommunernes Landsforening den 6. februar 2018 meldte ud, at det går rigtig godt med kommunernes håndtering af alkoholbehandling og som en meget markant udmelding, at antallet af behandlede patienter er fordoblet i den tid, kommunerne har haft ansvaret for behandling. Hvor kommer disse tal egentlig fra? [4]

Antal i alkoholbehandling

Det Nationale Alkoholbehandlingsregister startede i 2006 med inddatering af indskrivninger, mens tidligere indskrevne ikke figurerer i de første år - indtil alle tidligere patienter er ”udskrevet”. Derfor er antallet af personer i behandling mindre end antallet af indskrivninger i 2007. I senere opgørelser er det kategorien ”Antal klienter indskrevet i behandling” der skal sammenlignes med de 6.840 personer i 2007. Herudover var tallene i de første år meget mangelfulde. De tal, KL refererer til for 2015 og 2016, er antallet af personer, der har været i behandling i løbet af året, altså inklusive patienter der blev indskrevet tidligere år men udskrevet i et efterfølgende år. En person indskrevet i alkoholbehandling i f.eks. 2012 og udskrevet i 2014, vil tælle med som værende i behandling i både 2012, 2013 og 2014. Antallet var 17.500 i 2016 – men det er usammenligneligt med de 6.840 personer, der blev indskrevet i 2006. Det giver ikke mening, og det er helt misvisende at anvende dette tal som sammenligningsgrundlag

En af de største alkoholbehandlingsinstitutioner dengang – Alkoholenheden i København - var en regional institution indtil april 2009. Derfor er 2010 det første år, hvor kommunerne helt har overtaget ansvaret for alkoholbehandlingen. Sundhedsstyrelsen har gentagne gange også siden 2010 gjort opmærksom på, at indberetningen er inkomplet. Vi har fået tallene fra Sundhedsdatastyrelsen, og antallet af indskrevne (unikke CPR-numre) for perioden 2008 til 2016 fremgår af nedenstående figur.

Stigningen i 2015 skyldes systemomlægning især i Århus kommune.

Antallet af behandlede voksede fra 12.304 i 2008 til 16.465 i 2016 med en svag stigning til 2015 og fald fra 2015 til 2016. Man kan som anført ovenfor være indskrevet i behandling i flere kalenderår, så disse tal har ikke at gøre med, hvor mange borgere med alkoholproblemer, man i et givet år får sat i alkoholbehandling. Under alle omstændigheder er det urimeligt at sammenligne usammenlignelige tal. Det er æbler og pærer, der sammenlignes. Det havde været godt, såfremt KL havde søgt forskningsbaseret rådgivning, inden man konkludere så bastant på et urigtigt datagrundlag.

I øvrigt er den artikel, KL refererer til, fortrinlig [5], og det er glædeligt, at uddannelse og behandlingsresultater er forbedret, men det har næppe at gøre med kommunernes overtagelse af ansvaret for alkoholbehandling, for den udvikling var startet længe inden.

Der er således ikke dokumentation for en fordobling af antallet af patienter, der har været i offentligt finansieret alkoholbehandling i den periode, kommunerne har haft ansvaret for alkoholbehandlingen.