Fordomsfri debat om lægemiddelforskning på bevidstløse patienter

Tak til Kirsten Hallager (KH) [1] for at påbegynde en meget væsentlig debat, nemlig diskussionen om inhabile patienters deltagelse i lægevidenskabelige forsøg. Vi kan af gode grunde ikke kommentere på fru Jensens sygehistorie eller den oplevelse, KH har af behandlende læges engagement. Vores hverdag - i klinisk og forskningsmæssig sammenhæng - er imidlertid meget langt fra den ligegyldige og anonymiserede tilgang til patienterne, som KH beskriver. KH synes at have en række fordomme vedrørende intensiv terapi og klinisk lægemiddelforskning, som vi mener, er ubegrundede og fejlagtige. Etiske og moralske problemstillinger har en overordentlig stor plads i enhver intensivists hverdag, og i vort valg af behandlingsstrategier vises der naturligvis dyb respekt for patientens præmorbide tilstand. Optimal intensiv terapi kan kun gennemføres med individualiserede behandlingsplaner, som er udformet i respekt for den enkelte patient.

Dødeligheden på intensivafdelinger er væsentligt højere end på andre afdelinger. Dette understreger - i vore øjne - at vi konstant skal være opmærksomme på at forbedre vore behandlingsmetoder og tilegne os ny viden. En konsekvens heraf er, at der også fremover skal foretages biomedicinske forsøg på kritisk syge patienter - naturligvis i dyb respekt for det forhold, at de ofte er bevidsthedspåvirkede og derfor inhabile. KH udtrykker bekymring for tredje parts engagement i kliniske forsøg, som kan være velbegrundet. Inden for intensiv terapi forholder det sig imidlertid således, at en lang række af vore landvindinger er opnået uden væsentlig involvering af tredje part: Nedkøling af bevidstløse patienter efter hjertestop, stram blodsukkerkontrol med insulin, intensiveret væskebehandling ved svær sepsis samt steroidbehandling af patienter med septisk shock eller meningitis.

I Danmark kræver gennemførelse af biomedicinske forsøg på akut inhabile patienter, at patientens pårørende og den praktiserende læge skal tage stilling til evt. inklusion i lægemiddelforsøg. Netop nu er et ændringsforslag til komitéloven i høring, og i dette foreslås den praktiserende læge udskiftet med behandlende læge. Indtil da må KH have tiltro til det videnskabsetiske komitésystem og kollegaerne på landets intensivafdelinger. Ingen patienter inkluderes i videnskabelige forsøg, hvis der er risici forbundet herved, men som intensivister føler vi os samfundsmæssigt og sundhedsfagligt forpligtigede til at forbedre behandlingen af kritisk syge, inhabile patienter. Dette vil fortsat kræve, at der gennemføres biomedicinske forsøg. Vi mener på ingen måde, at vi herved bringer os i konflikt med vore patienter - tværtimod - selv dødeligt syge patienter har en positiv holdning til lægemiddelforsøg [2].

SVAR: