Akkurat ligesom prioritering, ventetider, blå blink med mere er forebyggelse »hård sundhedspolitik«. Derfor er det afgørende for mig at understrege, at der ingen vej er uden om at nedbringe det generelle behov for sundhedsydelser, hvis vi samtidig skal have verdens bedste behandling af kræft, hjerter med meget mere.
Sundhed og sygdom fylder altid meget i den politiske debat, men lige præcis ambitiøs, strukturel forebyggelse har glimret ved sit fravær. Og når regeringen og Folketinget forhandler »forebyggelse«, munder det for sjældent ud i tiltag, der rigtig får flyvehøjde. Trods store ord – og trods et fokus på nikotin – endte forebyggelsesforhandlingerne alligevel som en fuser sidste efterår, når det gælder de store »sygdomsdrivere« tobak og alkohol. Til det er der kun at sige: Kom i arbejdstøjet igen, kære politikere. Det er uforståeligt, at man lader stå til i så høj grad, som tilfældet er, når der i øvrigt er bred enighed om, at sundhedsvæsenet er presset. Ikke mindst af mangel på speciallæger og kolleger fra en lang række andre fag plus det stigende antal patienter, vi ser nu og i de kommende årtier.
Forebyggelse er vejen frem til at undgå, at vi som samfund – på grund af den måde, vi har indrettet os på – »producerer« ekstra patienter.
Primær forebyggelse som eksempelvis markant højere priser på tobak plus tværfaglige indsatser mod rygning på grundskoler og på ungdomsuddannelser kan forhindre mere end 50.000 indlæggelser om året, viser en forebyggelsesanalyse, som vi i Lægeforeningen har udarbejdet. Desuden er det dokumenteret af Vidensråd for Forebyggelse, at en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol plus højere priser vil nedbringe alkoholforbruget, særligt blandt skolebørn og unge. Også tilgængeligheden til nikotin bør fortsat mindskes. Brugen af nikotin i ungdommen kan nemlig give varige skader på hjernen, nedsætte koncentrationsevnen og øge risikoen for psykisk sygdom som angst og depression.
Hver gang vi som samfund forebygger, at sygdom opstår, aflaster vi samtidig sundhedsvæsenet og frigiver lægekræfter, som kan bruges til at behandle andre sygdomstilfælde.
»Skåret ud i pap er forebyggelse den bedste bekæmpelse af ulighed i sundhed, som utallige ministre jo i øvrigt har svoret at bekæmpe«Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Den sekundære forebyggelse er også fundamental – og især vigtig at tænke ind i de omvæltninger, en ny struktur kan give. Her tænker jeg ikke mindst på den gevinst, det vil give at løfte og ensarte kvaliteten af de nære forebyggelsestilbud, der findes til patienter med kroniske sygdomme relateret til hjerte, lunger, diabetes mv. Det er indlysende, at når borgernes sygdomsindsigt og egenomsorg forbedres, mindsker man samtidig forværring af sygdom og udvikling af komplikationer. Det vil betyde, at borgerne ikke nødvendigvis skal have ambulante forløb på sygehuse eller forløb af samme omfang – så vi sparer ikke kun indlæggelser, men også ambulante forløb. Samtidig vil det betyde, at der måske ikke er behov for egentlige forløb hos egen læge eller speciallægepraksis i det nære sundhedsvæsen. Og i det store billede vil det klart være en fordel, hvis ansvaret for forebyggelse placeres sammen med det behandlende led – det vil skabe incitamentet til at forebygge og behandle på lavest effektive omkostningsniveau.
Tænk på, hvor meget sygdom og hvor mange ambulante forløb, indlæggelser, medicinske behandlinger, operationer og jo også bekymringer vi kunne undgå på befolkningsniveau. Tænk på alle de kræfter, det ville frigive i sundhedsvæsenet. Og tænk engang videre, hvor meget det også vil betyde i samfundet helt generelt – også for andre arbejdspladser – hvis befolkningen var mere sund og mindre sygdomsramt. Helt i tråd med det, Dansk Arbejdsgiverforening for nylig har peget på.
Hvis det ikke er grunde nok, så tænk også på, at mere ambitiøs sekundær forebyggelse især er til gavn for dem, der er hårdest plaget af sygdomme og generelt har de trangeste kår. Skåret ud i pap er forebyggelse den bedste bekæmpelse af ulighed i sundhed, som utallige ministre jo i øvrigt har svoret at bekæmpe.
Forleden var indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde til rådsmøde i EU, hvor hun slog til lyd for at bekæmpe markedsføring og salg af nye tobaks- og nikotinprodukter rettet mod børn. Det er en god start, og forhåbentlig er der så meget mere i vente. For forebyggelse er »hård sundhedspolitik«, som kan gøre så meget godt for befolkningen og for sundhedsvæsenet.
