Forebyggelse kan mindske antallet af multisyge

I forbindelse med temanummeret »Multisygdom og polyfarmaci«, udkom en episode i Ugeskriftets podcast om multisygdom (MS), hvor der indledende i episodebeskrivelsen står: »En fjerdedel af den danske befolkning lever med flere kroniske sygdomme. Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i, da vi i dag lever længere og diagnosticerer flere sygdomme« [1].

Selvom alder øger risikoen for en række kroniske sygdomme, er der meget lidt, der tyder på, at alder og bedre diagnostik er hovedårsagerne til epidemien af kroniske sygdomme, som vi er vidne til. Samtidig vil denne forklaring tage fokus væk fra de årsager, man rent faktisk kan gøre noget ved.

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen er antallet af danskere, der lever med én kronisk sygdom, steget med 25% fra 2010 til 2019, og dem med to eller flere kroniske sygdomme er steget med 9% i samme periode. Middellevealderen i Danmark har rigtignok gennemgået en stigning i samme periode, men ikke i sådan en grad, at det er en sandsynlig hovedforklaring på den øgede forekomst af MS [2]. Desuden er den forventede levealder i Danmark blandt de laveste i Vesten, og vi er relativt mere belastede af kroniske sygdomme sammenlignet med mange andre vestlige lande [3, 4]. Desuden viser tal i temanummeret om MS, at MS ikke kun rammer den ældre del af befolkningen, men at størstedelen af patienterne, i absolutte tal, er under 65 år. Derudover vises en prognose, der forudser, at MS vil stige med 25% frem til år 2050, svarende til 1,5 mio. personer over 16 år. Intet sundhedssystem kan modstå denne sygdomsbyrde, heller ikke det danske.

Der er heller ikke noget, der tyder på, at vores diagnostiske værktøjer har ændret sig så radikalt de seneste årtier, at dette kan betragtes som hovedforklaringen på den aktuelle stigning af MS, selv om det muligvis kan forklare dele af den. Der findes også flere eksempler på grupper af ældre, der lever uden kroniske sygdomme. Urbefolkninger og visse religiøse samfund synes at undgå den sygdomsbølge, vi ser i Vesten – selv med nutidens avancerede diagnostiske værktøjer [5].

Netflix udgav for nylig dokumentarserien »Blue Zones«, der omhandler geografiske regioner, hvor ældre ofte lever, til de er over 100 år, samtidig med at de har et særdeles godt helbred. Selvom dokumentaren ikke er videnskabeligt funderet, er budskabet, at kvalitetsråvarer, fællesskab og motion er afgørende for ens kognitive, emotionelle og fysiske helbred, hvilket også er blevet bekræftet gennem en række studier. Samtidig ved vi, at kronisk stress, ultraforarbejdet mad, kalorieoverskud, søvnproblemer, inaktivitet og ensomhed – alle tendenser, der er stigende i Danmark – er stærkt associeret med sygdomsudvikling. Med andre ord, den udvikling af kroniske sygdomme, vi er vidne til, er ikke determineret af alderdom eller diagnosticering, men i høj grad præget af vores livsstil. Langt de fleste kroniske sygdomme kan forebygges, også selvom vi bliver ældre.

Jo længere vi fokuserer på bortforklaringer og jagter kortsigtede medicinske løsninger, desto længere tid vil det tage at adressere og rette op på kerneårsagerne bag det øgede antal af patienter med kroniske sygdomme. At fortsætte vores nuværende kurs og først bruge vores lægefaglighed, når den kroniske sygdom har fået fodfæste og diagnose – og behandlingskriterierne er indfriet – fører ikke til mindre sygdom i befolkningen. Denne tilgang er fantastisk i mødet med akutte sygdomme og skader, men ineffektiv i mødet med kroniske sygdomme. Stigningen af multisygdom vil fortsætte, hvis vi ikke foretager et paradigmeskifte og intervenerer tidligere, end hvad vi gør i dag.

Vejen frem i kampen mod multisygdom er forebyggelse og langsigtede strategier. Grundet indretningen af vores samfund bliver det stadig mere udfordrende at træffe sunde livsstilsvalg. Derfor er formidling af viden, vejledning og tilrettelæggelse af forebyggende tiltag afgørende for, at vi går en sundere fremtid i møde.