Foreningen af Pensionerede Læger har egen liste til Lægernes Pensions repræsentantskab


Den lægelige del af bestyrelsen i Lægernes Pension (LP) havde den 5. januar 2026 i Ugeskrift for Læger en kronik med titlen »Lægernes Pension – et pensionsselskab bygget på solidaritet«.
Bestyrelsesmedlemmerne fremhævede i kronikken en række vigtige og relevante argumenter for, at vi læger bakker op om pensionskassen og sluttede med at opfordre medlemmerne til at stemme ved det kommende valg til LP s repræsentantskab fra d. 20. januar til 9. februar 2026 kl.12.
Foreningen af Pensionerede Læger har som i 2024 egen liste til valget.
Årsagen til, vi i 2024 oprettede en selvstændig liste skyldes, at FPL ønsker en liste med sideordnet opstilling, hvilket betyder, vælgernes personlige stemmer er afgørende for, hvilken kandidat der bliver valgt.
Vi havde ved sidste valg, så stor tilslutning at vi kunne have fået flere pladser end de 18 der blev valgt ind. [1]
Derfor har vi nu ved valget i 2026 opstillet 40 kandidater, så der forhåbentlig ikke går stemmer på FPL til spilde.
Desuden har FPL i 2026 indgået valgforbund med Lægeforeningens liste, så begge lister kan undgå stemmespild.
At FPL ønsker så mange medlemmer i LP s repræsentantskab som muligt, er for at få mest mulig indflydelse på pensionskassens overordnede formål og investeringsprincipper, ikke mindst fordi de pensionerede læger har indbetalt ca. en tredjedel [2] af pensionskassens aktuelle formue.
Budskaberne i de lægelige LP-bestyrelsesmedlemmers indlæg i UFL harmonerer godt med FPL’s eget valgprogram. Pensionerede medlemmer har naturligvis fokus på at opnå det bedst mulige afkast, men vægter selvfølgelig også de solidariske ordninger for alle øvrige læger ved ulykker, sygdom etc., der kan ramme enhver gennem hele livet.
FPL har indgået valgforbund med Lægeforeningens liste. Dette betyder at overskydende stemmer vil gå Lægeforeningens Liste.
FPL gennemførte i samarbejde med Lægeforeningen i 2023 en spørgeskemaundersøgelse (3) om medlemmernes tanker lige før og kort efter pensionering.
I undersøgelsen tilkendegav en langt overvejende del af vores medlemmer, at de havde økonomisk mulighed for at gå på pension, når de ønskede det. Det siger, at LP’s hidtidige stabile investeringspolitik i respekt for gældende konventioner er velfungerende, og tilfredsstiller medlemmerne. FPL ønsker ikke, at investeringerne skal inspireres af særlige politiske holdninger, der adskiller sig fra den sædvanlige investeringspraksis på pensionsområdet
FPL vil, som indlægget fra lægerne i bestyrelsen opfordrer til at stemme ved det kommende valg – gerne på FPL’s liste, men for demokratiet skyld under alle omstændigheder bruge sin indflydelse.