Forkert løsning på alvorligt problem

Henriette Bøghave Lønkvist, formand for Parallelimportørerne i Danmark, foreslår i Ugeskriftet den 19. april (2004;166:

1583), at parallelimportørerne skal have mulighed for at markedsføre deres produkter under det samme navn, som de direkte forhandlede produkter har i Danmark. Forslaget lanceres under dække af, at det vil forbedre patienternes tryghed og compliance. Vi er ikke enige. Tværtimod vil forslaget efter vor opfattelse kunne forværre såvel sikkerhed som compliance.

Et krav om ommærkning kan nemlig meget nemt skabe mere forvirring end afklaring, idet den indre emballage, f.eks. blisterkort, typisk vil bære det navn, som produktet har i eksportlandet. Patienten kan derfor opleve, at produktnavnet på det, der er inden i pakken, afviger fra den ydre emballage.

Desuden vil patienterne på grund af substitutionsreglerne og apotekernes substitution stadig kunne få udleveret produkter med forskellige navne inden for en behandlingsperiode, bl.a. generiske produkter.

Forslaget er derfor hverken nødvendigt eller egnet til at øge patientsikkerheden.

At det derimod vil forøge parallelimportørernes muligheder at bryde originalproducenternes beskyttelse af varemærkerne, er klart.

Lægemiddelindustrien søger i størst muligt omfang at anvende det samme varemærke i de forskellige lande for det samme produkt. Det kan imidlertid være vanskeligt, blandt andet fordi myndigheden, hvor varemærket bliver registreret, og sundhedsmyndigheden, som giver tilladelsen til at sælge produktet, ikke er i samarbejde eller dialog. I øvrigt vurderes varemærkerne efter forskellige kriterier hos de forskellige myndigheder.

Parallelimportørernes forslag er derfor et forkert redskab til løsning af et langt mere komplekst problem.

Interessekonflikt: Lif varetager originalproducenternes interesser, der ejer de enkelte varemærker, som parallelimportørerne ønsker at bryde. Der er derfor en politisk og kommerciel interessekonflikt parterne imellem.